Godt word igen Psyko  
Jeg må dog indskyde, at jeg ikke er i mod at man eksperimenterer. Det er jo nu engang vores natur (specielt i teenage-årene og den senere ungdom) at man skal prøve grænser af, udforske afkrogene af verden, både den indre og den ydre. Det er jo netop også derfor mange ender på en side som denne, nemlig for at dele interessen for eksperimenter o.lign. Jeg har også selv eksperimenteret en smule (dog ikke så meget længere) og det var nok også det, der førte mig hertil i første omgang.
Det er i eksperimentets sag, at der skal oplyses om HR, om hvordan stofferne virker, hvilke forholdsregler man skal tage sig inden man tripper, hvilke doser man bør tage, hvad man ikke skal blande osv. Men der er også en grænse mellem eksperiment og misbrug. Jeg kan forstå at man i en periode eksperimenterer med et bestemt stof, f.eks. hash, hvor man udforsker stoffets natur og den verden der åbner sig for øjnene af en både indadtil og udadtil under rusen. Det samme med andre stoffer, der har samme eksperimenterbare værdier - primært hallucinogener og entheogener.
Der findes også stoffer, der ikke umiddelbart ikke har de store egenskaber hvad angår eksperimentering - og her mener jeg hovedsageligt stimulanser, opiater/opioder og downere, altså stoffer, hvor effekten i høj grad er fysisk og ikke i så høj grad psykisk. Sådanne stoffer anser jeg ikke for at have så stor "udforskningsværdi", men derfor kan man stadig være tilbøjelig til at prøve et stof en enkelt gang eller to - for det er jo stadig et eksperiment i sig selv, at prøve på sin egen krop, hvordan et stof virker og hvordan rusens natur er. Men hvad angår eksperiment, er der stadig en hårfin grænse mellem eksperiment og hvad der tilnærmelsesvis kan betegnes som et misbrug. At ryge hash hver dag er ikke længere et eksperiment - så er det et misbrug. At tage amfetamin eller kokain hver weekend eller hver gang man er til fest - det er et misbrug. Også selv om man så kun går til fest en gang om måneden. Fordi ved at binde stoffet sammen med en situation og tillægge det en vis rituel værdi, ændres formålet fra at være af eksperimenterende karakter til at være en fast del af en begivenhed. Så hvis man ikke længere kan gå til fest uden at skulle sniffe amfetamin - så er der tale om et misbrug, også selv om man måske kun går til fest en gang om måneden - eller hver anden måned for den sags skyld - og også selv om hyppigheden af indtagelse er så lille, at der ikke umiddelbart er tale om skadevirkninger eller længerevarende bivirkninger.
For mig at se, behøver man ikke være afhængig for at have et misbrug. Et misbrug handler om, at man ændrer formålet ved at tage et stof. Man kan f.eks. tage amf én eller to gange, for at prøve hvad det er, men når dét at tage amfetamin bliver til en fast rutine, hver gang man skal noget bestemt, så er det et misbrug fordi selve rusen ikke er det primære formål ved at tage det. Det sidste kan godt lyde lidt kringlet (for selvfølgelig er det altid rusen, der er formålet ved at tage et stof) men formålet bliver ikke at eksperimentere, men blot at være påvirket for at være i en bestemt tilstand til en bestemt begivenhed.
Nu kan man sige - jamen, så er det vel også et misbrug af alkohol når folk drikker til bestemte lejligheder, f.eks. hver gang der er fodbold i fjerneren eller bare når man skal til fest. Alkohol er jo også et stof, og det er vel de færreste, der bare drikker sig i hegnet, uden at de egentlig skal noget. Det er typisk i sociale sammenhænge at man drikker sammen og bliver beruset, nok dels fordi dét at drikke altid har været en slags socialt ritual. Men i princippet, er det at drikke sig beruset hver gang man er til fest også et misbrug - problemet er bare at alkohol er så alment accepteret, at det efterhånden er i orden at bruge enhver lejlighed som undskyldning til at drikke. Det er naturligvis ikke et misbrug, hvis man hver lørdag kl. 18 drikker et par glas rødvin derhjemme til maden - men så kan man vel næppe også snakke om en decideret rus - også selv om der er tale om en fast rutine. Men det er jo så her forskellen går mellem brug og misbrug - visse stoffer har brugsværdi, fordi de i mindre mængder ikke giver den store rus, f.eks. alkohol, koffein og nikotin. Man kan ryge en smøg som et ritual, men bliver ikke decideret beruset, som hvis man tager en stimulans, opiat el.lign. Det samme med koffein. At man ikke kan vågne uden sin morgenkaffe, det er i princippet også et misbrug - nogle vil så mene, at drikke for meget kaffe er usundt, og det kan de måske have ret i, men umiddelbart er afhængighedspotentialet, skaderne og konsekvenserne ved at være afhængig af koffein, relativt små(t) - så det er også accepteret.
