Psychedelia.dk

Jeg drak min første øl som et årig i min mor og fars sommerhus, da jeg sneg mig om bag huset og drak min fars bundsjatter, noget han selv kan klare helt fint i dag. Anden gang og lidt mere alvorligt, var i 7 klasse til blå mandag. Jeg var 12 år, og synes alkohol var det bedste. Jeg begyndte at drikke hver weekend, da jeg var 13-14 år. "Mor jeg tager hjem til Sebastian og sover". Det var næsten en fast sætning, der blev slynget gennem huset fredag aften klokken 8, 10 minutter senere steg jeg af min cykel og gik ind ad døren hos min ven, hilste på hans forældre og gik ned i kælderen til de andre drenge, der ligesom mig havde sagt de sov hos Sebastian. Pigerne kom hen på aftenen og vi hyggede os, og drak os stive. Det fortsatte sådan i et halvt års tid, for derefter kun at være hver anden weekend.
Jeg har i dag ikke drukket noget alkohol siden juli måned, og jeg har det skønt med det.

For 1 1/2 år siden fik jeg min første streg kokain på et diskotek inde i København, jeg købte det selv af en skaldet gut, og delte med en ven der havde prøvet det før. Fire måneder efter det står jeg i et klubhus der tilhører en bande som støtter Bandidos, og sniffer kokain med min fætters kæreste og hendes veninder ude på toilettet.

I går var jeg til fest med nogle venner, hvor størstedelen af dem var høj på emmas kærlighed, og nogle på hestens vidunderlige rus samtidigt. Kan ikke lade være med at tænke på, hvornår det egentlig skal have en grænse, det er jo pisse farligt, eller er det? Hvad er sundest, MDMA hver 2-3 måned, eller at drikke sig stiv i byen hver anden weekend? - Mit sind og mit synspunkt på mange ting her i livet har ændret sig, efter jeg har prøvet at tage stoffer, det gælder specielt MDMA. Men selvfølgelig skal det have en ende på et tidspunkt, man skal jo slå sig ned og have børn og sådan, eller skal man nu det? - Ved ikke om det er stoffernes skyld, eller en modningsproces er der er i gang hos mig.

Har så mange tanker om stofferne, og hvilken påvirkning de har på ens sociale miljø. Hvad med mor, stedfar og far? Skal de aldrig vide hvad man har lavet, bør man lyve for dem resten af livet, eller har de ret til at vide hvad deres barn laver?
Hvad med de venner som man kan se er på vej ud i et misbrug, der tager stoffer oftere end hvad godt er?
Kan bedst lide en filosofisk tilgang til tingene, men også grundige overvejelser når det gælder det her emne.

Har ikke en ven jeg kan dele de her tanker med uden at skulle lægge skjul på noget, så derfor kommer det herind på en lidt anonym måde.

Jeg er 18 år, mangler seks måneder af min gymnasie uddannelse, og er vokset op med en far der har røget hash og drukket bajere, men som elsker sin søn højere end noget andet i verden, undtagen hans øl som han ikke har formået at lade ligge i køleskabet når vi har været sammen.
Min mor har fundet en fornuftig mand, hvor de begge to har fungeret som en stødpude til de ting jeg har oplevet hos min far.

Den første del virker måske lidt irrelevant, men synes det er vigtigt for at få et billede af hvad jeg tænker om tingene og min udvikling.

Takker for "god læsning". Det er ikke for at lyde disrespektfuld - der er trods alt tale om dine tanker og dit liv. Det sætter lidt igang oveni min computer..Der punkter der går iigen fra mine egne oplevelser. Har dog lidt svært ved at forholde mig til den filosofiske tilgang til spørgsmålet om MDMA er farligt, for gu' fanden er det det! og nej det kan man ikke sammenligne med alkohol selvom begge to godt nok har betegnelsen nydelses- og rusmiddel. Har man hang til et overforbrug, så er det ikke det smarteste stof at sætte igang med. Ud fra personlig erfaring, så kan jeg med sikkerhed sige at MDMA tager mere end det giver. Og det er også en genganger, ser det hos de fleste andre som bruger det eller har brugt det.
Nå, men tak igen! og pøj pøj fremover

Jeg vil ikke mene at en MDMA rus hver 2-3 måned er desideret farligt. Det eneste det handler om er at passe på sig selv, og sætte sig ind i tingene INDEN man indtager det. Alkohol hver 2. Anden weekend skader betydeligt mere vil jeg æde min gamle hat på!

Hvordan har dit sind ændret sig efter mdma? Positivt eller negativt?

Angående om du skal fortælle dine forældre det, syntes jeg det er helt op til dig selv. Det er jo ikke et krav ihvertfald! Personligt har jeg fortalt mine forældre det, de ville helst have jeg ikke gjorde det - men tror de har accepteret det netop fordi jeg er ærlig, og de ved jeg ikke har en negativ adfærd med det. De kender også til min psy profil hvilket jeg blev glad for de tog positivt - faktisk lykkelige over jeg tog emnet seriøst! Men igen det er noget du selv må vurdere.

