Hej Skogen.
Jeg har haft generaliseret angst ca siden jeg var 18, så altså i 5 år. Jeg er overbevist om at hashen var en såkaldt trigger.
Det sjove er, at ligesom dig - så kunne jeg heller ikke lade være med at stoppe; Jeg elskede den skæve fornemmelse, i starten da jeg røg var jeg i stand til at freestyle pladder lige fra toppen af hovedet på en måde som jeg ellers aldrig havde kunnet før. Jeg følte også det gav mig noget som musiker. Desværre begyndte jeg lige så stille og roligt at reagere anderledes på hashen. Den var med til at forstærke min angst, og selvom jeg nok godt vidste det, så kunne jeg ikke lade være, indtil sommeren 2007. Dér opgav jeg hashen helt i over et år. I mellem tiden (fra jeg var 19 ca., og frem til nu) har jeg levet med en general angst der gør at jeg er nødt til at spise benzodiazepiner hver dag for at sove om natten, og næsten altid også i løbet af dagen. Det er ikke stærke benzodiazepiner - Alprox 0,5 mg. 1 om dagen, og 2 om aftenen - for at sove. Jeg har egentlig aldrig følt at det har været en depression, men mere en ubalance i mine energiniveauer der gør at jeg ikke kan slappe af. Der har været tider hvor jeg har været modløs og deprimeret 1 uge, måske 2 uger ad gangen, men det har altid været selvforskyldt - alt for meget druk, eller noget dumt som coke og lign.
Angsten bunder også i en dårlig selvtillid som dog meget stille og roligt synes at forbedres, som årene går.
For nylig er jeg begyndt på at løbetræne seriøst. Når jeg siger seriøst, så mener jeg regelmæssigt. Jeg løber rundt om kastellet (På østerbro, red.) 2 gange om ugen - og det er virkelig noget der hjælper på en generaliseret angst. Jeg får åbnet for de kreative kanaler igen, og holder humøret oppe.
Jeg har en psykiater der siger at hvis jeg holdte helt op med at drikke mig fuld i weekenderne - så bliver jeg også helt fri for min angst. Han har sikkert ret, men der er bare nogle ting jeg ikke ønsker at give afkald på - i stedet så accepterer jeg de mentale smerter som tømmermænd og især cannabis ofte kan give mig, og så er jeg vedholdene med min løbetræning.
Og tro det eller ej, jeg har STADIG problemer med at lade være med at ryge, hvis jeg er godt fuld så kan jeg godt ryge en joint uden at mærke det alt for meget på mine nerver men næste dag så har vi balladen. Er jeg dum? muligvis, for én ting er at man ved hvad man skal gøre - hvis så man alligevel ikke gør det, ja så er man lidt dum, min mening..
Det er svært at acceptere at man pludselig skal til at lave så store ændringer i sit liv, og jeg ved ikke om du er lige så stædig som jeg er, jeg håber det ikke

..
Det du skriver lyder ihvertfald som mig for år tilbage, ikke at jeg ikke har et godt liv - men det er hårdt hvis man er så tykhudet.
Men motion, det hjælper, og så bare start med at acceptere at du har nogle angstproblemer - det vil spare dig for flere år med pinsler, det er jeg sikker på. Og selvfølgelig, lad være med at ryge cannabis (ja hvad kan man sige.., du ved det er det du bør gøre, men så er det op til dig selv at lytte til dig selv).