Psychedelia.dk

Hey psychedelia,
Jeg er efter en lang pause fra forummet tilbage (på en ny account) for at snakke ud med nogle erfarende mennesker her på forummet.
Jeg er jo en dreng der lige er fyldt 18 Hurra!
Men jeg har her den seneste tid (lidt over 3 måneder nu) døjet med angst, depression og hppd lignende symptomer som jeg alligevel tyr til ikke rigtig at koncentrere mig om hvorvidt er der grundet angst eller den mulige hppd.
Jeg har jo en del oplevelser gennem tiden (synes jeg selv. Lang tids hash misbrug (1 år), 10 emma-ture og 1 trip 25-i n-bome. Derudover en masse lattergas og alkohol.
Men efter en dag i sommers har jeg haft det rigtig sært, faktisk like a living hell. Men med stærk bedring og dette er ligeså meget for at dele mine erfaringer og hjælpe andre der muligt kunne have det ligesom mig.
Det startede med at jeg stoppede med hash efter et 1 år langt misbrug tilbage i februar (rygning hver dag men forskellige mængder), derefter røg jeg kun en gang imellem i weekenden. når jeg så røg var det rigtig overvældende og begyndte at få det underligt når jeg røg. Men det gik altid helt over igen. Så jeg røg mindre og mindre og da det så blev sommer og roskilde kom. Jeg havde noget weed, en lille bitte smule emma og en masse sprut med. Hele roskilde gik også helt fint, røg lidt weed, hvor jeg egentlig fik det udemærket når jeg røg. Emma'en var sjov men for lidt til et full blown trip så det var også helt stille og roligt den aften. Udover det blev der absolut drukket igennem. Da roskilde var slut kom jeg jo hjem til de venner der ikke havde været taget med, der blev drukket videre og røget en del af dagene ugen efter roskilde. Da jeg så tager afsted på all inclusive krydstogt herefter, fester jeg videre men udelukkende på alkohol. Jeg drikker hver dag og sover meget lidt og holder den generelt bare kørende også med hjælp fra kaffe og sodavand. Den sidste aften inden det er slut, drikker jeg med alle de venner jeg har fået ombord på skibet og vi har det pisse fedt. Her sker så en mærkelig episode jeg ikke ved om kan have noget med alt dette at gøre.... Vi falder i snak med en 45 år gammel mand fra et random land der åbenbart ved helt vilt meget om Danmark da han er geografilær i hans land. Det ender med at han tilbyder at hente en smule af det alkohol han har tilbage, da vi er gået tør. Specielt jeg kunne han lide så det var stort set mig da drak resten af den smule vodka han havde tilbage (en smule mistænkeligt, dog kom flasken fra den toldfrie shop der var i rusland som var sidste stop inden hjem og han drak også selv af den), og en øl gav han også. Vi sad og snakkede længe og til sidst aftalte vi at mødes dagen efter og så gå hver til sit. Alt dette var virkelig udnerligt og jeg var Møg stiv!
Jeg holder mig så vågen med nogle af de her venner fra skibet og til sidst efter at have holdt den kørende til klokken 9:00 om morgenen på kaffe og mad, falder jeg i søvn i solen på dækket hvor jeg pludselig står op og føler mig MEGA dehydreret. Jeg skynder mig ned og får noget og drikke og finder ud af at jeg er blevet rigtig solskållet på den side jeg har ligget op mod solen med. Udover det får jeg det bedre og har det generelt fint ind til jeg nede i byen... gider ikke gå tilbage og ændre i historien med Rusland var faktisk 2. sidste stop. og vi er nu i en tysk by.... hvor jeg går med min søster og mor. (klokken er nu ca. 12:30 - 13:00). Her begynder helvede.... Jeg får det dårlig og siger jeg går tilbage på skibe. Jeg begynder på vejen at få det rigtig rigtig underligt. Jeg begynder at skynde mig og da jeg kommer ombord kan jeg mærke jeg føler mig rigtig dårligt tilpas. Da jeg går op af trapperne begynder det hele at sejle for mig og jeg skynder mig op i baren hvor jeg beder om vand og går ud på toilettet hvor jeg brækker mig i mens det hele sejler. Jeg går ud igen og beder om en læge og jeg ender med at komme ned ligge på gulvet og har det som det