_________________
NotoriskSpradebasse!

Det kommer helt an på, hvilket slags liv du gerne vil leve.
Kan godt høre på dig du ikke har tænkt dig at sniffe dig gennem tilværelsen, men hvor meget skal stoffer så fylde?
Skal det være noget du ser frem til hver måned, altså noget har stor indflydelse på dit liv, eller skal det være én gang årligt, hvis en kammerat lige byder på lidt?
Tager du stoffer for hyggens skyld, eller gør du det for at opnå noget?
Nogle mennesker klarer sig rigtig godt på trods af de tager stoffer relativt ofte, andre klarer det mindre godt.

Personligt har jeg det sidste års tid mistet meget af den fascination jeg før har haft for stoffer. Jeg har tendens til at blive hooked på alt jeg rører, så jeg kan godt regne ud, at stoffer ikke må blive en ret stor del af mit liv.
Desuden er der bare så meget andet, der kan gøre dig glad, og jeg har aldrig kunnet lade være med at føle at det at tage stoffer er at skyde genvej (medmindre man misbruger dem) til at få det bedre.

Mht. dine forældre; bare fortæl dem det. Alle er sgu bedst tjent med sandheden. Jeg fortalte det til min mor, og det har skabt et meget mere åbent forhold mellem os.

Lyder nærmest som noget jeg selv kunne have skrevet herinde. Jeg må indrømme at jeg ikke har læst folks kommentar da jeg står på arbejdet og læser. Men har selv syslede en del med de samme tanker du heri beskriver, kan ikke se problemet med at fortsætte et forbrug så længe at man kan fungere optimalt i hverdagen og sammen med familien. Endte selv som du skrev i en rocker klub i jagten på stoffer for nogle år siden og indså at, det på ingen måde var en sund vej for mit helbred. Skulle være far for første gang og mine børn skal ikke finde deres far i en rocker klub. Ryger stadigvæk cannabis og drikker sjældent men alt andet er droppet både fra min og fruens side. Tror dine tanker omkring stoffernes indvirkning på såvel dig som dine kammerater er et udtryk for at du ikke længere tror at du et udødlig. Velkommen Til voksen livet

_________________
dont drink and drive, when you can smoke and fly....

Det kommer da an på hvor kraftig den rus er hver 2-3mdr. Det er rigtigt at man skal sætte sig ind i hvad det er man har med at gøre, hvad risikoen evt. ville være og hvad virkningen er, men sagen er bare den at det gør de fleste nu bare alligevel ikke. De tager det bare, for det går jo enten nok eller det gør alle de andre jo også hvor der ikke er sket noget.
Men kan sige dig så meget, at min grund er; at den første gang jeg begyndte at høre stemmer var efter et trip på MDMA og har bøvlet med dem lige siden - det er nu 12år siden. Det er fint at jeg førhen herinde har skrevet at jeg mente det var cannabis der gjorde det, men den har sikkert også været en god hjælp samtidig.
Grunden til jeg på daværende tidspunkt troede det kunne være cannabis der havde været den udløsende faktor, er fordi jeg den dag idag får "skruet op" for blusset af stemmerne hvis det er andre ryger i samme lokale eller hvis der bare hænger noget røg fra en joint eller bong i luften.
Det der skete for mig, og ja det er min helt egen skyld, var at jeg havde taget lidt over 10 piller MDMA på en aften og den sammenhængende nat. Jeg fik det skidt og ville hjem og jeg endte med at skulle kravle ca 200meter ned af en vej hvilket tog mig ca 2-3 timer. Da jeg endelig kom hjem ville jeg ikke andet end at sove, men samtidig var jeg bange! Virkelig bange for at dø, og kunne derfor ikke falde i søvn - kunne samtidig høre mine forældre og daværende kammerater og venner stå udenfor vinduet og kommentere samtlige af mine tanker og de ting jeg foretog mig (jeg prøvede at fokusere på mit TV hvor MTV kørte som jeg åbenbart havde fået tændt for). Når jeg så endelig kom på benene for at kigge ud af vinduet, var der ingen mennesker at se. Så tilbage til sengen. Den stod ca. 1 meter fra vinduet. Væltede i stedet rundt og ned på gulvet igen. Forestil dig et trip som det, som varer ved de næste ca. 8 timer uden nogen former for kontakt til andre, hvor hovedet kører i spin. Endte flere dage efter, godt nok med søvn imellem, men at blive frivilligt indlagt på en åben psykiatrisk afdeling på opfordring af mine forældre, de kunne se og høre på mig jeg havde det meget skidt.
Det har sat en dyb respekt i mig omkring MDMA og stoffer generelt og at, hvis man kan, så undlade at tage det. Man skal ikke tage noget bare fordi alle de andre gør det eller fordi de syntes, det går nok min ven - der sker jo ikke noget, ligesom jeg selv gjorde. Man kan gøre det fordi man er pisse nysgerrig og ikke kan nøjes med at læse manualen eller gå ud fra hvad andre siger om hvordan det virker

Man skal være sig selv tro og ikke bare tro at, det altid går nok alligevel - for der er en lille risiko for at det ikke gør.
Det kommer an på mængden, de få gange det sker.

Gav det mening?

