Kære DarkKringleKage,
når jeg læser dit indlæg bliver jeg ked af at du er så selvopofrende over for hende. Hun er misbruger, og uanset hvor meget du elsker hende og kører med hende på hendes præmisser, vil hun ikke kunne gengælde det du føler, fordi hendes misbrug overskygger alt. Måske skulle du begynde at sætte grænser for hvad du vil udsætte dig selv for, og vise hende at der er en konsekvens ved så egoistisk optræden som hun viser dig. Hun skider jo på det i har sammen, ved bare at bedøve sig, og hun slipper afsted med det, fordi du lader hende gøre det. I tilgift får hun endda en masse medfølelser og opmærksomhed fra dig.
Jeg har fundet en lille tekst som handler om medmisbrug.
Teksten handler om alkoholmisbrug, men gælder også ved andre former for misbrug:
Citat:
Hvornår er du medmisbruger
At være medmisbruger, det er du hvis én eller flere i din familie har et misbrugsproblem.
Det kan være far/ mor/ søster/bror/kæreste. At være medmisbruger gør at misbrugeren "bruger" dig uden du ved det. I er måske afhængige af hinanden og tror det er ægte kærlighed der binder jer sammen.
Så længe man "hjælper" den alkoholiserede/narkomanen så er man medmisbruger. Misbrugeren har brug for at der er "nogen" i hans/hendes nærhed ellers kan vedkommende ikke fungerer.
Medmisbrugeren kan ligge under for misbrugerens luner og uden at tænke nærmere over det er man pludselig bærer af mange uheldige mekanismer.
At elske en alkoholiker kan have store konsekvenser for én selv og evt. børn og hvis man ikke passer på sig selv, kan det meget let gå gruelig galt. For hen ad vejen mister man helt sin situationsfornemmelse, og ganske langsomt bliver man indfanget i et usynligt net af mindreværd og manipulation, fortielse og løgne.
Man kommer til at føle sig ikke taget alvorlig, tilsidesat, ikke accepteret og respekteret, misforstået. Det er manipulation, undskyldninger, og meget mere.
du vil ALDRIG kunne få bare én sandhed ud af en alkoholiker.
Han/hun er så godt i forsvar at du mister grebet om dig selv.
Dine tanker bliver tvivlsomme og du stoler ikke længere på dig selv, og siger ja han/hun har måske ret og derved tværer du dig ganske langsomt ud. DU MISTER DIG SELV. DET BLIVER DIG SOM HAR ET ALKOHOLPROBLEM. OGSÅ SELV OM DU IKKE DRIKKER Du tror du hjælper ham/hende, prøver hele tiden at være den forstående, den der er der, DU ER HJÆLPEREN TIL VEDKOMMENDES MISBRUG. FORDI DU LUKKER ØJNENE!!
Når man skal definere hvornår der er tale om misbrug, går man ud fra WHO`S definition. De er tale om sygdom der ikke kan helbredes men standses.
fra siden:
http://www.medmisbrug.dk/hvornar_er_du_ ... ruger.htmlEn anden side du bør læse er:
http://www.metatroni.dk/index-filer/Page544.htmHilsen Fanny