Puny_pete skrev:
Idag da jeg igen snakkede med ham, tror jeg at han fik grædt den knude ud der sad i maven på ham. Han fik virkelig grædt igennem idag. I kan dømme mig for bøsse det er jeg ligeglad med, men vi sad i en konstant krammer i en times tid og snakkede imens han fik grædt igennem. Det må virkelig have været forfærdeligt det han har oplevet og han fortryder det enormt meget. Men han virkede lidt mere åben idag, han sover hjemme hos mig idag da han ikke så godt kan lide at være alene.
Rigtig god stil, Puny Pete!
Du spurgte om noget med flashbacks. Svaret er helt sikkert ja, men jeg ville lige forklare, hvad et flashback er.
Det er ikke noget med at stoffet stadig er i kroppen, og han vil givetvis heller ikke opleve ægte hallucinationer eller lignende. Tænk mere på det som om han har været udsat for noget voldsomt traumatiserende, og at det har sat sig dybe spor i hukommelsen. Vi kender alle gyserfilmene, ikke sandt? Vi sidder som tilskuere med en distance, som konstant fortæller os, at det på skærmen ikke RIGTIG er virkeligt. På Marzine (det lortestof...) har din kammerat være INDEN I en gyserfilm, og han har troet på at ALT hvad han så var den skinbarlige, uomtvistelige virkelighed. Ingen ironisk distance til at beskytte ham mentalt. Det er ikke ulig det at være et barn på 5 år igen. Det er altså en hård én at klare.
Jeg er sikker på, at han nok skal komme sig, men han vil huske episoden i måneder og måske år, hvor han oplever alt fra et stik af panik til egentlige angstanfald. Vores hjerner er jo på godt og ondt indrettet sådan, at vi husker ting i forfærdelig lang tid. Indtil han får det på afstand og får modereret sin hjernes "panikimpulser" vil han sagtens kunne blive ramt af angst, typisk når hans hukommelse bliver aktiveret af dagligdagsting, der minder ham om noget i trippets indhold.
Det gode er, at han ikke i virkeligheden har siddet i en lejlighed, der var en massegrav med folk og blod hængende fra loftet. Heldigvis er ikke alle hallucinationer, som man ser på et psykedelisk trip, sande. Det er den her nemlig ikke. Vores hjerner har "simulationssoftware", som er pisse nyttigt, når vi skal forestille os en masse fremtidsscenarier, men at vi kan forestille os en virkelighed, der ikke er der, er mere problematisk når Marzine slår kontakten fra og gør vores hjerne ude af stand til at skelne simulation og virkelighed. Med tiden vil din ven få gelejdet sine oplevelser på Marzine ind igennem dette "distanceringsfilter", og han vil også lære at håndtere de angstprovokerende ting, som trippet tvang ham ud i.
På et tidspunkt letter tågen helt sikkert, og det ville være rigtig godt, hvis enten dig eller din ven kunne lokkes til at skrive en triprapport om emnet. Folk fortjener at vide, hvad Marzine kan gøre ved dem (og så finder de forhåbentlig i stedet noget mere fornuftigt narko at tage - for så vidt at de allerede har tænkt sig at indtage narko...). Marzine er ikke et godt sted at starte, og det er vel ikke engang et godt sted at ende. Så længe der er alternativer - ja så længe de sælger øl nede i Netto - så findes der bedre narko end Marzine. Lad ingen tro at det på nogen måde er et sikkert stof bare fordi det (endnu) er lovligt. Lightergas giver heller ikke færre hjerneskader, bare fordi det er lovligt. Nogen ting er simpelthen lovlige, fordi ingen person med respekt for sig selv vil udsætte sig selv for så stor en risiko (for noget med så lille en gevinst).
Held med det
