Psychedelia.dk

heY de ærede psy medlemmer


nu har der været et par tråde oppe for tiden som omhandler folks negative side af historien, men nu opretter jeg en for at finde ud af hvilke negative konsekvenser i har haft ved at indtage psykedeliske stoffer gennem tiderne.

jeg vil meget gerne høre fra alle og specielt de mere trænede psykonauter.

grunden til mit spørgsmål er fordi at man hele tiden igen og igen hører om hvor fedt deres trip var osv. men det kan ikke passe at det kun er positivt i længden når man flytter rundt på "brikkerne" gang på gang.

men de positive sider er også velkommen

vh. waggafnipsen

Havde et trip på svampe da jeg var 16, hvor jeg følte at jeg ikke hørte til nogen steder, ikke var klar til at flytte hjemmefra engang ude i den snerpe fremtid, samt en mindre følelse af at være en taber.

Da jeg fik fordøjet trippet accepterede jeg min barndom, fik igennem et positivt perspektiv indset tankerne om hvorfor at jeg ikke hørte til, samt indså at det var noget pjat. Siden at jeg aldrig har haft problemer med at skabe venner eller kærester

Og jeg var så sent som for tre uger siden på et skide smukt højdosis svampetrip.

Idag har jeg det TOPNICE!

Beklager, men jeg kan ikke sige en eneste dårlig ting om psykedelika for mit vedkommende. Det har kun givet, givet, givet... Hvis det nogensinde sker, at det giver bagslag, skal jeg nok rapportere. Men det har pt. aldrig gjort andet end at gøre mit liv bedre.

Det vilde for mig at se, er at psykedeliske oplevelser hverken er dårlige eller gode, de er bare. Det er kun dig selv der gør dem til enten gode eller dårlige eller noget som helst!

Det er det der er så smukt.

Velkommen til medaljens bagside.

... I sidste ende, kan jeg kun være enig!

Well kan da godt mærke at X har pillet lidt ved mit serotonin/dopamin niveau men det er mange år siden da jeg var en lille knægt. dengang resulterede det i at jeg blev mere fjern for direkte øjenkontakt med andre mennekser. Har også oplevet under et svampe trip at der kravlede en masse bitte små bakterier´overalt på min hud. Følte jeg kan se igennem mennekser og hører deres tanker og værst de kunne høre mine. Men ja det var under trippet. Idag er jeg mere erfaren og ved hvordan jeg skal bruge psykedeliske stoffer på en ordentligt måde.. Hverken for meget eller for lidt

Mht. den negative del af psykelika kan jeg henvise til:

http://psychedelia.dk/forum/viewtopic. ... highlight=

Blev yderst inspireret af netop denne tråd

Jeg har godt nok haft nogle dårlige oplevelser, jeg synes det værste er at komme ud at et trip uforløst, nemlig når der mangler brikker og de skal jo samles igen, har ikke lige tid til at uddybe, men det har virkelig også givet mig dårlige ting, men det er jo også en del at det.
Det er jo ikke for sjov jeg tager psychedelia

yeah :twisted:

Jeg ved at stort set intet opfattes som negativt af brugere... og langt hen ad vejen er der jo osse nogen der har store oplevelser... men fornemmer at mange af Jer der har skrevet indlæg her er ret "nye" - prøv at tjekke profil, indlæg, triprapporter fra Tjille - og husk at se de 469 tændte lys.... og tænk over at det ikke altid kun er de gode oplevelser I får ...

Du mener det helt sikkert i den bedste mening. Men der er nu ikke så meget at tænke over i den sammenhæng, når vi snakker psykedeliske stoffer. Dødsfald har intet med det at gøre. Tjille havde nogle vanvittige trips på kombinationer, og han endte med at tage sit eget liv i depression. Det er en kedelig historie, men psykedeliske stoffer var ingen væsentlig faktor.

Jeg vil ikke kalde mig en erfaren psykonaut i det omfang, at det indbefatter stoffer. Jeg har dog levet et halv-langt liv, hvor der har været temmelig meget fart på min mentale og åndelige udvikling, og udvidelse og overskridelse af grænser og mønstre har nok været min "modus operandi".

Det jeg vil sige er, at jeg engang imellem har haft dårlige oplevelser: ting, der har fyldt mig med sort, frygt og en følelse af tab. Og her taler vi helt uden brug af stoffer. Resultatet var i et enkelt tilfælde, at jeg i over et år slet ikke var "helt mig selv". Så jeg satte farten ned og bearbejdede min oplevelse og mine følelser.

Der hvor jeg vil hen er, at vi mennesker har hukommelse, hvor vores følelsesmæssige oplevelser bliver lagret, og en voldsom oplevelse kan tage lang til at komme sig fuldstændig over. Også selv om resultatet i bund og grund er "godt": selve omvæltningen af alt det, man troede var "mig" kan være så brutal, at man må slikke sår efter operationen.

Hvis jeg skal passe stoffer ind i noget af dette, så må det være på følgende måde: stoffer giver en ekstremt hurtigt og kraftig impuls fremad og ud i ukendt territorie, stoffer er en i bund og grund mere risikabel vej til erkendelse, men samtidig er der også gevinsterne, som kan være uoverordentligt store. Samtidig kan den Viljens Vej være skræmmende, og man kan brænde fingrene. Et virkelig dårligt trip, hvor uendelig angst, frygt og sorg overvælder én, vil lagre sig i hukommelsen og aldrig gå væk før man får det bearbejdet, integreret eller formuleret på en sådan måde, at det ikke gør ondt mere.

