Hej jeg er en dreng på 18 år. Har ingen at tale ud om med alle de her tanker osv så tænkte det var rart at skrive det her inde da folk altid giver så gode svar..
Har hele mit liv haft social angst tror jeg, da jeg var yngre overkom jeg det vel bare lettere, men jeg blev udsat for mobning allerede i 2 - 4 klasse af nogle elever og deres forældre som så sammen med lærerne fik lavet en slags plan for at jeg skulle gå ud af skolen. Min far tog derned og snakkede med dem og jeg kan huske jeg lyttede da han kom hjem og snakkede med min mor og han sagde at lærerne brød helt sammen osv.
Jeg opfattede intet dengang, tror jeg, var bare ked af at skulle skifte skole.
På min nye skole gik det ikke så godt i starten, prøvede at ''tag along'' men fik af vide at jeg skule smutte hjem af de andre rødder i klassen så det gjorde jeg. Efter 1 år der begyndte jeg at få nogle gode venskaber og det gik meget godt indtil 2007 hvor vi skulle flytte til nykøbing på falster fra københavn området og det glædede jeg mig ikke ligefrem til for nu var tingene så gode.
Vi flyttede og i september 2007 begyndte jeg i 7 klasse på en skole i nykøbing by. Jeg husker hvordan den første dag var: jeg gik i frikvarteret hen til nogle af drengene som synes det var sjovt at gøre nar af mig og slå mig i hovedet med bøger. Jeg gik på skolen i 2 år, var udsat for mange voldelige overfald og pjækkede mange af timerne mens lærerne hævdede til skole-hjem samtaler at problemet ikke var i skolen, men formentlig i hjemmet.
Når jeg var hjemme brugte jeg min tid på computer spil, for at dulme tankerne, og det virkede i mange år..
Nå men det hele kulminerede i slutningen af 8 klasse hvor jeg en dag helt umotiveret blev slået ned af 5 drenge fra min klasse (som jeg troede var mine venner) der sad en masse af de andre og kiggede på kan jeg huske og jeg fik mange tæsk den dag. Herefter kom en periode hvor jeg var totalt isoleret, havde ingen kontakt med andre end en elendig psykolog og min familie. Jeg var ikke ude for huset mere end hvad man kan tælle på 2 hænder i den periode.
Jeg fik ny psykolog og en kontaktperson efter jeg havde været hjemme i et års tid og jeg var blevet meldt ind på en lilleskole som var isoleret ude på landet. De første mange gange de satte mig af på skolen, gik jeg direkte ind af døren, ventede til de var kørt hvorefter jeg gik 10km hjem. (første gang gik jeg meget langt fordi jeg ikke kunne vejen) Efter lang tids forsøg fik min psykolog og kontaktperson og lærerne på skolen presset mig til at jeg kom ind i klassen og tingene begyndte at gå meget bedre der fra, det var nogle helt vildt rare børn der gik der, og en stemning som jeg aldrig har kunnet finde andre steder.
Jeg fik en skøn kæreste og en rigtig god ven (og mange andre venner) og tingene så rigtig lyse ud.. så efter jeg havde trukket den længe nok og taget 10 klasse med ude på lilleskolen skulle jeg jo videre.
Så jeg valgte gymnasiet her i starten af året, men det gik slet ikke..
Jeg fik nosset mig sammen til at tage de første 2 uger på skolen og kom igennem det værste synes jeg. Men lige pludselig blev det for meget og jeg droppede ud. Mine forældre, psykolog og kontaktperson var alle meget skuffede, det vidste jeg selvom de ikke fortalte mig det.
Jeg havde efterhånden røget pænt meget hash og røg hver dag, men nu ville jeg stoppe med det og gøre tingene anderledes. Min kæreste, selvom et turbulent forhold havde på det her tidspunkt været en kæmpe støtte og uden hende havde jeg nok ikke gjort bare halvdelen af de ting jeg gjorde.
Jeg forsøgte mig med noget hf-opstartkursus her i januar men det blev ikke til noget.
Min kæreste forlod mig i fredags, med en besked. Jeg er knust, helt knust og har prøvet at ringe 10209321093 gange men hun svarer ikke.
Min bedste ven, er der vel for mig. Men han er blevet helt psykotisk og til tider sindsygt ligeglad med andre folk at han ikke rigtig kan sætte sig ned og være sådan ''normal'' omkring det her. Jeg har været ovre hos ham i weekenden og drikke og ryge het sindsygt med ham og hans morbror men de har ikke så meget informativt at sige..
tak hvis du har læst alt det her, jeg ved ikke hvad jeg ønsker ved at skrive det -vel bare at skrive det. jeg er så skæv
|
) kilo jeg løftede, om jeg mødte nogen jeg ikke kunne lide etc.