Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med angst
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=18&t=44188
Side 1 af 2

Forfatter:  Fanny [ 22 mar 2013 23:30 ]
Titel:  Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med angst

Hej psychedelia,
Ja, som titlen siger kunne jeg godt tænke mig at finde nogen prøvekaniner der har lyst til at arbejde med sig selv gennem en meditationsgruppe, hvor i bliver guidet af mig. Det vil strække sig over 5 gange af 1½ times varighed, og det vil være gratis.

Jeg har i længere tid arbejdet med at guide fælles meditationer, og kunne godt tænke mig at få lidt praktisk erfaring med at lave meditation for folk med angst eller depression. Angst er, som de fleste nok har læst i min tråd "Den udefinerbare angst", noget jeg har arbejdet med i mange år, og efterhånden har jeg udviklet flere metoder hvorpå man kan opløse og genoptage den energi som ligger bundet i angstneurosen. Jeg har alle dage været voldsomt modstander af dem som taler for at man bør flygte fra sin angst gennem at medicinere sig ud af den. Angst er ikke en sygdom, mener jeg, men en uhensigtsmæssig måde sindet reagerer på. Angst kan forstærke sig selv i et loop, hvis det man er angst for, er - angst. Et sådant loop ender som regel med panikangst, badtrip - rædsel, og det eneste der kan standse loopet er at man bruger sin bevidsthed, og gør noget andet end at flygte fra sin egen hale.

I kan læse mere om meditation for folk med angst og depression på min webside her:
http://www.detvildeliv.dk/angstmeditation.html

Hvis du har lyst til at deltage, så skriv mig en pb.

Hilsen Fanny

Forfatter:  Fanny [ 22 mar 2013 23:51 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Jeg fik aldrig skrevet at det er i københavnsområdet - nærmere bestemt i nærheden af Hellerup station at jeg holder meditationerne, og det bliver på onsdage fra den 3. april og 5 onsdage frem.
Jeg har skrevet det ind i kalenderen her: http://www.detvildeliv.dk/kalender.html

Forfatter:  ThirdEyeFlood [ 22 mar 2013 23:54 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Fedt initiativ, Fanny! Det lyder rigtig spændende, og håber nogen vælger at udnytte tilbuddet.

Forfatter:  Marcaveli [ 23 mar 2013 00:02 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Kunne utrolig godt tænke mig at prøve det da jeg har en svag anelse af social angst. Desværre er afstanden lidt voldsom, men håber du finder nogle frivillige som nyder godt af dit tilbud :-)

Forfatter:  .....? [ 23 mar 2013 00:53 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Desværre er afstanden stor ville nu ellers gerne træffe det bemærkelsesværdige menneske som gemmer sig bag Navnet Fanny.
Knus og god karma herfra.

Forfatter:  Den Rolige [ 23 mar 2013 01:13 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

I det øjeblik jeg så overskriften, fik jeg nærmest et udbrud af stor glæde! Jeg bøvler meget med angst samt perioder hvor jeg generelt er deprimeret, som kun er blevet forværret af mit hashmisbrug og har ledt efter en mulighed som denne. Syntes nemlig at det er svært som ung med en pænt dårlig økonomi, at finde sådan et tilbud, om ikke andet til en lav nok pris til at det kan lade sig gøre.

Bor dog i østjylland, men går straks i gang med at undersøge hvor billigt jeg kan få en togbillet/klippekort. Og så er det jo endnu mere dejligt at alle parter kan få noget ud af det her, hvilket giver mig mere lyst til bare at springe ud i det, samt overkomme afstanden da selv det at skulle køre i tog og især så "langt væk" og mod noget fremmed er svært nok.

For min plan var egentlig at tage kontakt til den lokale psykiatri-afdeling og se om de kan hjælpe mig, men er selv stor modstander af medicin, når det kommer til det psykiske - selvom meget faktisk er godt i perioder hos nogle, samt jeg bryder mig ikke om tanken ikke selv at kunne styre mig sind eller at skulle få "styr på tingene" via. medicin.

Hvilket tidsrum kommer det til at være? formiddag, eftermiddag eller aften? Er ikke i arbejde/skole, så det har ikke den store betydning, andet end hvis det strækker sig hen mod mørkets frembrud, da det er dér min angst er værst - jeg skal mande mig ret meget op bare for at gå de 200m. hen til netto :/

Men tak fordi du laver en åben invitation her - det er jeg virkelig glad for!
Mvh

Forfatter:  blazR [ 23 mar 2013 14:02 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Hvis jeg havde lidt af angst ville jeg gerne være forsøgskanin, men der er vel ikke meget mening i det nu jeg ikke gør..