rene helved (angstanfald agtigt). Lægen kommer og jeg kommer ned i skibets sygehus hvor jeg bliver tjekket og får at vide at alt er fint og at det bare er en almindelig reaktion af for meget alkohol og solen. Jeg tager det roligt og bliver sendt op og sove. Da jeg ligger i kahytten er jeg helt rastesløs og kan simpelthen bare ikke sove... jeg går helt ud af mig selv, render frem og tilbage og kan bare ikke blive komfortabel. Jeg tager ned til lægen igen og her får jeg dem overtalt til at indlægge mig, jeg får et drop og noget vand. Hver gang jeg prøvede at falde i søvn her fik jeg underlige høre halluer (når jeg havde lukkede øjne og uden at sove) og tiden føltes bare som ikke eksisterende, alt var underligt!!!! Jeg bliver igen udskrevet og har det faktisk generelt bedre igen i et stykke tid efter. Men så begynder alting bare at blive slemt igen, uanset hvor jeg prøver at sidde stille eller ligge ned får jeg det dårligt er rastløs og går bare rundt og rundt og rundt på skibet (udendørs da jeg følte mig bedst tilpas der), havde desuden stadig kvalme og lugten, ja selv tanken, af/om mad gjorde mig rigtig dårlig, mens jeg havde fucked tanker og overvejede selvmord... U-menneskeligt skræmmende. Jeg ender med at sent på aftenen at få et tip fra en af vennerne der tilsyneladende havde en historie med stoffer indblandet om at drikke camoille te. Jeg drikker mig to gode stærke kopper og går ned i kahytten for atter at sove. Jeg sætter den bestøvlede kat på dvd på og kæmper for at sove hvor jeg ender med at sove i 3 timer for jeg håbede at det ville hjælpe at sove og så ville alt være normalt igen men det gjorde det ikke :/ jeg stod op og havde det stadig rigtig rigtig dårligt. Vi skulle nu af skibet med alt bagagen og hjem til vores sommerhus hvor vi skulle holde noget fødselsdag for min bror. Jeg går rundt med fucked tanker, synes atl lys irritere mig, kan ikke sove og er stadig ret solbrændt på den ene side. Mit livs mareridt var i gang. Jeg Kan stadig heller intet spiser og prøver hele tiden at klemme mad i mig, men jeg får det bare dårligt. Der kommer gæster og her får jeg det faktisk endelig en smule godt igen. Vi tager ned og bader på stranden og jeg er i højt humør. Vi kommer tilbage og til sidst går gæsterne igen. Men da jeg så skal sove er det hele bare fucked mine tanker flyver rundt og jeg kan slet slet ikke falde i søvn, vi ender med at ringe til psykiatrisk afdeling for unge hvor jeg snakke med en rigtig rigtig rar pige der hjælper mig med vejledning og prøver at stille en "diagnose". Jeg ender med at følge hendes råd og går en lang tur med min bror som jeg snakker rigtig godt med, drikke kamillete og lytte til yogamusik til jeg falder i søvn. Den nat sov jeg så 5½ time hvilket jo var bedre! herefter bliver det bedre og bedre med at sove selvom jeg stadig havde det utroligt dårligt og følte hele tiden bare jeg ikke var mig selv. Min apetit kommer så tilbage hvilket er et dejligt fremskridt. Jeg kommer hjem fra sommerhus og hverdagene begynder at nærme sig. Der er stadig 1½ uge til at jeg skulle begynde på mit nye arbejde. Her får jeg det så generelt bedre og bedre men pludselig rammer jeg en depressiv fase da jeg holder mig fra alt jeg førhen synes var sjovt af frygt for at jeg skulle få det dårligt igen. Jeg rør ikke hash og drikker ikke alkohol men prøver at være optimistik. Jeg starter på arbjde og der er jeg også virkelig utilpas, jeg er angst og ønsker bare det skal slutte og tænker på hvordan jeg havde fucked mit liv sådan op osv... jeg ender med at ringe ind til psykiatrisk afdeling igen hvor jeg af rent held ender med at snakke med den samme rare pige igen. Det var dejlig og hun hjalp rigtig godt bare at snakke med. Hun fik mig til at græde mens jeg snakkede om at jeg for alt i verden bare ville havde den angst til at gå væk og hun foreslog psykolog. Min mor hooker mig så op på en psykolog der havde hjulpet hende igennem en angst periode