Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 05 maj 2025 02:08

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 26 jan 2014 14:30 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jan 2014 14:26
Indlæg: 4
Hej Psychedelia!

Dette er skrevet søndag middag, 2 dage efter et trip.

Det starter ud fredag aften. En god ven kommer på besøg og vi sidder, som vi som regel gør, og suger nogle bonghoveder.
Jeg har et par 25C-NBOMe mærker til at ligge fra et tidligere trip hvor jeg tog 2 mærker, og trods at have læst på risici vælger vi (desværre) at tage et frimærke hver.
Havde i flere uger før haft et lille dilemma med mig selv om hvorvidt jeg skulle beholde det, eller smide det ud. Og mens jeg skriver dette, smurt ind i skyld og skam, er det åbenlyst at jeg skulle have smidt lortet ud.

Kl. 21.00
Vi sidder med frimærkerne i munden, og den metalliske smag der er kendetegnende ved NBOMe, er egentlig ikke så fremtrædende som jeg mindes den at være, men den er der.

Kl. 21.45-23.30
Vi tager frimærkerne ud af munden, og effekterne lister lige så stille ind på os.
Min ven R begynder hurtigt at trippe og jeg følger langsomt trop. Jeg kan nænsomt høre R's karakteristiske grin, også selvom han ikke griner.
Alting er sjovt og mærkeligt, og vi snakker forbi hinanden konstant. Vi hører musik, spiller PlayStation og ryger bong.
Jeg foreslår en tur ud i sneen, og R er frisk. Han vil bare lige høre nogle sange først.

Kl. 23.45-00.30
Vi går ud, og alt i alt føles trippet forholdsvis mildt. Vi kommer ind i en park jeg aldrig har vist R, og der er utroligt mange harer rundt omkring, spænende i alle retninger. R bliver ligepludselig ramt af en stærk og - ifølge ham selv - mærkelig nostalgi. Jeg spiller lidt med på den. Efter et stykke tid falder han lidt ned, og efter at have forklaret hvor vi egentlig er, sætter vi os på en bænk med en fantastisk udsigt.
R har svært ved at se hvor langt væk forskellige ting er, og han føler at en sti - max 50 meter fra os - er næsten 1 kilometer væk.
Vi begynder at fryse lidt, og vender hjemad.

Kl. 00.30-02.00
Vi sætter os godt til rette i sofaen og tænder tv'et. Vi ryger noget mere bong, og snakker.
Så vidt jeg husker sætter vi en film på, og stener lidt over den.
Trippet stilner af, og jeg bliver mere og mere søvnig.

Kl. 02.00
Jeg føler mig klar til at sove, og spørger R om han er frisk på at gå til ro. R lægger sig i sofaen med sin mobil, og jeg lægger mig i min seng, og føler mig egentlig helt normal og ved ro, mens jeg surfer lidt på min mobil.

Kl. 02.20
Da jeg lægger mobilen fra mig, og lukker øjnene, bemærker jeg at mine knoer kløer, og at jeg har svært ved at synke.
Pludselig stiger min puls drastisk, og jeg sætter mig panisk op og tænder lyset. Jeg gør R opmærksom på at jeg har det mærkeligt, og samtidig begynder hele min krop at ryste. R kigger mærkeligt på mig, og prøver at tale mig til ro.
Jeg slapper mere af, men er skræmt over oplevelsen. Jeg kigger på R og bemærker at han kigger lidt mærkeligt rundt. Han får mumlet "jeg åbner lige døren", rejser sig og midt i bevægelsen bliver han stiv som et bræt, falder stift bagover i sofaen og slår nakken ned i kanten, hans ansigt en halv meter fra mit. Han begynder at gispe dybt og langsomt, og vender det hvide ud af øjnene.
Jeg begynder panisk at råbe på ham, og slå ham hårdt i brystet. Samtidig får hans ben spasmer, og han formår at sparke sofabordet en halv meter væk.
Han vågner pludseligt op med et uhyggeligt smil, og kommer langsomt mere og mere ved bevidsthed, da jeg fortæller at han var bevidstløs i 20 sekunder.

Jeg går i panik og er pludselig klar over at det her er alvorligt. Vi bliver hurtigt enige om at vi ikke kan blive alene i min lejlighed.
Jeg diskuterer højlydt med mig selv om hvorvidt jeg skal ringe 112, eller jeg skal ringe til min mor (som altid er en støtte, trods mine fuck-ups).
Bliver enig med mig selv om at jeg bliver nødt til at skåne min mor, men R insisterer på at vi kontakter hende.

Alt dette sker på 7 minutter, før jeg ringer og forklarer min mor stille og roligt hvad der er sket. Man kan tydeligt høre at hun bliver vildt bekymret, og vi bliver enige om at vi skal på skadestuen, og hun kører med det samme. Jeg husker at jeg føler mig vildt lettet, men da opkaldet er slut, sniger angsten sig ind på mig igen.

