Hej Psychedelia.
Det er min første, og nok også sidste post herinde. Jeg håber at den er placeret det rigtige sted, ellers må i flytte den.
Jeg skulle prøve EMMA sammen med nogen venner for første gang i går. Vi kender hinanden godt, så jeg var rigtig tryg ved situationen og glædede mig meget. Vi kommer ned til min kammerat, og vi har allesammen taget alkohol med, da vi tænker at vi skal sidde og drikke lidt inden. Vi kommer kl 20.00 og vi beslutter os at tage en bombe kl 23.00. Vi drikker tæt indtil da, og jeg kan huske at jeg griber mig selv i at tænkte at jeg er blevet voldsomt beruset. Pludselig sidder jeg, og mine venner, med hver vores bombe. Efter at vi har taget den sidder vi og kigger lidt på hinanden, der sker ikke så meget, så efter et kvarters tid vælger en af mine kammerater at smide en ny bombe over til mig, måske ment som en joke, men jeg kan mærke at jeg er fuld og overmodig, og vælger derfor i min dumhed at tage den anden bombe - kun et kvarter efter den første. Der var måske doseret omkring 0.15 per.
Næsten direkte efter at have taget den anden bombe kan jeg mærke effekten. Det var meget tydeligt og noget af det sidste jeg virkelig kan huske. Jeg begynder at fryse, og det føles som om det starter ude ved fingerene og mine øjne begynder at flakke. Jeg er tydeligvis den første der bliver påvirket - mine venner sidder og kigger på mig og prøver at tale til mig og berolige mig, men jeg bliver vildt panikslagen og har en fornemmelse af at have taget alt for meget og at jeg ikke kan få luft. Her står hukommelsen af. Jeg er blevet lagt ned i en seng mens to af mine venner har lagt med mig igennem det værste. Nogen timer står jeg op ad sengen, og det kan jeg også huske tydeligt, - jeg husker at have det helt fantastisk, og at jeg bare svæver rundt og hallucinere det ene og det andet, men jeg kan kun huske det i meget små fragmenter. Overordnet set kan jeg intet huske.
Jeg har været meget påvirket af det dagen i dag. Både at oplevelsen var så kraftig, men også at have haft så voldsomt et blackout. Jeg har grædt meget af dagen, noget som jeg ellers aldrig gør, og det er svært for mig at forklare hvorfor, - måske over min egen dumhed og arrogance, men jeg er ikke selv helt klar over det. Jeg har selvfølgelig også den tanke i baghovedet at jeg kunne have taget permanent skade af det, bare ved denne første gang, og nu mere jeg tænker over det, nu mere overbeviser jeg selvfølgelig mig selv om at jeg har. Jeg føler ikke at jeg kan samle tankerne, og at en sætning er blevet lige det svære at formulere, - jeg tænker at det måske bare er ren placebo effekt, men det har påvirket mig meget. Jeg har tænkt på om jeg skulle snakke med en om min oplevelse. Jeg har snakket med mine venner, og de har, som det også fremkommer at ovenstående, været fantastiske igennem det hele.
Jeg kan bare mærke på mig selv at det vil komme til at sidde dybt i mig, og det nok bliver mit tidlige, men dog fornuftige exit fra den her verden. Det er uden sammenligning det voldsomste jeg har oplevet, og det skræmmer mig at jeg har sådan en person gemt i mig et sted.
Jeg håber at det er okay at jeg delte den her historie med jer - jeg ligger med min bærbar i sengen med psykopat feber, og jeg kan fornemme at der ikke bliver meget søvn i nat.
|