Jeg kan forstå folk der prøver stoffer som kokain, amfetamin, GHB, opiater osv. for selvfølgelig er man nysgerrig - det skal man jo være - og så har man jo heller ikke et problem, så længe der eksperimenteres forsvarligt og med et rimeligt mellemrum mellem hvert eksperiment (det er f.eks. ikke synderlig forsvarligt at prøve LSD, amfetamin, heroin, GHB og MDMA samme weekend). Det kan også være man synes stoffet har en særlig karakter, der giver en lyst til at udforske dets evner endnu mere, f.eks. at man er fascineret af LSD el. lign. Så længe formålet med LSD er at eksperimentere med sig selv er der ikke noget problem - for så kan man sige, at eksperimentet og rusen, tjener et fornuftigt formål, nemlig at udforske sig selv yderligere, blive klogere og få stillet sin sult efter den verden, man går ind i når man bliver påvirket af et stof af den karakter (et hallucinogen). Så selv om man tager et stof flere gange er det stadig ikke et misbrug, så længe der er tale om et fornuftigt formål - men hvad er så et fornuftigt formål? Ja, det er der jo ingen andre end en selv, der kan sige og det er så her man skal stole på sin egen dømmekraft og bruge sin sunde fornuft. Og er man i tvivl så spørger man folk, f.eks. herinde, om hvad de synes er fornuftigt (selv om det ikke er alle herinde der er lige fornuftige). Hvad man så synes er fornuft kan variere alt efter hvad man bygger sine argumenter på - f.eks. synes jeg ikke det er særlig fornuftigt at tage MDMA hver weekend fordi jeg kender til hvilke skadevirkninger det har på lang sigt. En person, der ikke kendte til de skadevirkninger ville måske synes at det var, men det er så her der skal oplyses for at påvirke folks "fornuftsbarometer", så de er bedre til selv at gå ind og vurdere hvornår noget er smart og hvornår noget ikke er.
Formålet kan også være rent terapeutisk snarere end eksperimentelt f.eks. under kriser o.lign. hvor man udnytter stoffets evne til at åbne op for processer i underbevidstheden, som normalt bliver filtreret fra af bevidstheden. Her kan bruges hallucinogener, både milde og stærke og særligt MDMA (som har vist sig at have rigtig gode egenskaber, hvad det angår) som redskab til at se verden fra en anden synsvinkel, end den man befinder ved i krisen. Der er massevis af eksempler (specielt på Erowid) med folk, der har benyttet sig af MDMA til at komme over en krise eller blive klar over ubevidste konflikter. En masse af disse eksempler er også beskrevet i Ann & Alexander Shulgins bøger Pihkal og Tihkal. Særligt er der også Ali herindefra, der har skrevet en masse triprapporter, hvor han har benyttet sig af et hallucinogen (typisk LSD) til at overstå kriser, bl.a. med religion og andre ting, der har haft følelsesmæssig indflydelse. Jeg tror personligt at Ali var gået i hundene med alle de ting han har været igennem, hvis ikke han havde gjort som han gjorde. Og med sådanne formål kan der næppes være tale om misbrug heller. Mht. de eksperimentelle formål er der altid den store pegefinger fra forældre og andre autoriteter, men de har jo alle selv været igennem deres eksperimenter om det så har været med stoffer, spanking eller udklædning - og det er en naturlig del af udviklingen fra barn til voksen, hvor man selv skal ud og gøre sig sine egne erfaringer med hvordan verden hænger sammen. Man skal selv danne sine egne meninger og holdninger samt syn på tilværelsen og ikke bare få overført kulturelle værdier, politisk orientering mm. fra sine forældre - for selv om forældre måske har levet længere og har større erfaring med livet, har de lige så mange dårlige ting med sig som gode. Så det handler om først og fremmest, selv at gøre sig sine erfaringer og opdagelser. Og igen, skal man så indsamle sig oplysning og få en idé om hvordan man forholder sig så sikkert som muligt til det man nu går ind til - her mener jeg naturligvis, hvis man begynder at eksperimentere med stoffer.
|
