Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Dødelig Fascination https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=18&t=31555 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Edward Coke [ 19 feb 2010 05:36 ] |
Titel: | Dødelig Fascination |
som jeg truede med i mindetråden.. så sagt, så gjort. jeg synes diskussionen skal have sin egen tråd, for at få det lidt på afstand af en meget personlig sag. tråden har fået den tittel, fordi jeg mener det er det som er kernen i problematikken. så kan man pege på individuelle årsager til denne her besættelse. det er mit indtryk, ud fra det jeg har læst og de beskrivelser brugere har givet, at man godt kan klassificere den gruppe af brugere for hvem stofferne blev deres død, som "nørder". nørder er jo mennesker som oftest er over gennemsnittet i intelligens, men retter deres skarpe hjerner mod meget afgrænsede og specifikke områder. de er derfor prædisponerede for at udvikle besættelser. Zarathustra skrev: Prometheus skrev: Jeg har selv tænkt en del over det tilsyneladende paradoks at det ofte er de med mest baggrundsviden som kommer galt afsted. Hvad man ved, og hvad man gør, harmonerer bare slet ikke altid. Ofte vil de som har den største viden på området også være de som har mest af sig selv investeret i miljøet, og har den største kontaktflade til stoffer, af farlig og mindre farlig natur. Hvis man i en periode har en depression eller en nedtur, og har adgang til hele batteriet af bevidsthedsmodificerende stoffer, er det skræmmende nemt at opbygge et heftigt forbrug / et misbrug af de klasser af stoffer som virker dulmende - og som også er de som indebærer den største risiko for akut overdosering. Det kan muligvis også have noget at gøre med at man til dels mister respekten for de farlige stoffer man omgås, fordi man jo godt ved hvad man gør, og fordi det er gået godt så mange gange tidligere. En stor grad af viden i sig selv giver på ingen måde immunitet mod overdoser, hvis man ikke handler efter de grundregler vi forsøger at lære folk herinde. Jeg tror det er de færreste af de gamle herinde som kan sige med overbevisning at de aldrig har gjort noget i forbindelse med stoffer som potentielt kunne ende i en farlig situation. Jeg kan i hvert fald ikke. Lad os alle sammen blive bedre til at håndhæve de rimelige forhåndsregler overfor os selv som vi opfordrer alle andre herinde til at følge. Peace, Prom Rigtigt godt sagt. Vi kunne jo evt. starte en ny tråd med din besked som første post, og så se hvad der bliver skrevet. Og om vi bliver klogere. Jeg har længe (de sidste mange år) tænkt de hér tanker med at det er dem der ved mest om stoffer der ender med at komme mest galt afsted. Og jeg har følt, at folk ikke rigtig var indstillede på at diskutere det, når jeg snakkede med dem om det. Jeg har tænkt, at grunden til det nok var en blanding af, at folk helst ikke vil sidde og pille i deres egne åbne sår, og tvinges til at indse at de er fyldt med fejl og menneskelige, og at folk helst vil give et meget positivt billede af sammenhængen mellem stoffer og information på Psychedelia. "Harm Recution" er jo nærmest blevet et mantra hér på siden, og det virker lidt som om at der er en følelse på boardet af, at vi er nødt til at lade som om man er sikker sålænge man bare har læst nok info om rusmidlerne. Og en frygt for at Psychedelia mister sin status som "sagligt og stuerent informations-organ" og bliver offer for en ny heksejagt i idiot-pressen (Urban, Ekstra Bladet osv.) hvis vi indrømmer, at der faktisk er MANGE af dem der vidste mest om stoffer, og var del af "inderkernen" på Psychedelia, som er døde, røget ud i misbrug, har kraftige psykiske problemer som følge af stof-misbrug osv. osv.. Det er f.ex. påfaldende, hvor mange af medlemmerne fra "inderkernen" som jeg har oplevet være FULDSTÆNDIG ødelagt af stoffer på den ene eller den anden måde i perioder af deres liv, og hvor få af de brugere der vælger at skrive om deres oplevelser og erfaringer i "Medaljens