Psychedelia.dk

Hey alle.

Jeg vil gerne lidt tanker som jeg har driblet lidt rundt med i baghovedet et stykke tid.


Alle er 100% velkomne til at bidrage med egne kommentarer, ideer og tanker, deltag endelig i diskussionen!


1. Stoffer i det sociale: Et udbredt tabu?
Lidt intro:
Langt størstedelen af min vennekreds har et ret normalt forhold til rusmidler, set i forhold til den typiske danske gruppe unge i min aldersgruppe.

Drukfester, byture og masser af alkohol hver weekend og på enkelte hverdage er helt igennem accepteret, og anses helt naturligt som 'the way we roll', so to speak.

Når det kommer til de ulovlige stoffer, er meningerne derimod ret delte - for selvom rigtig mange har 'prøvet' lidt her og der, er folks vilje til åbent at tale om, meget meget lille - det er helt bestemt et stort tabu. Måske fordi folk er bange for at blive dømt af andre, og fordi mange ser ned på folk, som har prøvet stoffer, eller blot taler om dem.

Hash er for mig at se et stof, som langt de fleste mennesker man møder rundt omkring, har prøvet, noget de har egne erfaringer med. Og det er da også langt fra alle, der har de store kvababbelser omkring det, i forhold til andre stoffer ihvertfald.

Alligevel oplever jeg dette flygtige 'stoftabu', dette vakuum, som der ofte opstår, når man taler med bekendte om hash. Et eksempel:
Jeg sidder med en gruppe mennesker, bla. et par søde piger, som jeg har hygget mig med over et par øl til forfesten. Samtaleemnet pludselig drejer over på hashrygning eller hashrygere, og folk begynder at ytre deres mening herom - nogen siger f.eks. at "Hash bliver i kroppen i flere måneder, mand, og du bliver psykotisk og afhængig af det!!". Der er så tilfældigvis flere i gruppen, som selv har prøvet det et par gange, uden problemer. Hvis jeg så på et hvilket som helst tidspunkt siger, at jeg da godt kan lide at ryge en joint med vennerne nu og da, bare sådan en gang om måneden - så sker det pludselig!
Folk sender dig måske et lille underligt blik, men bliver ofte tavsere overfor dig - kigger dig ikke i øjenene og ændrer sin adfærd.

Med hash er det måske ikke så slemt som andre stoffer - men hopper jeg ind i en debat/diskussion om stoffer, hvor der bliver luftet myter og usande 'common beliefs' om stoffer, og jeg så modsvarer dem med lidt fakta om stoffet - så bliver jeg åbenbart stemplet?! Folk snakker i krogene, og nogle tror endda jeg er påvirket eller junkie eller lign.

Det er meget forskelligt hvordan denne pludselige ændring sker, og det er også svært at beskrive den - hos nogle er den subtil (og måske tilfældig/ligegyldig), mens den hos andre kan vælte personens fuldstændige mentale billede af dig, og erstatte dem med fordomme og bagtalelser - det kan være, de blot bliver tavse, forvirrede, eller sender dig et underligt blik. Herefter kan der i værste en usynlig social 'kold skulder'... som om de pludselig holder sig tilbage, eller ikke stoler på dig, som de gjorde for et øjeblik siden. Lukker en ude, og tier pludselig stille.

På nogle, mere fritsindede og sympatiske mennesker har den slags åbenhed fra min side dog helt den omvendte effekt - de åbner sig og taler friere og mere ærligt omkring deres eget stofbrug, og deres erfaringer og viden - som om de ved man nu er "en af dem", en ligesindet.

Stoffer er der ellers nok af i omkredsen. Amfetamin og kokain (ja blandt visse venner, selv ulovlig slankemedicin og steroider!) bruges i flæng af en hel del, mens langt de fleste dog kun lige 'har prøvet'.
Men der er ingen der taler om det. Ser man nogle til en fest, som tydeligvis er på vej ud på et toilet for at tage streger, ignorerer de fleste ikke-stofbrugere det blot. Vender tavst blikket nedad, og får øje på bordet fyldt med glas. Løfter ølglasset og ser på de omkringsiddende gæster, og siger "Skål!", bare for at bryde den susende stilhed.

