Psychedelia.dk

Hej Psychedelia - På trods af de utrolig mange infomationer der er at finde på området, er i faktisk det eneste sted man kan få svar med personlige erfaringer. Så jeg vender min tillid til jer. Jeg har i årevis været en aktiv læser, men først nu har jeg fået brug for en bruger.
Håber det er det rigtige sted jeg smider min tråd.

Sagen er den at jeg for omkring et års tid siden tog en del svampe og lsd. Jeg har haft ren og skære gode oplevelser, bortset fra et enkelt badtrip på SN, som skræmte livet af mig. Siden har jeg heller ikke rørt noget der så meget som ligner. Jeg ryger dog stadig fed en sjælden gang imellem, men sågar feden er kun ved specielle lejligheder (fødselsdage, nytår, koncerter og festivaller) - Men for nogle måneder siden begyndte jeg at få en slags tilbagefald der minder utrolig meget om de SN trip jeg har taget. Det kommer gerne hen på aftenen og er enormt ubehagelige. Bølgerne vender tilbage, rummet bliver levende igen. Farverne stærkere. (Og den der underlige følelse med at man kan bide sig selv i kinden eller læben f.eks uden at det rigtig gør ondt, det nærmest stikker bare) - Trippede vare som regel i nogle minutter til en halv time. Det har stået på i nogle måneder nu, og der sker oftere og oftere. Jeg er selfølgelig skræmt, for jeg føler selfølgelig at jeg bliver mere og mere sindssyg dag efter dag pga. det her.

Spørgsmålet er selfølgelig om det overhoved er stofferne fra dengang der taler, eller om det er noget helt andet. Derfor vender jeg mig imod jer. Er der nogen af jer der har oplevet noget der så meget som minder om det? - For hvis det skulle være helt normalt har jeg selfølgelig ikke lyst at gå til lægen og evt blive hevet ind i hele systemet med psykologer ovs. Det er ikke det fedeste sted at ende hvis man kan slippe for det.

Håber i forstår - På forhånd tak for jeres svar!

Med alt hvad du oplyser der - så vil jeg tro at det er pga. meltoninen der dannes i din hjerne på det tidspunkt i din døgnrytme ...

Mit simple og bedste råd er simpelthen at tage det for hvad det er - ta' imod det med nysgerrighed i stedet for frygt og undersøg den tilstand du møder der, som du gjorde det på dine svampe og lsd trips? ..
Er det for personligt for dig at fortælle om hvad der netop var ved dit "badtrip" på SN som skræmte livet af dig? ..

En ting som mange folk ikke ved, og selv de der ved ikke skænker en tanke, er at brug af psykedeliske/bevidsthedsudvidende substanser såsom hash, svampe, lsd, lsa etc etc! skaber en relativ permanent ændring i vores hjerne .. Her vil jeg henvise til denne artikkel for en uddybning Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne

Sindsyge er noget vi skaber selv, når det er vi pludselig bliver bange for vores egne tanker ... Fundamentalt er alle mennesker skabt til at fungere - vi fejler intet og din hjerne fungerer efter hensigten, men din underbevidsthed forsøger at fortælle 'dig' noget igennem din bevidste oplevelse ..

Lægen vil smide dig på piller, psykiatrien smide dig under en diagnose og resten af samfundet anse dig for værende syg .. og så kører møllen ..

Hvor gammel er du i øvrigt?

Hej

Jeg har ikke personligt oplevet det du beskriver, men "flashbacks" er ikke ualmindeligt efter at have brugt psykedeliske stoffer. Det er et udtryk for en slags post-traumatisk stress, som du oplever efter dit voldsomme badtrip.
Det svar der så ligger lige til højrebenet på amatør-psykologen, er at du skal prøve at bearbejde dit badtrip, og på den måde slippe af med dine flashbacks.

Anyway, jeg ville mest pointere at flashbacks slet ikke er ualmindelige efter voldsomme oplevelser med psykedeliske stoffer. Du kan læse lidt generelt om flashbacks på wikipedia.

Held og lykke

_________________
O Laziness, have pity on our long misery! O Laziness, mother of the arts and noble virtues, be thou the balm of human anguish!

Hvad er din tilbagefaldets natur? Jeg mener: Hvordan opleves angsten? Jeg spørger fordi der er forskel på psykologisk definerede tilbagefald, og tilbagefald af mere filosofisk eksistentiel eller "ontologisk" karakter.

Men jeg synes selv, at når jeg i perioder får ubehag, så sker det som regel om aftenerne, sikkert forstærket af melatoninen som QuaZ skriver. Jeg mediterer som regel om aftenerne, og gerne lidt ekstra når det kommer frem. Mit problem er ofte dødsangst som jeg er kommet langt i arbejdet med på den måde. Så jeg lægger mig ofte ned på ryggen og trækker vejret langsomt og lader angsten vælde frem med alle dens billeder som langsomt forvandles til smukke billeder i det jeg giver mere og mere slip på angstoplevelsen. Dette medfører selvfølgelig også dybere indsigter på andre plan i livet etc. etc. Men det vil jeg ikke komme ind på her
Dette er mere en ontologisk-eksistentiel angst, da jeg føler det er virkelighedens virke der åbenbarer noget for mig og min oplevelsesverden som eksistentielt begrænset menneske.

Men det kan også være underbevidst, og noget i dig selv der prøver at få klarhed over noget uarbejdet materiale i dig selv. Den oplevelse jeg beskrev før er mere rettet mod uarbejdet materiale i at forholde sig til livets grundvilkår som døden også er en del af.
Her synes jeg visse psykologer har nogle gode måder at arbejde på. Jung har i hvert fald givet mig selv inspiration til at tackle sådanne kriser og forvandlingsprocesser, sammen med Grof og andre.

Så det simple svar: Du er ikke den eneste der oplever ubehageligheder, heller ikke at de forværres over måneder, eller år... Det er svært at svare på om en psykolog er en god ide for dig, eller en anden form for terapi. Jeg har som oftest ikke brug for det, men har da en terapeut indenfor dybdepsykologisk arbejde jeg henvender mig til for råd eller teknikker, hvis jeg føler jeg sidder fast.
Som QuaZ skriver kan nysgerrighed være en god ide, prøve at betragte det som kommer frem og se, hvad det er "noget" prøver at fortælle dig, i stedet for at bekæmpe det som et onde. Det er svært, og det kan godt give opkastfornemmelser og andre fysiske ubehag, men det er det værd. Til det arbejde vil jeg dog foreslå, at du har en at tale med som har erfaring med sådant arbejde.

Du er ikke sindssyg, men i gang med en svær process....

_________________

Det har stået på i lang tid kan jeg forstå.. og du har det jo ikke godt med det hvilket er tydeligt.. og du siger du helst vil undgå at komme i kontakt med psykiatrien, men jeg vil nu stadigvæk råde dig til at kontakte nogen og snakke om det det kan være godt at komme ud med det.

Men kun hvis det fortsætter selvfølgelig.