Derfor tog jeg valget at stoppe efter den sidste, og sørgelige omgang.

MEN, nu er der gået en halvt år, og der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker tilbage på narko. Nogle gange kan jeg savne det så meget at mine tænder læber i vand, og leger rigtig tit med tanken om at gøre det bare en allersidste gang!
Jeg har en tro om at disse (våde)drømme om narko ikke forsvinder før end min hjerne og krop er 100% indstillet på at dette er den sidste gang. Lidt som når man stopper med at ryge.

har i nogle fornuftige svar til hvordan jeg får afsluttet dette kapitel?

Det er svært at sige, for du siger ikke rigtig noget om, hvad dit problem er og hvad du helst ser som en afslutning. Hvis du virkelig i høj grad har den der "addictive personality", så vil "bare én gang til" næsten helt sikkert starte en ny spiral ned mod det du kalder "en sørgelig omgang" (hvad end det betyder).

Desuden vil jeg godt advare mod konceptet "en sidste gang". Det betyder nemlig normalt, at folk gør bemeldte ting i dobbelte dosis af hvad de nogensinde før har gjort. Du kender ikke din tolerance nu hvor du har holdt pause.

Når du ser på dig selv, ser du så muligheden for at have et mere afbalanceret forbrug af stoffer, eller ved du inderst inde godt, at du vil ryge i med begge ben til endnu en runde weekend-junken det næsten års tid eller to?