Hvordan kan det være, der er et sådan tabu omkring stofferne?
Jeg har aldrig set folk tage en saglig diskussion om stoffer uden, at der bliver blandet et plethora af ligegyldige, overdrevne stof-myter ind i det.
Noget andet sjovt ved den slags diskussioner er, at man er sikker på lynhurtigt at blive et offer for fordomme og bagtaleri af deltagerne, eller tilskuerne. Især hvis man viser sig rent faktisk at vide noget om emnet.


Diskutér!!

_________________
Once you get locked into a serious drug collection, the tendency is to push it as hard as you can.
Gør dig selv en tjeneste, og lad være med at starte en samling.

Jeg kan såmænd godt forstå den "almindelige dansker" har den holdning overfor stoffer, hele deres viden på det punkt består jo af facts fra sundhedsstyrelsens skræmmekampagner og citationer fra diverse sensationsmedier. Deres forældre som er ligeså misinformerede har i god tro prædiket og prædiket for dem i de tidlige teenageår, de er alle af den overbevisning at stofferne tager totalt kontrol over en og at man pludselig kan få tilbageslag og gå rampage (hvis alt den oplagrede LSD i ens rygmarv, pludselig bliver udløst ved et bug i ryggen).
Hvis ikke det er tilfældet så er man i hvert fald ikke til at stole på, og ens ærinde ved festen er enten at lokke andre i et misbrug så man kan tjene penge på dem, eller at stjæle med arme og ben for at finansiere sit eget forbrug.

Når man så begynder at lægge et par facts på bordet, så bliver de hurtigt overbevist om at den er helt gal. De ting er noget man har hørt fra en eller anden gammel junkie, og som bliver smidt på bordet for i lykkelig selvfornægtelse at forsvare sit misbrug. Jeg tror ikke der er så meget at gøre i denne sag, ser det lidt som hjernevask, det er også svært at fortælle en religiøs ekstremist at gud ikke findes.

Lad mig starte med at skrive at jeg kan nikke genkendende til alt du har skrevet.

Jeg prøver at være forholdsvis åben omkring mit forhold til stoffer, sådan at hvis folk spørger får de lige så meget at vide som de lyster. Netop for at prøve at komme mange af de mange myter om stofbrugere til livs. Jeg har egentlig ikke noget problem med at folk ved at jeg eksperimenterer med stofferne, da jeg har den holdning at der er forskel på brug og misbrug. Langt de fleste af mine venner ved det igennem mig, og ellers ved de det sikkert igennem andre, og jeg har heldigvis ikke måtte miste nogen af dem. Jovist, nogen synes det er dumt, men jeg bliver ikke fanatisk for at prøve at retfærdiggøre mit brug af stoffer. Jeg håber at det, at jeg er forblevet temmeligt uændret i min adfærd gør en del større indtryk. At man godt kan være pålidelig og passe sine aftaler og arbejdet, samt styre sit forbrug osv., gør et større indtryk.
Jeg skjuler det dog en del mere overfor mine kolleger, da jeg ville være ked af hvis det fik konsekvenser ift. mit arbejde, men efterhånden som nogen af dem er blevet gode venner ved de det også. Jeg har indtil videre også skjult det overfor min familie, men har aftalt en snak med min søster om en snak hvor jeg vil indvie hende i mit "dobbeltliv", som jeg egentlig ikke ønsker at holde hemmeligt mere.

Du nævner at sidde til fest med borde fyldt med glas og flasker. Jeg går nu kun selv i alkoholpåvirket i byen, men jeg har samtidig også et lidt akavet forhold til den danske alkoholkultur. Jeg mener den bliver glorificeret usmageligt, især når man tænker på manges samtidige holdning til hash og andre rusmidler. Jeg kender mange der slet ikke kan kategorisere alkohol sammen med hash f.eks., hvilket jeg selv gør og synes de er fuldt ud sammenlignelige. Forresten er en af konsekvenserne ved mit åbne forhold omkring stofferne også, at jeg ofte bliver spurgt om jeg "er på noget" når jeg er til fest. Det er lidt nedslående, når man ellers har lovet at man ikke tager noget når man er sammen med de pågældende personer. Man bliver lidt stemplet som en man ikke kan stole på, desværre.