der skyldte stress (2-3 måenders varighed). Men jeg begynder så hos ham og det hjælper rigtig dejligt. Han var fantastisk at snakke ud med og han gav mig nogle redskaber. Jeg glemte at fortælle at jeg i den her tid rigtig meget gpr og spender i musklerne, i køben, kindbene og mit hoved føltes som om der bare var et kæmpe tryk (Fyldt med vand agtigt) i hjernen. udover det rystede jeg under anfaldet på båden og efterfølgende når jeg prøve at sove og slappe af, jeg frøs og svedte skiftevis og havde mærkelige krampetrækninger som stadig var der men blev mildere og mildere med tiden. Derudover var jeg da jeg begyndte på arbejde begyndt at lige mærke til at jeg sådan så statisk ligesom et tv lige når man tænder det (VS).... VS'en blev med tiden også bedre/mildere og begyndte kun at optræde ved specifikke lejligheder og på specielle ting som en hvis væg, asphalten, himlen osv... desuden skræmmer alt mig, hver gang lyset ændre sig eller hvis skyerne skyggede for solen så lyset faldt anderledes i det rum jeg var i, var bogstaveligt talt bange for alt. Jeg oplever også i tiden efter anfaldet på båden DP (depersonalisation) og DR (Derealisation) hvilket også er umenneskilgt skræmmende. Bare som om at man får rundt i en falsk plastik verden hvor alt er imod en og man bare ikke føler ens følelser rigtigt.... Men tilbage til historien. Jeg fik det som sagt bedre og bedre og begyndte at lave en masse ting for ikke at blive helt rastesløs og gå og tæke for meget over mine problemer, hvilket skal siges var rigtig svært der gik næsten ikke 10 minutter samlet på en hel dag hvor jeg ikke tænkte på det. Det gjorde mig virkelig crazy i hovedet ikke at gå og tænke på andet end, er jeg syg for evigt, hvordan er jeg endt sådan her, hvordan finder jeg mirakel kuren og blev rigtig manisk og opsat på at finde en kur på nettet hvilket har resulteret i at jeg har læst hele nettet igennem om dette. Jeg stopper så også med at reseache på det da det kun forværrede mine tanker og gjorde mig angst og utilpas. Nu synes jeg historien har været rigtig lang og vil spare jer for flere detaljer. Men jeg får det langsomt bedre og bedre og tænker mindre og mindre på det. Det første 2½ måned var rigtig slemme jeg havde det sjældent godt og alt var skræmmende. jeg begyndte mens jeg var i sommerhus på livol vitamin piller (hvilket hjalp) og fiskeolie (hvilket også hjalp) specielt nu på længere sigt. 1½ inde i forløbet begyndte jeg også på perikum piller (helse piller/naturlige/grønne lykke piller) som alle kan købe uden recept. Så udvidede jeg med biloba bla bla, kan sku ikke heelt huske hvad det hedder. som skulle hjælpe på hukommelse, kredsløb og div. Jeg får det gennem tiden rigtig godt men jo bedre jeg får det jo langsommere går det med at få det bedre. Jeg tror stadig inderligt at det forsvinder helt eller næsten helt en dag og arbejde konstant med det ved hjælp fra motion, deltagelse i sociale arrangementer så vidt muligt. Drikker desuden en gang imellem alkohol i weekenden (fest) for ikke at føle mig helt ved siden af socialt. Og derudover min plantemedicin da jeg ikke tror på SSRI og antidepressiver. drikker så vidt mulig tikke kaffe, kakao og sodavand. Men massere af vand og drikke yoghurt og en smule saftevand men drikker stadig lidt af hvert i ny og næ. Generelt set har det her været en rigtig hård periode for mig og skriver mest det hele til jer får at høre om nogle skulle havde nogen input evt. selv har været igennem noget lignende og hvad de har gjort. Og så for at hjælpe andre der måske lige er begyndt en lignende periode med mine råd og hvad der har hjulpet mig ind til videre. Ups... haha Har også dryket meditation, yoga og fået massere af massage af min dejlige mor (som jeg også har snakket meget med om det). Hvilket også har hjulpet fantastisk. Håber nogen kan bruge det og vil deltage i min debat da jeg ved at jeg ikke er alene om mange af de ting jeg oplever/ har oplevet!

