Jeg vil starte med at sige, denne tråd er udfaldet af, nogle tanker, jeg har gjort mig den seneste tid. Det er bl.a. tanker opstået udfra observationer af eksistenser, der stadig er til og har været her på Psychedelia, samt nogle erfaringer, jeg selv har gjort mig hen af vejen. Udover det forsøger jeg at forholde mig til et - for mig i hvert fald - ufatteligt simpelt emne, man måske oftest bare tager som en selvfølge? Det falder mig hvert fald ganske klart, at titlen måske ikke rummer trådens 'væsen', men samtidig synes jeg, den udgør et godt udgangspunkt for tråden.

'Viden kan selvfølgelig også misbruges' - ja, det er sguda så simpelt og en selvfølge, men måske herfor kræver det en lille påmindelse til nogle mennesker? Jeg snakker selvfølgelig viden i kontekst med brugen / misbrugen af psykoaktive stoffer. Men for mange er det måske stadig en selvfølge, og alligevel foretager de sig nok de mest irrationelle valg på baggrund af, de kender til trods for denne selvølge? Pointen med titlen er selvfølge noget i retningen af: Du kan erhverve dig stor, bredsprektret viden om stoffer, men derfor er du ikke sikker på, du ikke kan misbruge denne viden til netop at gå imod det fuldt ud rationelle i 'harm reduction'?
Måske jeg forholder mig lettere uklart til trådens egentlige indhold, men dette er også tanker nedfælget i det øjeblik, hvor jeg virkelig følte et behov for at lade en tråd udspringe heraf. Det skal være til gavn for alle, derfor vil jeg godt have folk selv er med til at dele erfaringer, observationer og ikke mindst seriøse og brugbare kommentare.
Personlig vil jeg kort opsummeret min egen historie sådan virkelig kortfattet for at understrege pointen.
Det skal først og fremmest nævnes, jeg er psykisk ustabil (her i blandt diagnoserne: angst-depressiv, OCD - indtil videre!), og det kan jo nok være herfor, al min viden har været så meget lettere at forskrue, indsnævre og misbruge. Men da mange går med lidelser eller problemer og bliver rodet ind i sådanne affærer, synes jeg det er en reel opfattelse af, nogle problematikker flere kan gennemgå eller netop umiddelbart går igennem.
Jeg husker ikke, hvor længe siden det er, jeg læste om injektioner af det psykedeliske dissociativ, ketamin. Men da jeg af årsager, der ligge langt tilbage i min barndom ikke er 'nåle-skræk', begyndte jeg at få særlig interesse i denne administrationsrute af netop dette stof. Jeg forestillede mig, jeg kunne forholde mig til at indtage dette stof via denne adminstrationsrute, udelukkende fordi oplevelserne lød noget mere intense og spændende. Sagen er så, jeg pludselig rykkede mig hurtigt frem. Det synes jeg i bund og grund er acceptabelt, og helt på eget ansvar, hvis man altså står med det rene produkt, desinficeret / sterilt udstyr og sådan. Der skulle også gå lang tid, før jeg pludselig opdagede mig selv kaster al ansvarlighed og samvittighed til siden.
Jeg gør indimellem i ketamin-injektioner, meget udførligt og yderst ansvarligt, vil jeg mene. Men der går ca. et par år, før det pludselig tager en helt anden drejning. En dag anskaffer jeg en rimelig mængde kokain hovedsagligt til eget forbrug. Det er yderst potent og dyrt kokain. Efter jeg har brugt en god weekend med venner og insfuleret en god slat, begynder jeg at tænke over, hvordan man nemmest vil kunne få det ultimative ud af købet, da det blev lidt kedeligt bare at administrere kokain som altid. Især når man nu stod med så yderst potent kokain som dette! Så begynder jeg pludselig at overveje intravenøser injektioner i stedet for intramuskulære. En administrationsrute, jeg godtnok ikke havde tiltænkt mig selv fra start, men igen er kokain jo ganske tillokkende, og desværre havde enkelte personer beskrevet, for fantastisk oplevelsen var intravenøst. Jeg havde endda set et medlem af siten her gøre brug af det.
Så det tænker jeg over, og kaster mig pludselig ud i det, for der var jo ikke meget kokain tilbage. Det var nok en forhastet beslutning, men sådan blev det. Jeg satte mig godt ind i det hele, og udførte en intranvenøs injektion af kokain. Det var det mest intense, vildeste 'rush' jeg nogensinde har følt. Selv den dag i dag. Jeg har nu opfattet, det sandsynligvis har været denne følelse, der har været så ufattelig tillokkende for mig. I hvert fald er det meget kort og nøjagtig forklaret end i et injektions-misbrug af stimulanser, som jeg nu vil forsøge at kaste fra mig helt og aldeles. Det er gået op for mig, det bliver min død, hvis jeg fortsætter. Så der er kun én respons herpå. STOP NU!
Jeg vil ikke lige gå yderligere i detaljer med min historie her og nu. Det kommer nok hen ad vejen med trådens udfoldelse, og jeg håber da folk har forstået hensigten med min tråd efterhånden? Hvis ikke skal jeg da nok forsøge at forklare det yderligere, når jeg er mere fattet. Jeg synes bare, det skulle nedfælges i en tråd her og nu. Af hensyn til mig selv og andre.
Men ja, i bund og grund skal denne tråd opfattes som en advarsel til folk om hvordan man kan lære for meget, til man kan håndtere som psykisk syg, ung med svære teenageproblemer eller andet. Pas gevaldigt på. Især når man begynder at lære en teknik, hvor man får de den mest effektive og dermed mest afhængighedsskabende aspekter af stoffer at se og mærke på egen krop. Det er dog ikke kun en advarsel mod at lære sig selv disse teknikker, men det er sådan generelt en tråd om historie, erfaringer og observationer om, hvor det er gået galt gennem tiden. Bare her på boarder viser det sig jo desværre tydeligt. Ikke alle mennesker kan håndtere denne viden!
Jeg afslutter nu, men vender frygteligt tilbage i sammehæng med mit eget stop und zu weiter.

TOPIC: Jeg er udmærket klar over, teksten skal rettest til, haha.

Jeg skal nok rette usammenhængende sætninger, forkert sammenstykkede sætninger og grammatiske fejl senere.