Men lækkert initiativ Fanny!

Forfatter:  Leah [ 23 mar 2013 16:04 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

ville meget gerne deltage, men har ikke mulighed for at finansiere togbilletterne.
Håber nogle andre får glæde, af det her fantastiske tilbud. :)

Forfatter:  Fanny [ 25 mar 2013 16:28 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Tak for den positive tilbagemelding, både her i tråden og i private beskeder :D Jeg tror jeg får samlet et godt hold, men der er stadig plads til flere.
Og til Den rolige: Tak for dine ord. Meditationen er om onsdagen fra 17-18.30 fra den 3. april til 8. maj (vi springer onsdag den 1. maj over). Det lyder lige langt nok at skulle rejse fra østjylland hver uge synes jeg. Men hvis prøveholdet bliver en succes, vil jeg overveje at lave kurser over weekender o. lign.

BlazR: Jeg har også meditationer for folk der bare gerne vi meditere, så kom gerne her :) Du kan tjekke på siden.

Hilsen Fanny

Forfatter:  Khazim [ 25 mar 2013 16:32 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Virkelig fedt initiativ, Fanny!

Hvis der er mange fra Jylland der er interesseret, kunne det måske være muligt at holde noget weekendkursus i Århus eller lignende?
Jeg kunne hurtigt være meget interesseret, også med pris, så dine udgifter bliver dækket. Hvis vi alligevel er en del, kunne det hurtigt blive relativt billigt. :)

Forfatter:  blazR [ 25 mar 2013 17:10 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

BlazR: Jeg har også meditationer for folk der bare gerne vi meditere, så kom gerne her :) Du kan tjekke på siden.


Det havde jeg slet ikke overvejet :D Det må jeg så sandelig lige få lagt med i planerne!

Forfatter:  Fanny [ 30 mar 2013 22:57 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Der er stadig plads på holdet der starter på onsdag den 3. april. Skriv til mig, hvis du er interesseret.

Hilsen Fanny

Forfatter:  nitrat [ 31 mar 2013 15:36 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Jeg er meget interesseret, desværre er afstanden igen for lang.

Jeg håber du vil føre en form for log over forløbet, hvis de enkelte er villige til at deltage i en log. Det vil være meget spændende at se, hvilke resultater du opnår. Jeg har prøvet mange ting, men aldrig fundet en eneste ting der har hjulpet. Andet end at være fuldstændig bedøvet at diverse ting, men det er jo desværre ikke en holdbar løsning.

Forfatter:  Hypnos [ 01 apr 2013 20:44 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Skide godt initiativ fanny, er næsten ked af at jeg ikke lider af angst og depression (mere)... ;)

Forfatter:  StåendeBifald [ 01 apr 2013 21:13 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Det lyder ganske interessant Fanny. Jeg har selv lige sluppet min angst, men jeg føler mig nærmest draget mod muligheden for en dag at deltage i en af dine sessioner, for at få et lille indblik i hvordan du arbejder med andre. Jeg er overbevist om, at det ville blive en spændende og lærerig oplevelse, det lyder nemlig som om du har en masse erfaring at trække på.

Forfatter:  Fanny [ 01 apr 2013 23:00 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Tak skal I have. I er altid velkomne til at deltage i mine øvrige meditationer der står på siden :D

Hilsen Fanny

Forfatter:  nitrat [ 02 apr 2013 00:46 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Det lyder ganske interessant Fanny. Jeg har selv lige sluppet min angst, men jeg føler mig nærmest draget mod muligheden for en dag at deltage i en af dine sessioner, for at få et lille indblik i hvordan du arbejder med andre. Jeg er overbevist om, at det ville blive en spændende og lærerig oplevelse, det lyder nemlig som om du har en masse erfaring at trække på.


Kunne jeg overtale dig til at fortælle lidt om dit forløb med angst? Hvordan det startede, hvor længe det varede, hvad du forsøgte at gøre for at slippe af med det og hvad det var der endelig gav dig success til sidst?

Men tillykke med at du er sluppet af med angsten. Det må være en stor lettelse. Men jeg vil sætte meget stor pris på din historie og de råd du har og hvad der fik dig til at slippe af med angsten.

Har efterhånden været meget igennem og intet hjælper rigtigt. Det bliver ved med at vende tilbage også nogle gange stærkere og stærkere.