Så sent som for to timer siden fortalte jeg pigen jeg for tiden ser, om mine erfaringer med stoffer. Jeg står i lidt af et dilemma, da jeg lige nu står overfor et valg der bringer konsekvenser.

Ved godt indlæget måske er skrevet en del forvirrende, men skrev tankerne ned efterhånden som de kom frem. Rigtigt godt topic, Rush!

_________________
Jeg danser med Mr Brownstone............................................................................. - sunshine reagge

Jeg har hverken snakket om mit forbrug med mine forældre eller kollegaer, men enkelte på arbejdet ved da godt at jeg fyrer en fed engang imellem. Jeg ligner også lidt en outlaw, plus at de ved jeg laver musik og bor sammen 3 andre kunstnere, så jeg tror godt de kan regne ud at jeg i det mindste fyrer en fed nu og da, men snakker ikke med ret mange om mit forbrug, som da også er er rimelig moderat.

Jeg havde faktisk en rigtig positiv oplevelse på min højskole, kom på et tidspunkt en sen hverdags aften ind på emnet, psykedeliske stoffer, åndelighed og selvudvikling og jeg fortalte alle mine erfaringer med svampe og hvad det havde gjort af gode ting for mig. Der var overhovedet ingen dømmende blikke eller tavshed, men der var da diskussioner om hvorvidt det var forsvarligt, hvorfor jeg gjorde det og om ikke det bare var en genvej til stadier man ellers kunne opnå ved f.eks. meditation. Jeg var 100% ærlig hele vejen igennem, fortalte dem alt om "guddommelige" følelser, kærlighed til alt og lysten til at leve 120% uden at se mig tilbage. Selvfølgelig var folk stadig skeptiske overfor idéen om stoffer som værktøj til den selvindsigt jeg havde opnået, men de tvivlede ikke et sekund på at jeg virkelig mente hvad jeg sagde og at virkelig havde fået noget ud af det; det synes jeg var fedt og befriende.

Mødte lige nogle af de mennesker jeg snakkede med det om, til en fest i sidste weekend og kom tilfældigvis til at snakke om et LSD trip jeg lige havde haft med en anden fra højskolen, (han nævnte det bare uden videre omsvøb ) diskussionen blussede selvfølgelig op igen, men jeg måtte jo bare holde på retten til personlig frihed og nysgerrigheden overfor mit sind og jeg tror sgu ikke at de ser anderledes på mig af den grund, det er i hvert fald ikke min opfattelse.

Et eller andet sted har jeg det altså også sådan at folk, der ikke kan acceptere ens valg, ikke er værd at hænge ud sammen med, man skal selvfølgelig passe på at man ikke lukker alle ude af sit liv fordi de synes at man har et misbrug, for så risikerer man meget vel at ende i sådan et. Men så længe man har et "fornuftigt" og forsvarligt forbrug synes jeg sagtens man kan være det bekendt og argumentere for det.
Tror måske også det er nemmere at overbevise folk, når det kommer til psykedeliske stoffer, for de er mere mytiske end kokain, amfetamin heroin osv. som er det man hører flest skrækhistorier om, folk ved jo oftest ikke hvad det vil sige at være i en psykedelisk tilstand, så når de bringer den med evighedstrip på banen jorder jeg den hurtigt ned med forklaringer om hvad det egentlig vil sige at trippe og at historierne om evighedstrip, stammer fra folk der har fået udløst en psykose de var prædisponeret for.

Det gælder bare om at have sin facts i orden, køre den ærligt og ellers bare opføre sig som man plejer overfor sine venner.

Hygge

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Kender alt for godt dine tanker og følelser! Jeg har selv åbnet op overfor mine venner som ellers er flagfører for alkoholkulturen. Var til en fest så sent som i fredags, hvor at snakken faldt på stoffer, hvordan de virkede osv osv. Jeg får tit samme spørgsmål som dig, angående om jeg er påvirket til en alkoholfest. Og det ligger desværre også fast at hver gang jeg kommer til sådan en fest, så bliver jeg spurgt om jeg har en joint med eller lign. Ikke fordi at det gør mig noget, men det er sku lidt trist med den stigmatisering! Men kan nu begynde at høste frugten af alle de timers snak om stoffer. Har en ven som kom over til mig og sagde at han var frisk på at prøve at trippe med mig engang fordi at han kunne høre og se at jeg havde styr på det.