Undskyld til SHF for at jeg skriver som jeg gør.. håber det er iorden!

Tak for feedback!

Vil mene at jeg klart har udviklet mig i en positiv retning rent mentalt, og når jeg siger filosofisk tankegang til MDMA'en så mener jeg at, jeg tror det er sundt en gang i mellem, og stoppe op og tænke hvad det egentlig er man laver, hvorfor man gør det, har man kontrol med det man gør, og er det det værd at fortsætte?

Lige nu vil jeg ikke fortælle mine forældre det, min mor ved godt jeg har prøvet og ryge hash, og hun var ved at gå helt i kulkælderen fordi hun er bange for at jeg ender som min far. Min far er bange for jeg ender som ham, og sagt at hans værste mareridt var hvis jeg begyndte at følge den vej han gjorde som ung. Vil dog mene jeg er fornuftig nok til ikke at gøre det.

Der er overraskende mange af mine venner der tager stoffer. Har ikke en eneste vennekreds hvor der ikke er nogle der har prøvet og tage stoffer, nogle gør det bare mere end andre, det medfører selvfølgelig også at gud og hver mand ved hvad man laver. - Jeg føler selv jeg har kontrol med mit forbrug af MDMA (gider ikke tage andet, hash er ikke engang på menuen, eller smøger). Når jeg kan sidde til en fest hvor nogle af mine venner er helt stegte, og give mig en pose med hvide krystaller og jeg så siger nej, fordi jeg ikke vil tage det for tit, er vel et tegn på at man stadig har kontrol med tingene.

Skal lige siges jeg ved siden af skole og venner lever et meget aktivt liv med styrketræning 6 gange om ugen, og er meget bevidst omkring hvad jeg spiser. Dette er også med at til gøre jeg tror, at jeg på trods af mit MDMA forbrug hver 2-3 måned, lever sundere end 99% af befolkningen herhjemme.

Krematorie:
Jeg har ikke haft en trang til at sutte på flasken i min tidligere ungdom, gjorde det mere for det sociale samværd og har i lang tid ikke følt at alkoholen er noget for mig, har ofte ikke ville drikke men kun gjort det fordi jeg var sammen med mine venner. Er nu blevet så voksen at jeg selv kan sige fra, og jeg gider ikke drikke alkohol, synes det er noget lort.

De første par gange jeg har taget MDMA - 3 gange siden juli - har været mellem 400-600mg krystaller på en aften. ALT for meget, det har jeg nu fundet ud af ved at læse herinde. Generelt så ved jeg meget om mange ting, og sætter mig også ordentligt ind i tingene inden jeg gør det, det her var så en undtagelse. Jeg har respekt for de ting jeg kommer i hovedet, og er alt for bange for at tage en overdosis til at det kunne ske.

Jeg tror at dine psykiske problemer er noget du har fået, fordi du havde noget psykisk liggende i forvejen. Forstå mig ret så har vi alle en engel og en djævel oppe i hovedet, hos nogle er det bare djævlen der vinder, hvor det hos dig har været djævlen der vandt over din engel den aften.

Fik det skrevet på den måde fordi jeg fik blandet historien omkring din far og dig sammen, hvilket til dels nok er korrekt nok da i jo hører til hinanden. Men det er ikke altid lige nemt at holde fokus hvilket jeg beklager.
Og ja, min engel har nu siden hen vundet og det får den også lov til fremover. Beklager jeg lige fik byttet rundt på din historie i farten, havde simpelthen misforstået det. Mange ting kan man kun bebrejde sig selv for, men istedet for at hænge i fortiden så er det bedre at se på fremtiden og prøve at gøre ting som man ved virker positiv på den
Og du har også samtidig ret med at jeg havde "lig i lasten" den aften eller i den periode af mit liv, som har været medvirkende til at det skete det hele. Men sådan er det jo. Det er noget jeg stadig tager stilling til den dag idag når jeg bliver udfordret.

Skriver en post mere fordi jeg åbenbart har problemer med forhåndsvisning og send. Nogle gange går det lige hurtigt nok.
Men for at gøre en lang historie kort, så lyder du til at være en gut med begge ben på jorden i de fleste situationer, så har ikke så meget tvivl om at du nu nok skal klare dig godt fremadrettet. Omgangskredsen for mig har også været alfa-omega, jeg er åbenbart nem at påvirke.. man vælger ikke altid selv sine venners adfærd men man kan påvirke dem til at undgå at træde så forkert at det ender galt. Det hele grunder vel i oplysning, en grundlæggende forståelse og en opmærksomhed over for hvor galt det kan gå, hvis det nu rammer en selv.

Puha det er tung læsning en søndag uden komma og punktum, No offence - så har ikke læst det hele du skriver.

Men ja det er selvfølgelig rigtigt som du starter med, at det kommer an på doser. Men nu var det ikke alle mulige random gutter jeg snakkede om, men TS! Han har en profil her på psy og spørg ind til tingene derfor kunne jeg med ro i mit sind mene at i netop dette tilfælde ville MDMA være "sundest" 1 gang hvert kvartal fremfor vores national drug. Go søndag

_________________
NotoriskSpradebasse!