ps. ved det hele er virkelig rodet, men når jeg tænker på alt det der er sket.... WOW, jeg får det underligt og det hele vakler rundt. Har svært ved at huske det hele og få det med. Så hvis der er noget i synes er interresant eller vil vide, så bare fyr løs. Mangler garanteret noget!

Knus den efterhånden ok lykkelige dreng der arbejder med sin angst og andre hppd lignende symptomer selvom det er pisse hårdt at have været i mine sko (der er altid nogen der har prøvet det der var værre siger jeg til mig selv)!!! <3

WOOOOW, den blev længere end jeg havde forestillet mig. Håber i vil tage jer tid til at finde rundt i mit rod!

Det lyder som en rigtig ubehagelig omgang! Hver glad for visheden om, at angsten kan gå over, eller i hvert fald kan man lære at leve med den. Der er masser af folk herinde, der har været i gennem det samme, og som helt sikkert kan komme med gode råd.

Jeg kan nikke meget genkendende til angsten du beskriver, jeg døjede rigtig meget med den on/off i en periode på ca. 4 måneder efter nogle for hyppige MDMA ture, og har også haft det i forbindelse med stressede perioder. Især det faktum, at angsten oftest opstår, når man er alene og ved aften/nattetid. Det er oftest når jeg er træt, at tankemylderet tager fart. Ift. gode råd ved jeg ikke helt, hvad jeg skal skrive. Meditation er et fantastisk værktøj, som jeg også kan læse, at du har benyttet dig af. Det er super godt, at du har nogen at snakke med det om, det hjælper utroligt meget at kunne være åben om det, når man har det skidt.

Hvis jeg skal give noget videre, så er det at man skal skal lære ikke at blive 'angst for angsten'. Når man ligger i sengen med tusind usammenhængende tanker, der kører derudaf med 100 km/t, så leder det tit til bekymringer om ens mentale helbred, og det virker meget selvforstærkende. Det handler meget om hvad man 'gør ud af det'. Det samme med HPPD, nu har jeg haft kraftig visual snow også før jeg begyndte at tage stoffer, så det er for mig ikke angstprovokerende på nogen måde. Det er svært, men det er et spørgsmål om at lade tingene være, og ikke lade sig køre op af dem.

Min strategi ved tankemylder, når jeg skal sove, er at lade tankerne flyde uden at holde fast på dem, og koncentrere mig om mit åndedræt. Hvis jeg slet ikke kan sove, står jeg op og laver en kop baldrianthe, det gør mig lige en tand ekstra døsig, og det hjælper til at jeg kan lade tankerne føre mig ned i søvnen. Men det lyder som om, at du er godt på vej. Hold dig fra stofferne og alkoholen som du gør, fortsæt meditation og tal med dem, du kan være fortrolige og trygge ved. Et andet tip er motion, det hjælper rigtig meget at få brugt kroppen og svedt igennem! Og hvis man har været aktiv i løbet af dagen, kommer søvnen helt af sig selv.

Det er de bedste råd, jeg kan komme med ud fra min egen erfaring. Held og lykke med det, og kom gerne igen og meld, hvordan det går! Håber det går dig godt. Venligste hilsner

^^ vil rigtig gerne gøre teksten mere sammenhængende når jeg lige har lidt tid. Kan godt følge dig, selv jeg synes den er totalt uoverskuelig! haha... Men har ikke super god tid lige nu, og bare det at jeg skrev teksten gav mig lidt flashback ikke at jeg fik et tilbagefald eller noget. Men hele hendelsen er lidt skræmmende for mig stadigvæk
Men når jeg har lidt bedre tid og mindsettet, gør jeg det med glæde!