Til tidligere nævnt fest var der også et par venner der var total uforstående overfor hvordan det var muligt for mig at passe skole, job og stadig ryge hash og passe det hele. Så sent som til 420 var der en ven der sagde "Nå, vi ses jo nok i skolen imorgen så", spørger ham så om han da skal noget hvortil at han svarer "Nej, men skulle du ikke ryge joints idag? Så kan du da ikke komme i skole imorgen?" Og stod virkelig bare og gloede på ham.. og svarede bare " Du ved da tydeligvis ikke hvad det er at du snakker om"

Har også aftalt med mig selv at jeg skylder mine forældre at indvie dem i hvad det er at jeg render rundt og hygger mig med. De har om nogen tabu belagt alt der hedder sex, alkohol og stoffer. Hvor alkohol så er det mindste tabu. Men føler godt nok at det er forfærdeligt at de ser sådan på stoffer, for de er jo ellers så stolte af mig og den måde at jeg klarer mig på.

Den med piger og stoffer er slem.. har haft to seriøse forhold hvor jeg i hver af dem har skjult at jeg tager stoffer og ryger hash. Hashen listede jeg så langsomt ind, men der er godt nok langt i deres hoveder fra hash til farvelade! Hader virkelig den stigmatisering der er af brugere af stoffer! "Man kan jo dø af det"

Blev vist også lidt rodet, men følger spændt med i tråden

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Kender det alt for godt og synes at det er for træls, at der er visse ting man bare ikke må snakke om. Jeg er dog ret stort i slaget for at tale om stoffer og mit forbrug. Det betyder unægtelig en vis afstandstagen fra nogle, men synes også at jeg oplever mange der ligesom "springer ud", ikke nødvendigvis som brugere, men som er interesserede i psykedelia.

Mine forældre ved nok godt at jeg ryger, de har i hvert fald fået legaliseringssmøren.. Med hensyn til andre stoffer, så er de nok ikke helt klar til den

Og som Snoezel siger, så handler det bare om at have sine facts i orden. Og ikke mindst udnytte den forholdsvise gode presse der er om stoffer for tiden. Så som DR2 Udland den anden dag.

Når jeg fortæller ud til bekendte om mit hash forbrug får de store øjne. Det er nærmest helt kriminelt og forbudt(!!!), dog uden at kriminalisere mig. Men de gør mig dummere end hvad jeg er ! "Hash gør dig dum.." kan jeg få smidt i hovedet, de fleste gange ryster jeg på hovedet og griner som min eneste reaktion, da jeg hader at diskutere med folk der ingen facts har. De ved intet om stoffet og dets virkning - Når jeg fortæller dem min omgangskreds, der ryger mindst 5 joints hver om dagen, men faktisk stadig har et funktionelt liv med familie, arbejde osv. Det er ikke noget de kan forestille sig, og de tror ikke på det.

Jeg har efterhånden fået den holdning til hash, at det stort set er det samme som Panodiler. Vi svømmer i hash, vi snakker om hash, vi ryger hash. Det blevet en måde at leve på, og samtidig bliver man halv millionær. Vi har nået den grænse hvor det er helt fuldstændig normaliseret i vores dagligdag. Så når jeg snakker med bekendte der ikke er kendte med stoffer ryster de på hovedet.

Jeg har altid gået en stor bue udenom i skolen, arbejdet eller familien. Når vi snakker stoffer. Det har virket bedst for mig at holde det 100% adskilt.

Hilsen Kristian

Det eneste tidspungt jeg ikke snakker om stoffer på- er når jeg er hos typer som mormor osv, eller på en arbejdsplads.
Alle andre steder er jeg stort set ligeglade med hvad folk ved..

