 |
| Junior medlem |
 |
Tilmeldt: 26 aug 2009 18:03
Indlæg: 12
Geografisk sted: Ingen idé!
|
Hej derude! 
Da jeg efterhånden altid har været en person, som har nægtet at tale om mine problemer, så følte jeg at det var på tide og få lukket mit problem ang. mine fucked up konklusioner og analysering af mennesker, når jeg vælger at indtage THC.
Mig som person - normal tilstand:
- Set fra mit eget synspunkt og hvad jeg har fået bekræftet, så er jeg en meget åben person og et godt menneske. Jeg er atheist, men er så småt begyndt at tro på det overnaturlige, af forskellige årsager og erfaringer - bortset fra det, så har jeg en evne lige såvel som mange andre, at føre en samtale med en person og komme frem til grunden til deres handlinger og følelser, for at "hjælpe" dem videre.
Historie:
- For lige at starte lidt historie ud med min fortid og erfaring med hash, skal det siges at jeg prøvede hash for første gang en sommerferie for et par år siden, og havde et misbrug gennem hele sommerferien. Og som alle hash-misbrugere / førtids hash-misbrugere nok kender til, så får man jo en kæmpe god griner af ingenting de første par gange!  Men der kom selvfølgelig en hverdag igen og valgte derfor at lægge hashen på hylden og var "clean" i næsten et halvandet år - indtil for 10 måneder siden.
Af uforklarlige årsager, valgte jeg at ryge hash igen - med den forstand, at det blot var for hyggens skyld og for at få en god griner med folk, som har det samme til fælles med en selv - at suge en bønne.
Når det så er sagt, så går weekend jo hen og bliver til hverdag mht. til hash, hvis man vælger den sti - hvilket jeg valgte, og er derfor endt i den situation som jeg sidder i nu.
En ting man skal vide om mig er, at jeg er et begavet mennesker - det modbeviser lidt mit dårlige selvværd, men mit dårlige selvværd består grundlæggende i udseende, men er så småt begyndt at gå hen og blive psykisk, da mine tanker forholder sig sådan som de gør.
Det grundlæggende når jeg er skæv:
- Jeg går ud fra at de erfarne rygere kender et bad-trip psykisk mæssigt, som består af tankespind - en cyklus der gentager sig, og en stor mængde spørgsmål der fører til det ene eller andet, som man igen stiller et spørgsmål ud fra osv. osv.
Er det godt eller skidt? Tjoh ... det er vel hvad man gør det til og hvad der er realistisk og hvad der blot er ren indbildning og forvirret konklusioner - men det ændre jo ikke på, at lortet har en tendens til at give mig et slags bad-trip - i den forstand, at jeg begynder at tale om hele min tankegang og mine konklusioner til andre mennesker, så de også får det besynderligt og jeg fremstår som mærkelig overfor dem, hvilket leder mig ud i det spørgsmål om det jeg siger er sandt eller forkert.
Har talt med nogle af mine tætte venner, som har fortalt mig at det jeg siger ikke giver mening - men det mærkelige er, at under mit "forløb" hvor jeg begynder at tale om alt det her, så giver det mening i mit hoved - hvis blot jeg kunne forklare det på en anden måde, så de kunne forstå det.
Min sidste "basker":
- Min sidste basker foregik sidste weekend en lørdag aften, udenfor - køligt, men behageligt taget i betragtning at jeg sad med t-shirt. Jeg havde tidligere købt lidt skunk for 100 kr. og valgte derfor at mødes med de her kammerater, som tilfældigvis også havde købt noget skunk og hash inde fra Staden - tillykke Staden btw.! .
Så der sad vi, 7 personer på en bænk hvor man sidder overfor hinanden - det var skide hyggeligt til at starte med, men da jeg stadig render rundt med en slags "paranoya" i min hverdag, som består i at folk tænker negativt om mig hele tiden, følte jeg alligevel at tingene nok ikke ville gå, som det skulle den aften.
Første joint laves og ryges - de andre kan tåle meget mere end jeg, da jeg efterhånden har tappet ned på mit forbrug, til hver anden weekend, pga. min tilstand når jeg er skæv. Jeg er rå-skæv efter jointen er støbt "brændt", og allerede der starter min negative tankespind, om at de personer jeg sidder med blot er folk, som vil være bedre end hinanden og fortæller historier om oplevelser, hvor den ene historie skal overgå den anden - med et formål: Hvem er den sejeste?
