TheRagingPussy skrev:
Som de fleste der kender mit brugernavn sikkert ved ryger jeg cannabis hver aften, og har gjort det i tre år. Jeg har altid lidt af søvnbesvær, som har resulteret i stress og ubehag. Efter jeg begyndte at selvmedicinere cannabis i små mængder hver aften, er jeg begyndt at fungere bedre end før, fordi jeg ikke er irritabel og stresset konstant.
Min far har været syg i flere år med vaskulit sår på fødderne, og hepatitis. Han er lige nu i gang med en hepatitis behandling som minder kom kemo terapi. medikamenterne hedder interferon og riboflavin, foruden boldfortyndende og div. opiater og smertestillende medikamenter.
Jeg er 18 år gammel og bor alene med ham på landet, hvor jeg laver alt husligt overhovedet. Min far er et rode hoved, og jeg kan umuligt få gården til at fungere optimalt, selvom jeg lægger alle mine kræfter i projektet. Det er ikke en gård med dyr og den slags, men bare en landejendom hvis nogle skulle være i tvivl.
Jeg har en dejlig kæreste som jeg elsker over alt på jorden, og hun ved godt at jeg ryger meget. Hun ved dog ikke at jeg ryger hver dag, hvilket jeg har overvejet at fortælle hende flere gange, da vi har været sammen i 2,5 år.
Jeg droppede ud fra en 2 årig HF sidste år, fordi jeg fik stress og depressive tanker. Jeg kom tit hjem fra skole, hvor jeg bare sad i sofaen og røg smøger og beklagede mig til min far. Jeg fik ofte sammenbrud hvor jeg bare græd og græd uden stop, og intet kunne trøste mig. Det mest udprægede problem var nok bare tomheden og fortvivlelsen, for jeg er ikke typen der græder ret meget normalt.
Af og til kunne jeg godt finde på at supplere min aftenjoint med en 3-4 bajere, 1-2 timer før sengetid/rygetid på værelset.
Jeg blev omkring nytår ramt af en forfærdelig virus, der resulterede i slimhoste og utilpashed. Forinden da havde jeg røget meget bong, istedet for joints som førhen var min foretrukne rygemetode. Jeg ignorerede sygdommen og tog på 3 dages fest, druk og røg, selvom mine lunger havde det skidt.
Jeg har siden da, altså i 9 måneder hostet slim op hver dag, hele dagen. Jeg har fået en Spirocort forebyggende astma inhalator af min læge, som har reduceret slimproduktionen til 1/3 af hvad den var før. Jeg har fået det bedre i lungerne, men aldrig helt godt. Overskuddet til et rygestop har jeg ikke kunne finde, selvom jeg har lavet massere af tråde herinde om emnet i den pågældende periode.
Det hele eskalerede da min far blev indlagt for 3 gang, og jeg skulle passe huset i 3 uger. Det skal lige siges at jeg før har passet det i længere tid, uden problemer.
Jeg var sammen med 3 venner, og vi røg massere joints og hyggede os. Efter 48 timer med joints og sjove tider, faldt mine venner selvfølgelig i søvn på stribe. Jeg endte med at blive oppe, og jeg havde tidligere haft korte "anfald" af indre kaos, og udefinerbar fortvivlelse over livet, hvor jeg bare klemte ballerne sammen og lod som ingenting overfor vennerne.
Til sidst kunne jeg ikke mere, og i en rus af tjald, pot og overtræthed begyndte jeg at græde som jeg aldrig før har grædt. Jeg græd i en hel time, indtil det blev for meget og jeg ringede til kæresten for at finde trøst. Jeg græd bare videre efter vi havde sagt farvel, og jeg græd uafbrudt i måske 5 timer, inden jeg faldt i søvn.
Jeg droppede ud af HF, på trods af gode karakterer. Jeg havde dog en høj fraværsprocent. Jeg har siden da gået rundt fra februar, og til august uden at gå i skole. Jeg har fået det en hel del bedre i perioden, selvom det også er gået op i alt for meget røg og druk. Jeg har drukket og røget moderat når jeg har været alene, og sammen med venner og i weekender har den fået hele armen, med guldbajere og skunk joints. Alt i alt fik jeg det bedre i denne periode, skønt mange af problemerne ikke kan løses, da de er forsaget af min fars sygdom og dårligdom, som jeg den dag i dag lever med hele tiden, fra morgen til aften.
jeg sidder her og har drukket en stor wibroes dåse, og en royal export bajer og skriver dette. Det er tirsdag og jeg sidder alene på mit værelse, og fik lyst til at komme af med nogle tanker. Om en halv times tid knapper jeg min store gulddame op, og ved 10 tiden går jeg i seng og fyrer en skunk joint og ser en god film.