Det første en sød pige for at vide når jeg møder hende ( eller måske ikke lige det første ) er at jeg tager dit og dat en gang imellem og elsker at eksperimentere, og selvføgelig er der risisi ved det, som der er med alt her i livet.
Vennerne ved det.. mor og far ved det jeg holder det ikke skjult, det skaber paranoia i min verden..
Selv over for panzere er jeg stort set ligeglad, dog ikke over for kommunefolk, det har det med at tage røven på en med den slags;)

Jeg går meget op i at skære " stoffer ud i pap " for de mennesker jeg møder der siger ( hva fanden ? sidder du så bare og ryger dope vær dag eller hvad ? ) det er vigtigt at dele stoffer op i grupper syndes jeg - og lære folk at forstå at der er forskæld på at være hardcore narkoman med nylen i armen, og på at sidde og ryge en bønne og æde en benz i ny og næ

Jeg kan sommetider godt forstå folk bliver " fornærmet " når det høre jeg med glæde guffer mdma, og ryger tjald mm.
Nogle gange kender de jo selv nogle mennesker der har været langt ude og skide på dens slags ting, så ser de mig og tænker oooh shit
Ham vil jeg ikke være venner med... og måske slet ikke have følser for - fordi tænk hvis det hele gentager sig.

Men de mennesker der er sådan må man tage hensyn til og lade være i fred ( hvis i spørger mig )

Min mor fek.s.... vær gang jeg har taget en psychedelisk trip tager jeg hjem og forklare hende om hvordan det var -
Hvad jeg har oplevet - hvor fantastisk jeg har haft det, hun tager ikke selv den slags, men hun bliver faktisk glad for at se sin søn har haft det fantastisk.. utroligt nok... jeg prøver så også at forklare hende så vidt så muligt at det er eksperimenter og ikke misbrug ( når det gælder psy ) og det er i forsvarlige doser self... hun falder faktisk mere til ro når hun ved hvad jeg går og laver, selv om jeg ikke bor hjemme og er helt et barn længere ; )

Jeg syndes man skal være åben omkring det... også hvis man er misbruger...
Jeg ryger den fede vær dag, hvorfor ? tjah... jeg har nogle problemer... har prøvet medicin.. det gør mig gak.. fed gør mig glad...
derfor

Jeg syntes at du rammer "spot on" Rush, og jeg kan kun nikke genkendende til mange af dine oplevelser!

Personligt startede jeg med at være meget åben omkring mit forbrug, og forklarede mig og diskuterede det meget med både venner, familie og nye folk jeg mødte, og forsikrede dem om at de ikke skulle være bekymrede. Efterhånden er jeg dog blevet umådeligt træt af at sige det samme igen og igen. Hvilket har resulteret i at jeg nu ikke skilter i helt samme grad med at "jeg tager altså stoffer engang i mellem", da jeg føler at hvis jeg bare slynger sådan et statement ud, uden nogle forklaringer, så antager folk straks det værste. Ydermere nævner jeg f.eks. heller ikke hvis jeg har haft en god/dårlig oplevelse med stoffer til nogen "udenforstående", da jeg ved at det straks vil føre over i den samme uendelige diskussion, istedet for bare at være en god historie.

En anden konsekvens som jeg oplever af tabuet om stoffer og stigmatiseringen af brugerne, er at jeg selv hele tiden bliver tvunget til at overveje om jeg er på et sidespor, at det skader mig at bruge stoffer, da det jo er den generelle konsensus man møder hos folk. Dog når jeg for det meste frem til at konsekvenserne af mit forbrug er minimale, og i hvert fald ikke større end når jeg vælger at drikke mig fuld fredag-lørdag. Det er selvfølgelig også positivt at jeg hele tiden vurdere mit forbrug, da det garanteret har forårsaget at det har holdt sig på det minimale. Men det er også ret frustrerende hele tiden at blive sat i tvivl om det jeg har gang i er O.K.

God tråd.

Jeg har det sådan at, de fleste af mine venner har et afslappet forhold til hash og andre stoffer. Der er mange af dem der ikke tager stoffer, men som har prøvet det, de ryger måske en lille pind en sjælden gang. Før i tiden omgik jeg folk som havde et helt andet forhold til stoffer, et forkert forhold, de blev bare taget - uden at kende konsekvenser eller bivirkninger.
De folk jeg omgåes nu går ligesom mige selv meget op i at vide noget om det man indtager osv., for at det hele går som det skal.