Forfatter:  Den Rolige [ 02 apr 2013 03:20 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Jeg må desværre melde fra, da det ikke har været muligt på nogen måde at få tilskud fra kommunen (hvilket jeg heller ikke regnede med var muligt) + min bankrådgiver er en luder og ikke ejer nogen form for menneskelig forståelse eller medfølelse. Transport ender på ca. 1900,- kr for 5x tur/retur, så jeg undersøger pt. muligheder mere lokalt.

Håber dog du har fået andre med og forløbet bliver positivt for alle parter :)

Mvh

Forfatter:  Ubrugtnavn [ 02 apr 2013 13:50 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Jeg må desværre også takke nej pga afstanden, det lyder ellers spændende og lærerigt. Held og lykke med projektet Fanny!

Forfatter:  Fanny [ 02 apr 2013 14:33 ]
Titel:  Re: Prøvekaniner søges til meditationgruppe for folk med ang

Nitrat@ Jeg er aldrig sluppet af med angsten. Det er der ingen der gør, for vi har den alle sammen som en sund og naturlig følelse. Uden den var vi aldrig nået længere end til amøbestadiet, det er sikkert! Men jeg er holdt op med at bekæmpe den - flygte fra den, og frygte den. Og det er hvad der gør forskellen. Så kommer den kun når der er brug for den ;)
De fleste opdrages til at tro, at angst er noget skamfuldt og sygeligt der skal fejes ind under gulvtæppet, og her ligger det og gærer og vokser i vores underbevidsthed. Derfor skal vi turde løfte tæppet og feje det ud og rumme det.
Den paranoide angst - panikangsten skabes af angsten-for-angsten-reaktionen. Bliver du bange for din egen angst, kan du blive ved med at rende i cirkler om dig selv og flygte fra din egen hale... du slipper aldrig af med den, for selve din reaktion på angst er - angst! Det skaber et selv-refererende kredsløb, - et biofeedback som trækker dig nedad og udmatter dig. Det ER helvede at ende her, det ved jeg, og man føler sig elendig og skamfuld på samme tid, fordi man ved at det er vanvittigt, det man gør mod sig selv. Men man kan ikke holde op. Mange finder trøst i at definere sig selv som "syge" og spise antidepresiver for at slippe for kampen. Men det udsætter kun kampen, hvis man ikke finder ud af at være i stue med sin angst.
Min vej ud af panikangsten var at acceptere at den var der, og ikke slå mig selv oven i hovedet med skamfølelser, men turde være med den, give den min opmærksomhed og min medfølelse. Det tog trykket af den og den blev absorberet af min bevidsthed, fordi jeg holdt op med at dæmonisere den.

Som sagt slipper jeg aldrig af med angsten. For det er fra illusionen om at leve uden angst, at panikangsten blomstre op. Troen på at vi bare kan skære det grimme ud af vores liv, uden at tage det alvorligt og lytte til det, skaber et helvede af undertrykte og dæmoniserede følelser. Derfor arbejder jeg på at absorbere "helvede" gennem bevidsthed og rummelighed, og det er et livslangt arbejde, fordi det er en stærkt indgroet vane at undertrykke og dæmonisere angst, - både personligt men også kollektivt i samfundet.

En sidste ting: Jeg taler om at have medfølelse med sig selv og de følelser der skriger i en. Men her vil jeg gerne skille medfølelsen fra selv-medlidenhed. Selvmedlidenhed er en tilstand hvor du skyder ansvaret for lidelsen ud af dig selv, og konstant ser dig som offer for andres handlinger. I selvmedlidenhed kan man tilmed have en tendens til at overdrive lidelsens omfang for at retfærdiggøre den smerte man føler, og der kan kobles aggression på den, hvor man hader/misunder dem som man føler man er "offer" for. Det kan blive et usundt mønster, hvor man bliver narcissistisk fikseret på sin egen smerte og retfærdiggør sin fastlåste position ved at dæmoniserer sine "bødler".
At have medfølelse med sine egne følelser vil sige, at man ser og rummer sig selv med kærlighed og gennemlever de smertefulde følelser der måtte være. På den måde kan man nå ind til en forståelse for, hvorfor man skabte disse følelser, og tage ansvar for dem. I medfølelsen tager du altså ansvar for dig selv, i forhold til selvmedlidenhed hvor du skubber ansvaret ud på "de andre" og bliver offer.

Håber det kastede lidt klarhed over hvordan jeg har det med angst, og hvordan jeg arbejder med den :)

Hilsen Fanny

Side 1 af 2 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/