Kl. 02.30
R ligger ved bevidsthed i sofaen, men ligner en der kunne besvime, eller få et anfald når som helst.
Jeg insisterer på at vi holder os igang, og begynder at klæde os på, og jeg bliver hurtigt opmærksom på at R forholder sig ret passivt til situationen, og det skræmmer mig lidt.
Da vi står fuldt klædt på, gør R mig opmærksom på at jeg er helt rød i hovedet, og spørger om vi skal gå udenfor.

Kl. 02.35
Vi træder ud af døren, og efter få skridt, får jeg et ubehageligt og intenst rush der føles som om dele af min hjerne kortslutter.
Det er nu 15 minutter siden jeg ringede til min mor, og jeg bliver vildt utålmodig. Vi står på en parkeringsplads, og kulden kan føles helt ind i kraniet.
R foreslår at gå tilbage i lejligheden efter sit sygesikringsbevis, så det gør vi. Da vi træder ind igen, bliver vi enige om at selve lejligheden har en negativ energi over sig. Vi tænder alt lys, får fundet R's pung, og spurter hurtigt ud igen.

Kl. 02.40
Tilbage på parkeringspladsen igen, og R begynder at føle sig sløj. Han nævner hele tiden at han har brug for at sidde ned.
Der er kun sne over det hele, så jeg prøver at holde ham igang til vi kommer ind i en bil.
Jeg ringer til min mor, for at høre hvor hun er. Hun siger at hun er på vej, og en ambulance også er tilkaldt. Vi diskuterer lidt hvor R og jeg skal stå, og bliver bedt om at gå ud til en større vej.

Kl. 02.50
Vi står ved krydset til mit boligareal, utålmodige og kolde. R begynder at ville sidde på jorden, men jeg beder ham lade være.

Kl. 02.55
Efter lidt tid kommer min mor kørende og vi hopper ind på bagsædet. Hun snakker samtidig med en læge (sygeplejer?) i telefonen.
Jeg insisterer på at snakke med lægen, men der går længe før min mor forstår at jeg er ved bevidsthed og kan formulere - Da får jeg røret, og begynder at fortælle lægen i telefonen hvad vi har taget, og hvad der er sket.
Min frygt, nemlig at de ikke aner hvad 25C-NBOMe er, blev virkelighed. De havde virkelig ingen anelse.

Kl. 03.00
Ambulancen kommer og fokuserer på R.
Jeg snakker med ambulanceredderne om hvad der er sket, og hvad vi har taget.
Fortalte at 25C-NBOMe er et research stof, af og til solgt som LSD og med LSD-lignende effekt.

Kl. 03.10
Redderne havde tillid til at jeg var stabil nok, til at køre med min mor til skadestuen.
De tog selv R med i ambulancen, og jeg var vildt bekymret for ham.
Jeg får en skideballe af min mor på turen, og jeg bliver enig med mig selv om at jeg er færdig med at eksperimentere.

Kl. 03.20-04.30
Jeg ankommer på skadestuen, og bliver hurtigt henvist til en stue, og bedt om at lægge mig.
En dame kommer efter et stykke tid ind, og udspørger mig om hvad vi har taget. Hun skriver enten ned hvad jeg siger, eller ignorerer mig totalt.
Jeg får taget puls, temperatur m.m., og alt ser fint ud.
Tænker konstant på hvordan mon R klarer den.
En mand kommer ind og giver mig venligt hånden. Han havde undersøgt R, og jeg spørger om der er sket ham noget.
Hans svar er "Hvad hvis der er?", og en panik farer op i mig, men han afbryder den hurtigt ved at sige at R er okay, efterfulgt af endnu en skideballe.
Jeg får derefter lov til at tage hjem.

Kl. 04.45
R får lov til at tage hjem.
Han bor alene, og har ikke meget familie, så vi overnatter begge i min mors lejlighed.

Kl. 05.00
Hjemme. Vi tager lidt hurtig mad, godt med vand og falder hurtigt i søvn.


Hele næste dag (altså i går i skrivende stund) har jeg rødlige hænder, og en dominerende angst.
Jeg føler en stor skyld og rastløshed, som kun kan dæmpes socialt.
Det er stadig lidt besværligt at synke, og vejrtrækningen føles af og til ubehagelig.
R og jeg kommer hjem i min lejlighed igen i løbet af formiddagen, og snakker lidt om situationen, hvorefter R tager hjem til sin fætter.
Jeg får derefter besøg af en ven, som kommer med kage og en skunkjoint. Jeg falder så i søvn i 2-3 timer under besøget, mens min ven ser tv.
Et stykke tid efter jeg er vågnet smutter min ven videre, og jeg er lige pludselig efterladt i en intens angst og ensomhed.
Bruger det meste af min aften på at bekymre mig om R, og ringe til ham uden svar, hvilket forstærker min angst betydeligt.
Efter at have fået kontakt i R, smutter jeg hjem til min mor for at spise, og overnatte på sofaen.