Det kan dog siges at der også her, er sindssygt mange der har fordomme overfor folk som tager stoffer og som ryger hash. Oplever tit det i snakker om, med at folk kigger skævt på en, og man ved godt hvad de tænker. Før i tiden generede det mig - men nu er det bare sådan at jeg er pisse ligeglad med dem. Jeg står ved at jeg ryger hash og tager på tur i det psykedeliske univers engang imellem - mange folk tror man er sindssyg, men der er faktisk også rigtigt mange som gerne vil høre om det, de sys det lyder spændende og lærerigt.
Har 3 venner som ikke havde prøvet stoffer før, dem har jeg alle prøvet at trippe med nu, ikke fordi jeg lokket med dem - bare fordi de var interesserede.

Når jeg går i byen på normale diskoteker og sådan, så oplever jeg aldrig rigtigt folk kigger ned på mig længere og sådan - de kan jo mærke på mig at der er styr på det hele, og at jeg har det godt - så mange af de folk der før i tiden dissede lidt på en, og var nogle røvhuller - de sidder egentlig bare for dem selv, fordi de er så selvoptagede og ikke kan se ud fra deres egen skal.

Er glad for at der blandt mine venner/omgangskreds er kommet så stor fokus og debat omkring stoffer som der er - vi kan snakke i 100 år om det, dele ud af oplevelser, give hinanden kritik osv - også med mange af dem som ikke tager stoffer der bare sys det er spændende at høre om, og som ikke er dømmende.

Mht. tøserne kan det siges at jeg altid har været åben omkring at jeg ryger tjald, det plejer at være den bedste metode - mange tøsebørn har ikke det store imod det, er man heldig er de måske klar på at ryge en pind.

Har lige mødt en ny sød pige, som jeg har snakket med psykedeliske stoffer og hash om - hun fortalte at hun engang havde fået en pille med noget der hed b2c (2c-b), men at hun var blevet rigtigt skræmt fordi hun ikke anede hvad det var, og hun følte alle folk snakkede dårligt til hende og slukkede cigaret-skodder i hende. Hun kom i den periode sammen med en psykotisk mand som tog masser af syre, og som ville tæske hende hvergang han trippede balls! Jeg tænker bare, og sagde til hende: Hvad fanden man?!
Det handler altså bare ekstremt meget om hvilket miljø man er i, når vi snakker om stoffer - er man i det forkerte med de helt smeltede personer, så er det klart at folk dømmer en, udfra hvad de ser - selvom man selvfølgelig ikke er enig i deres opfattelse.

Folk må sgu tro hvad de vil om mig, så længe jeg, og dem der har interrese for mig og omvendt har det godt, og sørger for at passe på hinanden.
Take care....

Gode tanker du har gjort dig, kan kun sige at jeg har tænkt over det samme.
Jeg undlader for det meste at snakke om stoffer med mennesker der ikke har prøvet det. Sidder tilgengæld og er ved at koge over når folk sidder og fyrer tilfældige myter af, men jeg ved de nok aldrig kommer til at fatte det
Har prøvet at overbevise uvidende folk om det, men de vælger altid at holde det på afstand og sige "nej! det er farligt! basta! Det har jeg fået at vide af mine forældre siden jeg var 6, og så er det rigtigt"

Dvs. når jeg ikke snakker om stoffer, med folk som ikke ved noget om det, bliver jeg også fri for at opleve deres fordomme.
But then again, folk snakker jo specielt når det handler om stoffer og ulovligheder.

Mine tætteste venner kan jeg tilgengæld snakke som jeg vil med omkring de forskellige stoffer. Forklarer dem også tit virkningerne, og prøver at aflive de myter de kender til

Jeg synes det skræmmende, at folk, der ikke ved meget (eller noget overhovedet) om hash og stoffer kan have så udtalte holdninger om det, når facts og information ligger relativt let tilgængeligt på nettet.

Mange gange, når jeg fortæller almindelige mennesker, at jeg ryger hash, får jeg at vide, at jeg jo nok får skizofreni snart, og at det da ellers var hyggeligt at være venner med mig så længe det varede.