I tilfælde af brand er det rigtige nok at sætte farten ned og forcere mindre. For nogle vil det bedste være helt at holde sig fra stoffer, for andre vil det være acceptabelt at tage en række relativt milde trips. Der er i hvert fald andre veje til erkendelsen end gennem den eksplosive viljesakt, hvor man skyder frem som et projektil fra en riffelmunding. Vejen til fods kan være mere sikker og mere behagelig, omend den tager længere tid.

Personligt ville jeg ikke umiddelbart vælge at tage endnu et højdosis trip for ligesom at komme det første højdosis trip til livs, men det må andre mere erfarne end mig nok komme med deres mening om. Dog tror jeg heller ikke på flugt og isolation som en vej mod erkendelse.

Nej tjille havde nogen problemer, og som du selv siger, tog han nogen vanvittige komboer. Ydermere havde han et IV amfetamin misbrug, og amf er jo kendt for at føre til depressioner og psykoser hvis man virkelig går til den.

Hav nu bare det hmm skriver in mente. Det er ment godt!!!

"nu har der været et par tråde oppe for tiden som omhandler folks negative side af historien, men nu opretter jeg en for at finde ud af hvilke negative konsekvenser i har haft ved at indtage psykedeliske stoffer gennem tiderne. "
Skrev waggafnipsen

For mig er det lidt svært og lave en egentlig opdeling i mellem stoffer og psykedeliske stoffer så jeg spørger lige google før jeg fortsætter.


Netstof 2006 - Psykedeliske_stoffer Psykedeliske stoffer. Betegnelse, der er møntet på stoffer, som kan fremkalde syns-hallucinationer. Links. Hallucinationer.


1. LSD, psilocybin og til denne gruppe kan man også regne en undergruppe af amfetamin-gruppens stoffer som MDM, Ice, DOM.

2. Stoffer som cannabis og fencyklidin (PCP).

Taget fra:
http://www.netstof.dk/site/Main/Leksiko ... e_stoffer/

Jeg er nu kun lidt forvirret, men vigtigst af alt i forhold til mit indlæg, var at cannabis var med på listen - da det over lang tid var mit fortrukne rusmiddel. Især efter jeg stoppede mit eskalerende amfetamin og begyndende extasy misbrug - hashen holdt mig i live, men som levende død.

"Følte jeg kan se igennem mennekser og hører deres tanker "
Skrev CosmicMind

Fire-fem år af mit liv gik jeg i den tilstand kronisk (nu høre jeg kun ekkoerne) og tror mig det var hverken sjovt eller givende, men jeg lærte og skærme mig på forskelligvis: meditation - andre stoffer.

Jeg troede virkelig at jeg kunne læse andre menneskers tanker - stemmerne ændrede sig efter hvis tanker det var så de passede med den givne person.
Denne periode varede ikke 4-5 år, men måske 6-12 måneder indtil en som engang var noget der mindede om en ven tog mig langt væk fraalle bygninger ude på en mark midst om natten spurgte han mig om jeg stadig kunne høre naboerne og ja de var der, hvilket brød med reglen om den afstand der kunne være til andre mennesaker før deres signale blev for svagt til at jeg kunne læse deres tanker.

Samtidig var der nogen som jeg vil kalde for "de fjerne" Væsner som talte til mig over lang afstand sommetider kunne jeg forstå dem andre gange var der støj på linjen - af og til var jeg istand til at hæve mig op på deres niveau og tale med dem som ligeværdig, men jeg sank igen ned i min jordbundne krop og glemte alle disse sandheder som var blevet åbnet for mine øjne.

Den sidste detalje som foregik imellem mine øre var en kamp mellem forskellige synsvikler på sandheden.
Jeg kan måske synlig gøre det ved aat have en engel og en djævel siddende på hver skulder og hviske ind i ørene, bortset fra min at engel og djævel var et og samme væsen mig selv:
Jeg forklarede alt lige fra kernefysik til løsninger på alt i tilværelsen - om livets uendelige glæder og sorger - i et nu ændrede stemmen sig fra at være rar og stille til et ondskabfuldt rasende foragtfuldt brøl somtillede mig med alle fejl og svagheder for ja hvem anden end mig selv.

derfor min reaktion i tråden "Lytter til egne tanker"

Jeg har altid været stædig og stolt, men bed på et tidspunkt i det ormefyldte æble og tog til en samtale hos en psykolog henvist af min studievejleder på uni - Vi stoppe behandlingen ved "Ja du skal altså være stoppet med dit misbrug for misbrugere behandler jeg/vii ikke" Det er ikke ordene hun sagde, men meningen er der - mojner i æ døjner og jeg tog på staden.
Det skal lige siges til hendes forsvar at jeg hoildt igen fra starten lod hende kun se en smule af overfladen - ellers var jeg nok blevet tvangs indlagt.

Jeg vil til sidst lige pointere at jeg sad med den gamles ladte afsikrede jagtgevær og begge løb i mund en tå på aftrækkeren længe før jeg røg så meget som et sug af en pibe eller indtog noget skærkere end kaffe.
Jeg kunne bare ikke prøvede flere gange også andre ting, men heldigvis har jeg altid været en nysgerrig kylling og hvad nu hvis at livet pludselig blev godt og tanken om sorgen det ville påføre familien og de få venner jeg havde - gjorde det ikke lettere.

Jeg ved godt det er rodet, men er ikke sikker på jeg orker og rette det faktisk er jeg ikke sikker på jeg ønsker og læse det igen - så bær over mig eller sten mig med møllehjul.