I morges vågnede jeg og følte mig helt normal, men i løbet af dagen har jeg haft tør mund, besvær ved at synke og en summende rastløshed.
Mine hænder er ikke så røde som de var i går, men det er ikke til at sige om det er kulde eller ej. Har prøvet et enkelt bonghovede, og det forværrer min rastløshed. Jeg er stadig ret bange for om jeg nogensinde kommer til at kunne slappe af igen.

Udfra dette kan jeg konkludere at NBOMe ikke er noget man skal lege med, trods tidligere forsøg.
Det er ikke til at vide hvordan man reagerer gang for gang.

Peace! Pas på jer selv


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jan 2014 14:53 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 nov 2005 19:15
Indlæg: 1331
Geografisk sted: Neogen
Sikke en ubehagelig oplevelse i har haft jer. Jeg håber i kommer oven på igen. Set & settings er jo en vigtig ting når man udforsker det ubevidste med psykedeliske stoffer.
Sådan som i bruger jeres aften på psykedeliske stoffer ville jeg aldrig gøre, mest af alt fordi, at se fjernsyn, spille playstation og stene på sin mobil, holder egoet i live. Det kan, fra egne erfaringer, skabe panik angst og uro. Jeg ville nok have valgt noget MDMA hvis jeg skulle hygge en aften med en ven, med playstation, fjernsyn etc.

Nu ved jeg ikke hvad dosen har været på de frimærker, men den fysiske reaktion kan være den høje dosis? Nu er 500 - 700 ug regnet for en stor dosis.

De neutrale og negative effekter kan være:
NEUTRAL
general change in consciousness
pupil dilation
difficulty focusing
unusual body sensations (facial flushing, chills, goosebumps, body energy)
change in perception of time
slight increase in heart rate
hot flushes and/or cold chills

NEGATIVE
(likelihood of negative side effects increases with higher doses)
nausea
insomnia
paranoia, fear, and panic
unwanted and overwhelming feelings
unwanted life-changing spiritual experiences

God bedring herfra og pas nu på med de research chemicals og glem aldrig formålet med trippet når det psykedeliske. Er det bare for få aften til at gå, vil jeg kraftig anbefale andre rusmidler.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jan 2014 22:00 
Offline
Stodder
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2007 15:19
Indlæg: 716
Det var en slem omgang...
Jeg holder mig helt fra 25X-NBOMe-stofferne og vil også råde andre til det samme. Mit indtryk er at de er alt for utilregnelige, både fra person til person og fra gang til gang, som din fortælling også underbygger.
NBOMe-stoffer er full agonists hvor de klassiske psykedelia er partial agonists, hvilket meget simpelt sagt vil sige at for meget NBOMe kan slå dig ihjel, men det kan f.eks svampe ikke.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jan 2014 22:29 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 16 okt 2011 00:36
Indlæg: 1364
er du sikker på at det var 25C-NBOMe?
mange tak fordi du delte jeres historie!! -RC er sku farlige!! -og mere end folk tror, tror jeg!
mht. at slappe af, så ska det nok komme igen! spis godt og sundt! og vær social osv.. bur dig ikke inde, så at sige.. rigtig god bedring!
-og alt godt fremover!
peace

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jan 2014 22:59 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jan 2014 14:26
Indlæg: 4
Tusind tak for jeres svar!

Jeg er så sikker på at det var 25C som jeg kan være.
Nogle venner havde for nogle måneder siden købt det under navnet 25C-NBOMe, efter en mislykket jagt på svampe, og havde efter vores trip glemt 2 mærker som jeg så opdagede nogle uger tilbage.
Ved ikke om det har haft synderlig effekt på mærkerne, at de har ligget forholdsvist frit i nogle måneder(?)

I bund og grund virker det til at vi begge heldigvis er sluppet uskadt. R virker mest frisk og stabil pt.
Dog har jeg fået en mild svampeinfektion i munden og en lettere hævet tunge. Ikke til at vide om det er en direkte bivirkning, men det føles ikke alvorligt.

Igen, tusind tak for svar. I en situation som denne, med så lidt viden omkring stoffet, er det fantastisk med støtte.
Jeg har helt igennem lært en vigtig lektie. Det er ikke værd at spille russisk roulette med sin psyke.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 jan 2014 22:27 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 16 okt 2011 00:36
Indlæg: 1364
- bump -

citat: I bund og grund virker det til at vi begge heldigvis er sluppet uskadt.
-Det er sku godt at høre!

DAGENS BEDSTE RÅD: Det er ikke værd at spille russisk roulette med sin psyke.

HR er ikke en ting man skal undervurdere! !


alt godt herfra! :-)

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team