bagside" eller på andre måder "indrømme" deres misbrug overfor dele af Psychedelia som de ellers ikke er bange for at fortælle om alt muligt andet. Som f.ex. at skrive velmenende og gode råd til trådstarterne i posts'ene i "Medaljens bagside" om hvordan de kan få hjælp til deres misbrug. Jeg synes at det er utroligt positivt, at situationen ser ud til at ændre sig. Lad os gribe i egen barm! Der er en masse historier og informationer der mangler at blive fortalt, hvis vi virkelig vil give et korrekt billede af hvad stoffer er. P.S. Jeg håber ikke at jeg har såret nogen ved at gå offtopic i en mindetråd. Men jeg syntes det var oplagt at starte diskussionen hér, hvor en del andre allerede har skrevet noget i samme stil, og så evt. starte et nyt emne og en ny diskussion et andet sted, hvis folk er friske på det. Det virker jo som om Dex' død har fået flere til at tænke i de hér baner, så det føltes naturligt at starte diskussionen hér, og så måske senere lade den flytte et andet sted hen. gode tanker begge to, og jeg er enig i det meste. en af grundende til at jeg synes denne tråd var på sin plads, er at de seneste begivenheder har fået mig til at genoverveje "skadesreduktions-politikken". er viden nu også magt når det gælder stoffer? hvis man laver en risikoberegning på chancen for at dø som følge af stofindtag, så vil den unægtelig være afhængig af frekvensen hvormed man instager stoffer. en meget vidende person som tager stoffer 100 gange om året, vil alt andet lige have en større risiko for OD end en som har en mere naiv tilgang, men kun tager stoffer 10 gange om året. en naiv person vil have større risiko for at komme galt afsted i starten, da han er mindre forsigtig end nørden. nørden vil derimod langsomt opbygge selvtillid, klog som han jo er, og i lang tid styre uden om faldgruberne. hvis den naive bruger brænder nallerne på et tidspunkt, vil jeg mene han er mere tilbøjelig til at helt opgive stoffer, da uheldet kommer som et chok for ham(han er jo naiv). nørden derimod opfører sig måske knap så dumt og laver knap så store fejl, og når ham laver dem, vil han rationalisere sig frem til hvad han gjorde galt. han har så stor tillid til sin evne til at lære af sine fejl og løse problemerne, at han fortsætter på trods... jeg skal ikke kunne sige hvem der i den sidste ende har den største chance for at OD'e, men det var bare et forsøg på at forklare hvorfor viden måske ikke er en stor fordel. så kan man jo stille spørgsmålet: Er det bedste råd i forbindelse med stoffer, DON'T DO IT? personligt vil jeg stadig mene at personligt ansvar og fri information skal vægtes højere, men det giver da stof til eftertanke. Kaktus Klausen skrev: Jamen lad os da alle smide hansken og indrømme dumheder, hvad stoffer angår, men det gør det vel ikke til et syndefald. Husk det går altså først galt når man ikke snakker sammen mere og ikke aftaler ting på forhånd inden man er påvirket. Alle de gamle dyder holder altså stadig. Der er en fraktion der gerne vil hive brugen af de psykedeliske stoffer i en religiøs retning jeg ikke bryder mig om, mens man er normal indgår man de aftaler der er vigtige. Når det er sagt og med viden om at vi er eliten der har adgang til de fineste stoffer, giver jeg dig ret prom. jeg tænkte egentlig ikke så meget, at folk skulle fortælle af deres egne personlige fejltagelser. det kan jeg godt forstå at mange ikke har lyst til at udstille. det synes jeg ikke rigtig er nødvendigt at få udpenslet, men det er noget som naturligvis må indgå i det som hver enkelt baserer sin holdning til emnet på. noget andet jeg gerne ville diskutere(uden at det bliver alt for nært og personligt) er om i kan pege på nogle personlige fællestræk. jeg tror jo at stoffer som regel er et substitut som mennesker tyer til, for at kompensere for noget som er galt i deres liv. det tror jeg også det er i mit eget tilfælde. det behøver ikke nødvendigvis være en katastrofe at man gør det, men det kan altså være det. det kunne jo være at der var