Meget af det her skyldes nok statens skræmmekampagner og dårlig journalistik. Jeg har en fornemmelse af, at det er fysisk umuligt at have kendskab til stoffer, hvis man er journalist... Henviser her til ordet "skunklaboratorier" og alt det andet nonsens, de folk kan finde på at skrive.

Argh. Nogle gange kan jeg simpelthen blive lidt deprimeret over folks manglende evne til at sætte sig ind i ting.

_________________
I AM THE ONE WHO KNOCKS.

Kan godt genkende de splittede holdninger til hash..

Men noget der undre mig er hvor anti social hash kan gøre dig.

Eks. Før jeg købte min mega nold, var der hele tiden gang i den, folk var meget imødekommende og positivitet herskede dagligdagen.
Da jeg havde brug for en pause fra alt dette og stresse af købte jeg så denne mega nold og gravede mig ned. også pga. af en skade jeg gik med.

Efter et par dages heftig rygning oplevede jeg at folk havde ændret adfærd. De var ikke ligeså kontakt søgende mere, og var blevet mere skeptiske. Det var som om jeg var kommet ind i en ny skal (aura)

Det jeg undre mig over er hvorfor folk ændrede adfærd, jeg havde ikke set dem irl men kun snakket med dem i tlf på msn og nettet i den tid hvor jeg tog mig en pause og gravede mig ned.

Men alligevel oplevede jeg denne form for negativitet og spektisme specielt de sidste dage hvor jeg sugede vildt igennem.

Måske denne nye aura af Thc blokkerede?

Jeg ved bare at jeg måtte lægge hashen på hylden for en lang periode. For det åbnede min øjne for hvad en dyb hashet tilstand kan udrette.

Jeg har før røget til fester osv uden problemer. men når man ryger flere dage i træk kan det mærkes tydeligt åbenbart.

Damerne i denne periode var heller ikke de samme. Derfor og i det hele taget har jeg virkeligt respekt for dette stof på det underbevidste og mentale plan og vil tage mig en pause og ryge mindre.

Jeg ved ikke om det er skræmme kampanger eller hvad det er men i den periode var jeg ikke meget værd.(slet ikke i damernes øjne) Tror der hersker et tabu omkring hash rygere, det er ihvertfald ikke lige scoretricket.

Heldigvis var det kun en peride og er gået væk igen efter løbetræning.. nogen der ved noget om dette har prøvet noget ligende?

Altså var det efter du havde sagt at du røg at de ændrede sig over for dig? Ellers tænker jeg om ikke det rent faktisk var dig som havde ændret sig, måske oftere mistolket signaler fra folk. Jeg har i hvert fald oplevet i perioder med meget røg at jeg er mere betænkelig over hvad folk tænker om mig.

Ja jeg har også selv tænkt på det.

At det er mig selv der forvrænger virkeligheden og hvad folk gør osv. tolker det negativt.

Men nej jeg havde ikke fortalt en eneste at jeg røg mig ned. Den eneste der vidste det var en kammerat der kiggede forbi, men han ryger selv og hvorfor skulle han sige det videre? Han kender desuden ikke de andre jeg snakkede med.

Det er ikke første gang jeg oplever sådanne situationer når man har meget thc i kroppen. Normalt køre det fint nok jeg kan da også være skæv i byen osv. Men har oplevet besynderlige ting så som at hele metroen var fyldt med stive damer som sang i kor. Eller at blive truet med en (legetøjs?) pistol på rådhuspladsen af den mærkeligst mand.

Altså direkte ondskab men også det modsatte kan og har forekommet når jeg skæv.
Men det med at folk kan mærke man er stenet er noget som jeg tit oplever.

Når det så er sagt vil jeg ikke afvise at jeg selv forvrænger virkeligheden, men at jeg helt sikkert og har fået bevist at det kan gøre dig anti social..

Som de fleste andre her har jeg oplevet den samme situation, men oplever igen mig selv udvise præcis de samme symptomer på foragt, fornægtelse og forargelse når folk bryder mine egne grænser vedr. brug af stoffer. Det kan feks. være folk der spiser medicin for "at lamme sig" hvilket jeg ikke forstår så godt, måske pga. af min mere shamanistiske indgang til stoffer.
Selv i kredse med udpræget misbrug kan folk tage afstand til holdninger til og adfærd omkring stoffer.