Jeg drømmer om en uforpligtende tilværelse på landet, hvor jeg kan dyrke min hamp, ryge mine joints (Dog i mere modereret omfang end nu), og hvor jeg kan have høns og nyde livet som frit menneske, uden sygdom, stress og jag og fast arbejde. Denne drøm ligger langt fra øje, og af og til bliver jeg stadig meget fortvivlet over det hele. Nogle gange bliver jeg ked af det lige pludseligt, for eksempel inden min kæreste kommer på besøg. Jeg bliver fortvivlet og har svært ved at komme ovenpå igen.
jeg har svært ved at se en udvej fra mine kvaler, da min far ikke er rask endnu, og mit liv stadig er meget kaotisk. Jeg håber i har nogle gåde råd. Jeg ved selvfølgelig godt at misbrug ikke er vejen frem, men når jeg drikker et par øl, eller ryger en joint, alene eller sammen med andre, føler jeg en glæde og en ro jeg ikke kan finde andre steder.
Jeg håber i kan vejlede mig lidt, og at i ikke er helt firkantede i øjnene ovenpå alt den læsning.
Hej Ragingpussy.
Jeg kan knap nok forestille mig din tilværelse, men jeg vil alligevel prøve at komme med et råd.
I sin tid havde jeg selv problemer, omend ikke så store, med tanken om at være en pligtopfyldende søn, mine forældre kunne være stolte af.
Jeg brugte meget tid på at tænke over hvordan jeg kunne blive bedre, og denne tanke blev en dominerende tanke i min hverdag.
Jeg analyserede alt, og kom altid frem til et negativt udfald - Jeg kunne gøre alt bedre.
Jeg begyndte at blive mere og mere ked af det, fordi jeg indså alle mine fejl. Jeg havde tit forestillinger af, hvad der ville ske, hvis de fandt ud af at jeg fejlede.
I mit hovede, ville de blive ked af det og skuffet.
Efter HF, opsupplering i 2 år, hvorefter jeg endelig kunne komme ind på universitetet, ringede jeg stolt til min far og sagde "Jeg er lige kommet ind på uni, så nu kan i være stolte af mig"
Jeg droppede ud af uni efter et halvt år, og fik nattearbejde hos 7-11.
Jeg sled røven ud af bukserne for at gøre et godt arbejde, og tjene en masse penge. Pengene fossede ud på hash og ingenting, hvilket igen fik mit til at tænke over mit liv. Jeg ville jo gerne være den perfekte søn. Jeg ville gøre mine forældre stolte.
Selv med disse tanker konstant i hovedet, blev jeg ved med rutinen - sove, ryge, arbejde, ryge, sove osv.
Jeg blev mere og mere fortvivlet over ikke at kunne ændre mine vaner, for jeg havde jo bildt mig selv ind at jeg ikke var istand til at lave om på nutiden.
Jeg var skakmat i et virvar af følelser og dårlig samvittighed.
Jeg går helt ned med flaget af nattearbejdet efter to måneders tid, hvor jeg tager til lægen og bryder helt sammen. Jeg bliver henvist til en psykolog ved lokalpsykiatrisk afdeling, hvor jeg kom sammenlagt 10 gange.
Jeg havde utrolig meget ud af disse samtaler, eller rettere monologer.
For psykologen snakkede ikke, han lyttede bare. Nu var det kun mig - jeg skulle udfylde tomrummet.
Jeg gjorde som jeg altid gjorde. prøver at tilfredsstille.
Jeg prøver at virke underholdende, virke sjov. Virke som en person, folk kan lide.
Igennem de næste par måneder, kom jeg mere og mere i dybden med mig selv. Jeg lærte nogle metoder, der gjorde det nemmere for mig at fungere i hverdagen.
Jeg kom af med følelsen af at ville være en stolt søn, fordi jeg indså at min eksistens i sig selv, gjorde mine forældre stolte. De elsker mig jo.
Ligegyldigt hvad jeg gør, ligegyldig hvilken vej jeg tager i livet, vil de stadig være stolte, og elske mig.
For det er sådan noget forældre gør. De elsker ubetinget.
Jeg kan godt forstå at du er ked af at du ikke "slår" til i hverdagen. Du tror at det er din skyld, at det hele sejler?
Jeg er sikker på at din far har forståelse for det valg du træffer, ligegyldigt hvad. Han elsker dig jo.
Når det er sagt, vil jeg komme med selve rådet.
Opsøg læge, fortæl ham kort om hvordan du har det, og bed om en henvisning til psykolog,
Accepter at du har behov fra hjælp - accepter at du er afhængig af andres hjælp ude fra, for at fungere på nuværende tidspunkt. accepter at det er okay at du for en stund ligger ned, hvorefter du vil rejse dig med fornyet styrke.
Alle kan rejse sig igen, hvis bare de starter på den rigtige måde.
Forresten, har haft nogle rigtig gode og indsigtsfulde oplevelser med at være komplet ærlig og åben over for mine forældre. Bare fjerne filtret, fjerne masken og vise sin sande identitet, og ens sande følelser.
Man vil aldrig blive bebrejdet eller set ned på. Ville du bebrejde din far for at have samme tanker, hvis situationen var vendt om?
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
- sunshine reagge
