Hej Psy.
Jeg skriver dette indlæg i en tilstand af vrede, "ked-af-det-hed", og med et hoved fyldt af tankemylder, så please bær over med dårlige formuleringer etc.
Jeg har røget hash hver dag i 4-5 år efterhånden, og dette er min lillebror udemærket godt klar over, og har vidst det i et par år.
Jeg er 22 år, og brormand 18.
Var overbevist at han havde et rimelig fornuftigt forhold til stoffer og hash, og altid var ærlig overfor mig hvad angår hans indtag af dette. Det er jeg dog blevet meget i tvivl om nu.
Ved han ryger hash jævnligt (min. 1 gang om ugen), men drikker forholdvist sjældent.
Fuck it, ved ik hvad jeg ska skrive.
Sagen er den at jeg ved han har røget nogle hverdage på det sidste, hvor han har løjet overfor mig omkring det (har stadig ikke indrømmet det), og i dag kan jeg se på mængden af mit hash-stash (vejer min nold hver gang jeg laver joints for at ku se hvor meget jeg putter i) at han 100% har taget noget af mit hash og røget. Dette er jeg ret sikker på han har gjort en gang før, men der benægtede han, og jeg blev derfor i tvivl da jeg jo troede han altid var ærlig overfor mig.
Jeg har konfronteret ham med det, og sagt at hvis han ikke indrømmer det overfor mig, gider jeg slet ikke se på ham eller snakke med ham. Han er dog en rigtig, rigtig stædig satan, ligesom mig.
Ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette topic, udover at høre hvad fanden i ville gøre i min situation?
Gider jo ikke skubbe drengen væk fra mig, hvis han er på vej ud "på et sidespor", og vil bare gerne have han er ærlig overfor mig.
Vil jo elske ham og være der for ham om han så skød heroin fra morgen til aften, men han skal jo for fanden også lære noget af det her? Ville bare fucking ønske han kunne være ærlig.
Hvad ville i gøre?
Synes slet ik jeg fik udtrykt mig på den måde som jeg ville omkring dette, men det hele "myldrer" oppe i hovedet.
For fuck sake altså, har mest af alt lyst til at gennemtæve ham to be honest!
