kikslouise skrev:
Hej psychedelia.. Jeg har en hel masse på hjerte som jeg bare gerne vil ud med. Og følte lidt jeg ville dele det her.
Jeg er en pige på 15 år, de sidste 2 år har jeg gået på 4 skoler boet på et social pædagogisk opholdssted, haft hjemmeundervisning, og nu laver jeg ingenting. Jeg har været igennem en masse ting i mit liv, og det er drevet ud i jeg har et dagligt misbrug af hash, og hygger mig også gerne med nogen stoffer. Men på trods af de ting jeg har været igennem har jeg altid været glad, indtil her for nylig. Min mor vil egentlig ikke glo på mig mere(min far døde for nogle år siden), har mistet størstedelen af mine venner, og min kæreste pga. jeg er konstant skæv. Så det eneste jeg rigtig har tilbage er 1 veninde og hash vi kan beskæftige os med. Jeg har prøvet at stoppe mange gange men der går aldrig mere end 2 døgn før jeg falder i igen. Jeg føler jeg er kørt fast i mit liv, og jeg ved ikke hvad der skal til før jeg kan komme på rette spor igen. Jeg kan ikke engang få mig til at søge hjælp, for jeg knækker sammen hvis jeg skal snakke med en anden om mine problemer. Jeg er blank i mit hoved, og fucker ting op gang på gang når folk prøver at hjælpe mig på rette spor. Jeg har hele livet foran mig, men det gør mig bange når jeg ser hvor meget jeg har gjort forkert på bare 15 år..
Er der nogen der kan relatere til hvordan jeg har det, og evt nogen der har nogen råd om hvad man kan gøre??
Det ville være en rigtig god hjælp..
Peace!!
Jeg er en pige på 15 år, de sidste 2 år har jeg gået på 4 skoler boet på et social pædagogisk opholdssted, haft hjemmeundervisning, og nu laver jeg ingenting. Jeg har været igennem en masse ting i mit liv, og det er drevet ud i jeg har et dagligt misbrug af hash, og hygger mig også gerne med nogen stoffer. Men på trods af de ting jeg har været igennem har jeg altid været glad, indtil her for nylig. Min mor vil egentlig ikke glo på mig mere(min far døde for nogle år siden), har mistet størstedelen af mine venner, og min kæreste pga. jeg er konstant skæv. Så det eneste jeg rigtig har tilbage er 1 veninde og hash vi kan beskæftige os med. Jeg har prøvet at stoppe mange gange men der går aldrig mere end 2 døgn før jeg falder i igen. Jeg føler jeg er kørt fast i mit liv, og jeg ved ikke hvad der skal til før jeg kan komme på rette spor igen. Jeg kan ikke engang få mig til at søge hjælp, for jeg knækker sammen hvis jeg skal snakke med en anden om mine problemer. Jeg er blank i mit hoved, og fucker ting op gang på gang når folk prøver at hjælpe mig på rette spor. Jeg har hele livet foran mig, men det gør mig bange når jeg ser hvor meget jeg har gjort forkert på bare 15 år..
Er der nogen der kan relatere til hvordan jeg har det, og evt nogen der har nogen råd om hvad man kan gøre??
Det ville være en rigtig god hjælp..
Peace!!
Hej kikslouise, jeg har selv stået i ca sammen situation som dig prøvede hash første gang som 9 årig røg hver dag fra jeg var 10-11 og begyndte på hårde stoffer som 12 årig og ret kort tid der efter var det også på dalig basis typisk benzoer speed coke opiater og opioder. Jeg kom i døgnbehandling på Hjulsøgaard UNG som 15 årig og det var det største der skete i mit liv var der i 2,5 år og var clean fra start til slut. Kunne det evt være en mulighed for dig ?