Normalt er jeg selv en person, som fortæller en historie for hyggens skyld - en historie der ikke indeholder vold, egoisme eller alfa-han instinkter, men blot en oplevelse med en person eller personer, hvor de har gjort eller sagt noget latterligt, som man kan sidde og grine af den dag idag - kort sagt, historier som omhandler de mennesker jeg sidder sammen med.
Nårh .. men som sagt så var mit tankespind igang - konklusioner af forskellige grunde til folks adfærd, personlighed og ikke mindst, attitude - jeg begyndte at forestille mig selv som en slags "profet" af en slags ... en person som var en slags budbringer, med det formål at få folk til at blive gode mennesker, som respektere hinanden og værdsætter venskabet og sammenholdet, og hvor misforståelser, negative udtryk og handlinger overfor hinanden ikke eksistere. Jeg følte en slags trance, som fik mig til at se min egen personlighed og værdier stå ude foran selve hjernen, og dermed besidde evnen til at se ind i andre folks sind, se ALLE grundende til deres opførsel samt en evne til at kunne skabe mig en helt anden personlighed for mig selv, så jeg kunne gå fra at tale om psykologi, til blot at være glad og selv begynde at tale om historier om oplevelser, og nærmest lægge alt hvad vi havde talt om før helt til side - jeg ville ønske at jeg kunne blive ved med at være i det stadie, hvor jeg ikke bekymrede mig om andre mennesker og bare var fanget i et sind af tomhed, med kun hukommelse fra de sidste ugers forløb - det gjorde mig enormt glad, men samtidigt gav det dem et chok at jeg lige pludselig vendte fra nedtur til optur, hvilket gjorde, at det gav dem lysten til at hænge fast i det, som jeg havde sagt til dem før - hvilket dragede mig tilbage i mit foregående psykotiske-stadie, og som blot gjorde hele stemningen rundt om bordet mere negativt.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal tolke det, da jeg lære og indser UTROLIG mange ting, når jeg vælger at ryge mig skæv - men samtidig gør det mig og folk omkring mig i dårligt humør. F.eks. fandt jeg på et slags "ordsprog", som var bygget ud fra det jeg havde oplevet sammen med de drenge - "Udseende skaber fordomme, personlighed skaber sandhed!".
Jeg er kommet så langt ned, at jeg helt seriøst er begyndt at tro på, at jeg er besat af et eller andet ... det er så ubeskriveligt, og alligevel føler jeg at det burde være så skide nemt at forklare. Når jeg høre et stykke musik - rap f.eks. - så selve det der bliver sagt i teksten, har en indflydelse på det jeg tænker lige nu og her - og høre jeg den samme sang dagen efter, så har den igen en indflydelse på det jeg tænker lige nu og her, selvom det blot var 2 forskellige ting jeg tænkte.
Og det er ikke kun musik .. tilfældigheder møder jeg KONSTANT, hvilket har givet mig grunden til at tro på skæbne, og hvilket er grunden til at jeg synes det er spændende samtidigt. Hvis skæbne eksistere, så eksistere der også noget andet ... skæbne er støbt, men af hvad?
Universet er UENDELIGT og der sker ingenting efter døden - ville man nogensinde kunne modbevise det? Nej, men man kan heller ikke bevise det.
- Hvis universet ikke er uendeligt, og der lige pludselig var en mur og så kunne man ikke komme videre - hva fanden ville der så være bag den mur? 
Tro mig .. min hjerne spekulere over alverdens ting! Det genere ikke så meget min hverdag, men lige så snart at THC'en slår klik i hjernen, så starter mit ubehagelige og mystiske trip.
Det altafgørende spørgsmål:
Bør jeg stoppe med hash generelt? Hvis nej, hvordan fanden kommer jeg tilbage til det stadie, som jeg havde før alt dette mindfuck, tankespind, analyserings-shit overtog min psyke -altså hvor man bare var glad og afslappet i sin basker, fortalte gode historier om oplevelser, samt en god griner i ny og næ?
Håber det var til at forstå, da jeg har skrevet det her i et forholdsvis "rush" - arbejdet kalder! 
Rigtig god weekend til alle!
Mvh.
- Hummuz
|
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
