Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Har du prøvet at besvime?
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=18&t=35475
Side 1 af 1

Forfatter:  Biologen [ 24 jan 2011 22:45 ]
Titel:  Har du prøvet at besvime?

Sad i går med to kammerater og fyrede to joints, ikke synderligt stærke men heller ikke milde. Derudover røg vi vandpibe. Havde fået lækker aftensmad og havde spist pandekager med flødeskum, banan og syltetøj, to hver. Havde desuden delt 1½ l Cola.
Har været lidt småsyg af flere omgange på det sidste, så undrer mig ikke over, at jeg hele aftenen har svært ved at holde mig varm: har lånt en trøje af værten og sidder med et tæppe over mig, men sidder alligevel og ryster af og til for at kunne holde varmen.

Da klokken bliver 3:30-4:00 om natten, beslutter den ene kammerat og jeg os for at smutte hjemad. Da jeg rejser mig op (for første gang i 1-2 timer), kan jeg mærke, at der ikke kommer så meget ilt til hjernen. Det har jeg prøvet før, når jeg har røget, så jeg tager overtøj på og lægger mig 5 minutter, mens min følgesvend gør sig klar. Herefter skynder jeg mig ud i nattekulden, for at få noget frisk luft.
Vi når at gå ud på fortovet, og jeg afviser at modtage en cigaret fra min kammi, førend jeg siger, at jeg har det virkelig dårligt. Har kvalme, benene ryster under mig, får svært ved at fokusere.
Det næste jeg husker, er at jeg ligger på fortovet og min kammi spørger, om jeg er okay. Det viser sig, at jeg er kollapset og har knaldet baghovedet ned i fortovet. Desværre skynder jeg mig at rejse mig op igen, fordi jeg hurtigst muligt vil ind og ligge på sofaen. Min kammerat har siden fortalt mig, at jeg når at gå 3 meter, førend jeg vender mig om, siger noget uforståeligt og banker hovedet frontalt ned i en cykel denne gang.

Jeg når at besvime to gange af 2-3 sekunders varighed inden for 10 sekunder. Jeg kommer først på sygehuset om eftermiddagen, hvor jeg bliver syet med 3 sting i øjenbrynet og 2 sting i baghovedet.
Utroligt nok har jeg ikke fået hjernerystelse. Puls, blodtryk og %O2 er perfekt. Jeg tror, at idet jeg ikke har kunnet holde varmen, har jeg brugt meget energi på at ryste, etc. Derfor har mit blodsukker været minimalt, og samtidig med at jeg pludselig rejser mig op og begynder at gå, har det været for meget, og jeg besvimer. THC er jo også blodfortyndende, så det har nok også spillet ind.
Var jeg dog bare blevet liggende efter jeg var faldet første gang, kunne jeg nok have undgået et pænt ar over det ene øje.

Har du prøvet noget lignende?

Forfatter:  Kvart [ 25 jan 2011 00:07 ]
Titel:  Re: Har du prøvet at besvime?

Har en ven som er besvimet 2 gange for lang tid siden af at ryge joints. Det er spøjst nok kun sket de to gange og vi har ingen idé om hvorfor. Første gang stod vi ude i et skur og skulle til at fyre en mild joints, min ven, som var en habil ryger, tog 2 sug og udråbte pludseligt "kæft hvor er jeg skæv". Kan godt se der er noget helt galt og pludseligt vælter han nogle flasker og dejser om. Anden gang var i køen til roskilde hvor han også kun når at få et par sug. Meget mærkeligt og det er aldrig sket siden.

røg i kort tid inden det skete?

Forfatter:  Prometheus [ 25 jan 2011 00:57 ]
Titel:  Re: Har du prøvet at besvime?

Det er sket for mig 2-3 gange. En følelse af helt overvældende skævhed, på trods af at jeg ingen af gangene havde røget specielt meget, efterfulgt af få sekunders tab af bevidsthed. Jeg har dog kunnet mærke når det kom, og har nået at lægge mig nogenlunde forsvarligt ned. Efterfølgende konfusion og generel følelse af svaghed / ubehagelig skævhed, som dog har fortaget sig efter relativt kort tid.
Jeg kender en del som har prøvet det, og vi er ikke helt sikre på hvad årsagen er. Det føles enten som en effekt på blodtryk eller blodsukker, men jeg kan ikke se hvordan blodsukkeret skulle kunne dykke så dramatisk pga cannabis. Det kan muligvis hjælpe at få hovedet lavt hurtigt - årsagen kan meget vel tænkes at være ortostatisk hyptension.

Forfatter:  Lars Pejsekammer [ 25 jan 2011 01:03 ]
Titel:  Re: Har du prøvet at besvime?

Har oplevet en veninde simpelthen kollapse 2 gange i træk efter at have røget 2 sug af en mild til moderat hashjoint. Pga blæsevejr, var cigaretten dog ringe ristet, og jeg mistænker nikotinen for at have været medvirkende til det. Hun havde så vidt jeg ved ikke prøvet det før, det med at besvime. Hun havde det fint efter episoden.

Forfatter:  HalalHippie [ 25 jan 2011 04:12 ]
Titel:  Re: Har du prøvet at besvime?

Har jeg prøvet før.
Stor chance for, at det bare er dit blodtryk der er lavt, efter at have hvilet i 1-2 timer. Derved kan din hjerne godt komme til at mangle ilt, hvis du rejser dig hurtigt. Der kommer ikke nok blod (og dermed ilt) til hjernen.
Som Prometheus siger, hold hovedet lavt eller sæt dig ned, når det begynder at sortne for øjnene. Se om du kan "varme" lige så stille op en 5-10 minutters tid, inden du farer ud fra hvile position, en anden gang. Tror ikke du har noget at være bekymret for, men du kan jo altid tage til lægen og få målt dit blodtryk samt få en sludder :)

Forfatter:  Silvio Berlusconi [ 25 jan 2011 14:48 ]
Titel:  Re: Har du prøvet at besvime?

Jeg har en ven der besvimede under The Who på Roskilde 2007, han havde før vi gik op til koncerten røget med på et par joints. Pludselig fortalte han til en ven og mig at han nok besvimede snart og det gjorde han sgu. Vi stod heldigvis langt væk fra scenen så der var ikke langt til samaritterne.

Forfatter:  Biologen [ 26 jan 2011 00:08 ]
Titel:  Re: Har du prøvet at besvime?

Tænkte nok der var andre, der havde haft samme tur som mig. Når jeg skal have fjernet sting i næste uge, vil jeg have målt mit blodtryk, bare lige for at se, hvordan det er i afruset tilstand :)

Men så ved man da til en anden gang, at man nok hellere må stikke hovedet mellem benene, end at begive sig ud i natten.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/