Jeg kender "desværre" ikke til at være i samme situation, eller i hvert fald ikke i så alvorlig grad.
Dog efter jeg er kommet til ny kommune og ikke havde nogen indtægt, kontaktede jeg kommunen mht. kontanthjælp.
Der fik jeg forklaret at jeg både havde problemer med hvad jeg ville, men også at jeg havde svært ved at være sammen med fremmede mennesker og følte mig meget utilpas med det.
Er så startet på det der hedder Tuc Job hvor både kommunen samt tuc job tog hensyn til at jeg havde det svært med en masse fremmede mennesker omkring mig, uden at der ligger noget dybt eller alvorligt i det.
Jeg ville tale med sagsbehandleren, som du selv nævner, forklare hvor stor en barrierer det er for dig at skulle møde op pga. angst, mange mennesker og hvad der ellers måtte være. Og samtidigt sige at hvis de ikke tager dig alvorligt, så flytter du bare ned til deres hovedindgang - altså bare true med det, for det ønsker det offentlige nemlig ikke.
Du har krav på at blive behandlet som et ligeværdigt menneske og at kommunen SKAL lytte til hvad du siger og gøre alt hvad de kan for at gøre tingene så nemt/rigtigt som muligt. De må ikke bare ignorerer dit tilsynladende alvorlige problem, især nu hvor du er ved at miste dit hjem.
Jeg bliver så rasende når kommunen direkte skider på borgerne, især dem der virkelig har hjælp! Selv havde jeg nok i mellemtiden taget kontakt til medierne, fortalt din historie og fokusere så meget som muligt på:
-Du har brug for hjælp og fleksibilitet fra kommunen
-De nægter at hjælpe og trækker dig bare i kontanthjælp
-At du snart bliver hjemløs, fordi de nægter at hjælpe
Pres dem så meget som muligt. Men altid en god start at lige tal med din sagsbehandler og håbe han/hun føler med dig og faktisk har en sjæl og besidder næstkærlighed til andre mennesker i nød.
Føler sku med dig - ved hvordan det er når kommunen pisser en op og ned af ryggen, selvom man skriger dem i hovedet og beder om hjælp.
Hold dig munter så længe - jeg følger med i sagen
Mvh.