Edit:
Og mange tak "Plejadestjerne", for dine input og medlidenhed! helt klart brugbart.
Motion er også noget jeg benytter mig af! og arbejder faktisk også mest på at ignorere vs'en desuden er den rigtig mild nu. Det er mere som flimmer jeg kun kan se hvis jeg vil se det, en gang imelem når jeg ryger en cigaret, eller hvis det er på specifikke ting hvor det næsten altid kan ses. Men det at det ikke hele tiden er over det hele giver mig troen på at det med tiden kan forsvinde helt/ignoreres 100% ser lyst på det og har det faktisk efterhånden rigtig godt! Rør desuden ikke stoffer og undgår at sidde hvor jeg kan lugte hashrøg. Men jeg har det faktisk ofte bedre efter en hyggelig tur i byen med drengene og lidt sprut hvis bare jeg passer på med ikke at drikke mig plørre fuld. Det gør at jeg ikke føler mig udenfor og unormal, lige den første time dagen efter er VS nok en smule værre end normalt. Men så går det faktisk hen og bliver bedre end det var før

Jeg tager tingene lidt hen ad vejen og med ro på så jeg ikke tager for store fejlskridt, og når det sker arbejder jeg med det!

Hej FeelWell, tak for din lange ærlige historie!
Det er godt at høre at du er godt på vej tilbage igen, og undervejs finder ud af så mange ting om dig selv. Det er jo det der gør hele rejsen værd!
Du har fået en ordenlig forskrækkelse over hvad et u-mådeholdent forbrug af diverse stoffer kan føre til. Når jeg læser om det forbrug du havde i sommers, kan jeg godt forstå at du fik skubbet din mentale balance helt ud over kanten! Håber at du med tiden kan finde balancen igen. Det virker som om du er begyndt at finde ud af at tage rusmidler med måde så du har det godt med dem. Det kan være dejligt og givende at drikke nogle genstande med vennerne, men det er ødelæggende både for krop og sind, og drikke sig fra sans og samling hver dag Ligesådan er det med alle andre rusmidler: du kan godt gå på eventyr med dem, men sørg for at doserer fornuftigt, og holde lange pauser imellem. Ellers ødelægger du din mentale og fysiske balance.

Mht. angst, så kan jeg godt genkende den "besættelse" man kan have om at "der er noget galt" og at man vil prøve at finde ud af hvordan man løser det. Man tænker på det hele tiden, og ender med at blive bange for alting.
En af verdens psykiske regler synes at være: at hvis du er bange for verden, ser verden farlig ud. Hvis du elsker verden, og har tillid og nysgerrighed over for den, vil verden være elskelig, smuk og spændende at være i. Verden er dit spejl, og giver dig det du forventer.

Jeg skrev en tråd for nogle år siden som hedder Den udefinerbare angst. Den beskriver problemet ved at være angst for angsten, og kan findes her: viewtopic.php?f=18&t=6850

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Iøvrigt: det der med at prøve at finde en diagnose som forklarer ens angst, indenfor det psykiatriske system, skal du være forsigtig med. Du kan ende med at blive tilbudt al mulig medicin som i virkeligheden skubber dig ud i en ny ubalance og afhængighed. Stol istedet på din krop, og vid at der ikke findes kronisk kemisk ubalance. Alting er dynamisk i en krop, og din hjerne producerer de transmitterstoffer den skal.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Mange tak for dit input Fanny, Jeg synes også det er interessant at (i hvert fald af hvad jeg selv er kommet frem til), jo længere man når i helbredelses process for at skabe balance i kroppen og hjernen jo langsommere går det. Og at de forskellige stadier af processen har forskellige indvirkninger på kroppen (VS, rysten, kramper, tankespind, synsforstyrrelser som ikke er VS osv...).
Forresten ved jeg desuden heller ikke, til de læsere der synes det er en stor mundfuld at læse, hvornår jeg får rettet den til så den ikke er så kringlet og usammenhængende. Det bliver nok inden for en måned, men jeg haster mig ikke med det da det som sagt også er en kæmpe mundfuld for mig Tak, til læsere og Held og lykke til medlidende!
Ohh, og Fanny, har læst "Den udifinerbare angst" Allerede tilbage da jeg blev syg til at starte med. Og igen nu her, Rigtig god læsning.