nogle af jer der har været tæt på en som OD'ede, som havde en fornemmelse af at der var noget som blev holdt tilbage, noget som lå under overfladen og som der aldrig blev snakket om. f.eks. et gammelt traume som ikke er blevet arbejdet med. det kunne være at lidt klarhed på dette kunne gøre at vi fik øje på nogle ting i os selv, som vi måske skulle være mere opærksomme på, eller vi kunne bruge det til at spotte andre der har et problem. jeg har også tænkt på hvad folk populært siger om stoffer, at de tilbyder en falsk virkelighed. jeg synes egentlig det forholder sig ganske omvendt. stofferne tilbyder dig en virkelighed som er bedre, skarpere og på alle måder topper den virkelighed som er standardudstyr hos mennesket. jeg tror der er nogen som kan have svært ved at acceptere at skulle vende tilbage til den gamle virkelighed efter at have oplevet at leve over evne. den virkelighed er super hardcore, real-deal, men den har en pris. altså, kemi er jo noget af det mest sande og virkelige der findes. især set med en nørds øjne, som netop drages af de eviggyldige videnskabelige principper. jeg tror bare at mange undervurderer hvor kantet og skarp den verden er. hvis man ofrer de bløde værdier til fordel for den verden, så tror jeg på et eller andet tidspunkt at man vil føle den kolde skulder, og det vil føles tomt og meningsløst. jeg taler ikke om selve stofnedturen, der kommer oveni, men udelukkende om hvad man vælger at basere sine livs-input på. det var hvad jeg havde lig enu, men der må være en del der har gjort tanker i den retning. så er det her i skal læsse det af. |
Forfatter: | Tumling [ 19 feb 2010 13:46 ] |
Titel: | Re: Dødelig Fascination |
---------------------------------------------------------------------------------CITAT----------------------------------------------------------------------------------------------- noget andet jeg gerne ville diskutere(uden at det bliver alt for nært og personligt) er om i kan pege på nogle personlige fællestræk. jeg tror jo at stoffer som regel er et substitut som mennesker tyer til, for at kompensere for noget som er galt i deres liv. det tror jeg også det er i mit eget tilfælde. det behøver ikke nødvendigvis være en katastrofe at man gør det, men det kan altså være det. det kunne jo være at der var nogle af jer der har været tæt på en som OD'ede, som havde en fornemmelse af at der var noget som blev holdt tilbage, noget som lå under overfladen og som der aldrig blev snakket om. f.eks. et gammelt traume som ikke er blevet arbejdet med. det kunne være at lidt klarhed på dette kunne gøre at vi fik øje på nogle ting i os selv, som vi måske skulle være mere opærksomme på, eller vi kunne bruge det til at spotte andre der har et problem. ---------------------------------------------------------------------------------CITAT----------------------------------------------------------------------------------------------- Jeg tror ik at jeg forstår det rigtigt men ret mig lige så.. Man vælger jo ik altid selv at OD'e der er mange ting der kan spille en rolle.. Alt efter hvilket stof der indtages, har man byttet om på sit eget og sin vens stof kan dette også skabe en OD'e, bliver man klogere når man har været tæt på? Eller fortsætter man i samme rille bare ved ik at indtage dette stof mere?? Noget handler vel også om at kende sin egen grænse, hvornår er grænsen nået? Er du en lille lort på en meter og super tynd eller er du to meter høj og to meter bred? Jamen så er der jo også stor forskel på hvor meget du kan indtage.. Er du nybegynder eller har din krop vendet sig til alt det lort du propper i kroppen? Jeg mener der er mange forskellige ting der gør at man kan få en OD men grunden til at du starter med dine stoffer ligger nok i et traume som du siger.. Og kender det fra mig selv.. |
Forfatter: | DR-D [ 19 feb 2010 13:53 ] |
Titel: | Re: Dødelig Fascination |
Jeg har opdelt tråden så diskussionen har fået sit eget emne.. -lukket- |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |