Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 okt 2021 04:08


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 153 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3, 4, 5 ... 8  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 11 aug 2014 22:20 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2297
Vi har alle et forhold til det at tage stoffer og på et tidspunkt ender det for de fleste ud med at noget godt bliver til for meget.
Jeg tænkte at vi i denne tråd kan fortælle om hvad der har virket for den enkelte i forhold til problemet når forbrug bliver til misbrug.
Gerne med en lidt længere historie om hvad der blev misbrugt, hvor motivation til at ændre det kom fra og hvad resultatet blev.

Nogle skifter det ene misbrug ud med et nyt (gammelt) men mere "sundt" - fysisk/økonomisk/samfunds legalt fx alkohol.
Andre ændrer misbruget til forbrug.
Så er der dem som sidder fast, de lader stå til eller de kæmper og taber af forskellige grunde.
Nogen bliver "clean" og går til møder for at fastholde deres renhed, men er det den endelige løsning.

Jeg vil ikke gøre mig til herre over rigtigt eller forkert, men jeg synes det er et interessant emne og få belyst og få så mange vinkler på som muligt.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 aug 2014 22:47 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 nov 2010 00:23
Indlæg: 2826
Geografisk sted: Jupiter
Min storebror havde et amfetamin misbrug. Selvom han ikke tog store mængder eller tog hver dag, så følte han det blev for meget. Det udviklede sig til hver weekend fredag-søndag. Han har været clean i 1½ år nu, og det var pga. han begyndte at tage til NA-møder (narcotics anonymous). Det hjalp ham enormt at snakke med nogen der har været længere ude end ham og nogen på lige fod.

I de perioder hvor jeg har følt at mit cannabis brug har taget overhånd, har jeg røget det jeg sidste, og så enten taget ud på landet til min mutti for at lave ingenting - eller også har jeg været i gang med noget hele tiden. Jeg har til gengæld fuldstændig styr over mit forbrug nu, men jeg har disse to løsninger i baghånden. En cannabis-addiction er selvfølgelig heller ikke så intens som en alkohol eller opiat afhængighed, men jeg kunne forestille mig at det efter den værste tid ville være en god løsning for mange.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 aug 2014 22:55 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 30 aug 2013 14:55
Indlæg: 64
Geografisk sted: Sjælland
Jeg lytter lige med her, fantastisk tråd, som sikkert vil kunne hjælpe en del med håb om at finde motivation til at skære lidt ned/stoppe inklusiv mig selv.

_________________
Er du i stand til at tage stofferne ned fra hylden, er du også i stand til at ligge dem tilbage.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 aug 2014 15:40 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2297
For 12 år siden røg nogle af mine venner i fængsel og jeg endte med at ligge inde med en større mængde brun heroin, som jeg skulle aflevere af løbende for at forsøde tiden i fængsel.
Jeg havde prøvet at sniffe både hvid og brun heroin 4-6 gange tidligere, og det endte også med jeg smagte på sagerne igen.
Forår blev til sommer og jeg spiste oftere sodavandsis, hvilket jeg godt kunne lide når jeg sniffede en streg eller to.
I sensommeren skete der det tragiske at min bedste ven blev smadret til fars da han blev først ramt af en bil og siden slæbt 300 meter af det næste bil. Bogstaveligt talt var han spredt ud over 300 meter.
Hvad gør man så? Jeg ved hvad jeg gjorde - kan lige huske lidt fra begravelsen - da vi bar hans kiste ind og til sidst da han skulle sænkes ned i hullet.
Gravøl?? Nej tak jeg købte en masse is og tog hjem og led.
4 måneder senere lige før nytårsaften fik jeg en åbenbaring - hov mine streger var blevet nogle tykke nogen - der var morgenstreg, formiddagsstreg, eftermiddagsstreg og aftensstreger.
Fuck jeg var blevet til en narkoman uden at forstå at det var det som skete.
Panikken ramte mig der var 6 dage tilbage af ferien - jeg gik på wc og tømte posen med det hjemlige lager. Senere ramte nedturen og jeg kastede grønkål op i lange stråler og havde en 5 dage foran brændeovnen i helvede.
Aldrig mere heroin og jeg takkede mig selv for at jeg havde gravet meget dybt og frosten var begyndt så energien var ikke til at hente mere.
Nå men efter lidt tid så skulle jeg jo have noget igen det blev så først steroider og kokain for en periode, så benzoer og meth og så videre. Grunden til jeg ikke tog oplevelsen med hvor afhængelig jeg var blevet alvorlig skyldes flere ting.
1. Det var jo heroin (det narkomanerne tager) og nu skulle jeg aldrig røre det mere.
2. Jeg skulle jo stadig i fængsel og aflevere, hvilket var pænt stressende.
3. Jeg solgte stadig dvs jeg havde ikke gjort op med mig selv og det miljø jeg levede - var det det værd?

Heroinen har altid haft skræmt mig kva "oplysning" fra skole og medier, men jeg var jo langt fra færdig med at leve misbrugslivet. Det var ikke en gang med i mine overvejelse, hvad dette ville kræve af mig at gøre, så det blev en ommer.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 aug 2014 11:42 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2297
Mr Gone skrev "I de perioder hvor jeg har følt at mit cannabis brug har taget overhånd, har jeg røget det jeg sidste, og så enten taget ud på landet til min mutti for at lave ingenting - eller også har jeg været i gang med noget hele tiden."

Den første gang jeg prøvede at få noget hjælp til at stoppe med lige netop hashen (der var mit primære misbrug) gjorde jeg noget, som mindede om dette.
25 år gammel og jeg bad om lov til at rykke ind på mit børneværelse igen hjemme hos min far. Godt træt af misbrugsmiljøet og mit eget misbrug efter en ret heftig oplevelse på Lsd, hvor jeg smadre det meste af mit indbo.
Så jeg flyttede impulsivt hjem til Jylland fra København. Den lokale læge stak mig en pakke lykkepiller med formaningen om ikke straks at tage til istedgade og sælge dem :D som om nogen gad købe dem.
Nå men de hjalp da lidt med søvnen - da den første uge eller to var gået kastede jeg mig over fiskeriet og havde en herlig sommer med masser af nat fiskeri.
Havde jeg fået lidt mere hjælp og var sendt til nogle samtaler om misbruget eller havde vidst jeg kunne gå til møder, så havde jeg nok haft bedre held med projektet.
Efter sommerferien skulle jeg starte på studie og jeg fandt et lille hummer i byen hvor jeg tidligere var blevet student (anden og tredje store fejl).
Hummeret var det absolut billigste og de andre som boede der røg eller drak hver dag, hvilket måske ville virke fristende :D heldigvis gjorde min sociale angst at jeg holdt døren lukket.
I byen jeg flyttede til kendte jeg mindst 3 pushere og de solgte alle stadig. Tingene går som tingene gør og tilfældigvis mødte jeg en af disse dagen før jeg skulle starte i skole.
Aften inden havde jeg fejret mine godt 3 måneder uden røg og knark med det første druk udover et par øl ved søen, så jeg havde tømmermænd og tænkte ikke engang over faren da jeg sagde ja til at komme med en smut om i kolonihaven.
Som altid var der en flok og der blev røget, første gang jeg bliver tilbudt pinden ryger jeg uden at tænke over noget som helst.
Der gik knap 14 dage før mit thc niveau var stabilt nok til at jeg kom i skole, er sikker på jeg hyggede mig, men det er begrænset hvad jeg husker herfra - udover jeg selvfølgelig faldt godt til sammen med mine naboer der hvor jeg boede :)

På daværende tidspunkt tænkte jeg ikke over fejlene jeg begik, men jeg fik dog en vigtig ting med mig fiskeriet, som jeg holdt fast i de næste 4 år og som jeg sidenhen har brugt med stor succes til at skifte fokus og få noget andet livs indhold end stoffer.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 aug 2014 12:03 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2297
En klassisk fejl som jeg har begået flere gange er, at fejre beslutningen om at nu skulle misbruget stoppes med at blive så skæv som muligt.

1. Jeg og en kammerat besluttede at nu skulle vi ikke ryge mere.
Vi kiggede på klumpen som lå på bordet der var alt for meget til vi kunne ryge den. Så vi lavede to kopper guldkakao som nærmest var udrikkelige pga den klamme hash smag, men ned kom de og skæve blev vi.
Dagen efter skulle jeg totalt bagskæv på arbejde og efterhånden som arbejdsdagen nærmede sig sin slutning kunne jeg kun tænke på en ting nemlig at genvinde den skævert som var ved at forlade mig.
Alle tanker om pause og rygestop gled i baggrunden og det første jeg gjorde efter at havde snakket med min makker som allerede var faldet i var at tænde en belønnings joint da jeg kom hjem.

2. Jeg var kommet ind på uni og skulle flytte til Kbh - tanken var stoppe med at ryge, flytte fra miljøet og slippe ud af misbruget.
Ideen var at jeg skulle stoppe med at ryge 2 uger før vi skulle på rustur, men det gik som den slags går også var de 13 dage gået.
Dagen inde jeg skulle afsted blev vi enige om at fejre det med en masse hash, og alt hvad vi kunne finde af piller, hvilket endte med at blive temmelig en del.
Mine to kumpaner kørte mig til Fyn og vi røg et ordentlig bonmiks i bilen, også startede min "rus"tur.
Puha det er svært at lære andre og kende, når man hverken kan huske deres navne eller noget som helst.
Pinligt var det og det eneste jeg savnede var en masse hash til at lamme mig i, jeg havde fået en klump med som jeg hurtigt fik has på.
Fandt sammen med en hygge ryger, som kom fra Kbh og self have et par venner på staden.
Dem skulle vi besøge ret hurtigt efter vi kom til Kbh. Vi kom indtil hans veninde og på bordet stod en tjubang jeg kendte - en af mine gode venner fra Jylland var hendes kæreste, sikke et tilfælde.
Alle gode intentioner gik i vasken og jeg var igang igen - mødte den samme slags mennesker som jeg var flyttet for at komme væk fra.
Min uddannelse endte op i røg, knark og fest.

Moralen af disse 2 eksempler er, at hvis man vil ud af sit misbrug så gælder det om at holde fokus og undlade at fejre beslutningen med at lamme sig max.
For så glemmes alle de gode og rigtige intentioner undervejs og mere vil blot have mere.
Det er i hvert fald min oplevelse af hvordan det virkede for mig.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 aug 2014 13:05 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2297
Efter oplevelsen med den brune heroin blev jeg meget glad for de grønne 1 mg rohypnol fra Tyskland (spiste ca 5 pr dag) og meth amfetamin som jeg sniffede i rimelig store mængder i en årrække på 5-6 år.
Fandt en kæreste som var i lignende misbrug med igangværende psykose. Vi kom frem til at først skulle hun ud af det via en udtrapning med benzoer og så var det min tur bagefter.
Desværre røg hun i posen og psykosen stak helt af med hende, hvorefter hun forsvandt for mig.
Fandt hende efter en lille måned indlagt (behøver vist ikke at uddybe hvilket helvede det var), og ovenikøbet ville hun ikke snakke med mig.
Hmm nå men jeg tænkte at det nok ville hjælpe hvis jeg holdte min del af aftalen og stoppede ligeledes.
Havde mødt en gut herinde på Psy, som tilbød mig at jeg kunne bo hos dem imens jeg tog en kold tyrker.
Afsted det gik og fy for en skefuld en ond omgang.
Lektien jeg lærte var at nedtrapning vil være at foretrække - især under kontrollerede forhold, hvor man ikke blev udsat for aktiv misbrug i omgivelserne.
Manden var meget glad for ketamin og jeg fik da også en sprøjte i lår musklen en af dagene fordi han mente det ville gavne mig.
At jeg så istedet for at blive rolig kom helt op og ringe var en anden sag.
Under hele forløbet flød virkelighed og drømme sammen - jeg mente ikke jeg havde sovet efter de første ti dag, og befandt mig et helt andet sted end virkeligheden.
Efter små tyve dage tog jeg hjem for at komme til begravelse i familien. Blev noget overrasket da jeg fandt ud af at der ikke var slet noget dødsfald kun i mit hovede.
Efter en uge var jeg ude og aflevere en pose og da jeg var færdig med vægten gjorde jeg som så ofte før og stak skeen i munden for rense den.
Arrrg
Trangen blev stærkere og jeg prøvede i ugen som gik et par RC'ere for at undgå at starte på meth igen, men lige lidt hjalp det og jeg startede op igen.

Der er flere gode pointer i denne oplevelse, som er værd at bemærke.

Skal du slippe af med en afhængelighed skal du gøre det for din egen skyld. Det er meget svært at fastholde en beslutning truffet for andres skyld - på et eller andet tidspunkt vil de højtsandsynlig skuffe eller såre dig og du er i alvorlig fare for at ryge i igen.

Du kan ikke blive ved med at gøre det samme som inden du blev afgiftet (i mit tilfælde sælge stoffer) uden at det vil øge risikoen voldsomt for tilbagefald.
Man bliver nød til at give slip i den gamle verden, tage det man kan bruge med og begynde at lave en ny verden.

Er man fucked up og på skidderen så søg hjælp hos de professionelle og ikke hos en random narkoman man har fundet på nettet.

Det allermest positive ved denne historie, er at jeg undslap benzoernes klør og aldrig for alvor lod mig indfange igen.
Så skræmt blev jeg af den først tid samt de ca 6 mdr med eftervirkningerne, hvor jeg gled ud og ind af virkeligheden i det jeg lærte at kende som benzo-bølgerne.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 aug 2014 13:54 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 nov 2010 00:23
Indlæg: 2826
Geografisk sted: Jupiter
Jeg troede slet ikke vi havde meth i Danmark. Hold da op nogle afhængigheder du har kæmpet med. Hvordan er dit forbrug nu og af hvilke substanser?
Er fuldkommen enig i at man skal slippe af med en afhængighed for ens egen skyld. Men det medvirker til ens beslutning, at andre fortæller en at man har et problem. Måske giver det grundlaget, der gør at man selv indser sit problem. Hvad var den sværeste substans at vænne dig af med?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 aug 2014 14:40 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2297
Skunk, tramadol og alkohol.
Har en regel for at jeg ikke må ryge 2 dage i træk, hvilket virker fint for mig. Ikke at jeg gør det, men har erfaret at jeg hurtig bliver fanget. De sidste 3 uger har jeg røget en gang i ugen (weekend), hvilket er et passende niveau også selv om jeg ikke regner med at skal ryge i weekenden som kommer.
Tramadol tager jeg 100 mg af en 2-3 gange i måneden, hvis jeg ikke ryger. Aldrig flere gange i ugen for sjovt, sidst jeg overtrådte den regel idømte jeg mig selv 2 mdr karantæne :)
Lidt vin en gang i ugen, men også primært når jeg ikke ryger.
Så holder faktisk det til ca en gang i ugen jeg er påvirket, hvilket er passende synes jeg.

Hvad der var sværest..

Heroinen gjorde mest fysisk ondt en kort men brutal omgang, hvor lysten til det fortsatte i måneder.
Benzoerne fuckede seriøst længst tid med min hjerne - sådan med virkelighedsforstyrrelser.
Amfetamin/meth var så stor en del af mig, at lysten til det har taget rigtig lang tid og slippe af med (flere år)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 aug 2014 14:56 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 nov 2010 00:23
Indlæg: 2826
Geografisk sted: Jupiter
Flot klaret at du holder det på den måde - 1 gang i ugen, og fedt at du har dit eget system med overtrædelser og sanktioner. Når du beruser dig selv, ser du det så som en belønning efter en arbejdsuge (eller hvad din beskæftigelse nu er)? Lyder som en dejlig agenda du har fundet dig, og så går det heller ikke for meget ud over økonomien + at det ikke tager overhånd. Men det kræver noget af en viljestyrke dit program, må ærligt indrømme at jeg slet ikke ville kunne følge trop.
IV'ede du heroin?
Har aldrig prøvet en afhængighed af et stof der giver så slemme bivirkninger. Kun det første skridt derhen ad. Men jeg tog amfetamin 5/7 dage i et halvt år uden nogle abstinenssymptomer eller lyst til mere da jeg holdte. Stoppede ikke en gang fordi jeg var træt af det, det var bare ikke længere en del af min vennekreds. De slemmeste bivirkninger jeg har oplevet har været hvis jeg ikke har røget fed i en uge, så bruger jeg en halv time længere på at falde til ro.
Hvad mener du forresten med virkelighedsforstyrrelser? Det har jeg aldrig hørt om at benzoers abstinenssymptomer kunne forårsage. Men de gange hvor jeg har taget benzoer (primært clonazepam - min yndlings) har jeg kunnet mærke i dagene efter at det meget hurtigt kunne blive en stor del af mit liv. Har da også taget clonazepam op til 3-4 dage i træk, men jeg har altid frygtet og respekteret de stoffer nok, til at tage afstand. Man siger at man bliver ligeglad af at ryge cannabis, men for mig gør benzoer meget mere. Jeg har haft kærestesorger en stor del af mit liv, og cannabis har aldrig hjulpet det - modsat gjorde det det kun værre og fik mig til at tænke mere over det. Benzoer derimod plejer at fjerne alle mine bekymringer, og derfor tiltalte de mig også utrolig meget i de perioder af mit liv.

Sorry for de mange spørgsmål btw, det er sgu spændende sager.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 aug 2014 09:06 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2297
Jeg ser det lidt som en belønning (selve steneren og hyggen), men nok mere en mulighed for at slippe tøjlerne og få et empatisk syn på mit liv og begivenhederne der sker omkring mig. Jeg er noget bedre i kontakt med mine følelser - kan lettere overskue og få sat ord på i min skævert - ikke at jeg bliver kærlig lalleglad på den ufede måde, men jeg får gjort mig nogle tanker som jeg holder fast i.
Nej jeg IV'ede aldrig heroin - jeg sniffede kun ville jo ikke være narkoman :D
Meget fin forståelse du har af forskellen på hash og benzoer - benzoer gør også at jeg ikke føler ting, hvilket jeg i gamle dage kaldte for, at de var min rustning - sværdet var så meth.
Den med virkelighedsforstyrrelser er lidt svær og forklare, men jeg skal prøve. Pludselig blev min opfattelse af verden forkert sådan lidt Ala mild vrangforstilling.
Det mindede om den følelse jeg fik, når jeg havde taget for meget og sovet for lidt for længe. Uden dog at hørehalluerne som for mig var tegnet på at nu skulle jeg have noget søvn var med.
I starten kunne jeg ikke forstå hvad der skete, så gik det op for mig og langsomt ændres "bølgerne" i styrke indtil de forsvandt.

Der står lidt om det her http://www.benzoinfo.dk/cha/pw-dk.htm


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 aug 2014 20:05 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2006 02:27
Indlæg: 4961
Interessant læsning Fso, og imponerende misbrug du er lykkes med at komme ud af, thumbs up!

Jeg falder nok selv under kategorien, der har substitueret misbrug. Havde et usundt forhold til alkohol i mine teenageår, hvor det på trods af at det ikke var hverdagsforbrug alligevel var for ofte og i alt for store mængder. Det skete ofte at jeg kom hjem efter en bytur og var både uforstålig (snakkede i tåger, eller usammenhængende), kastede op, rystede, mistede bevidshed mm., det alt imens at jeg egentlig ikke havde nydt rusen imens den varede. Det var som om at jeg i min fulde tilstand var overbevist om at rusen nok skulle blive rar, hvis bare jeg indtog mere. Det medførte også at jeg var invalideret hele dagen efter en druktur, og ikke kunne meget andet end at brække mig og ligge og have ondt af mig selv, det var ret ynkeligt, og spild af min tid.

Der gik en del år på den måde, før jeg indså at alkohol ikke var alt det værd, når man behandler det på den måde, og jeg begyndte at skifte mit. alkoholforbrug ud med cannabis, dog i langt mindre og mere fornuftige doseringer. Cannabis forbruget er steget og har i hvert fald i perioder været et misbrug, men selv i de perioder har bivirkningerne langt fra overskygget bivirkningerne ved mit tidligere alkoholmisbrug. Idag drikker jeg sjællent, nok et par gange om året, og i meget mindre doser end tidligere, hvilket jeg er ganske godt tilfreds med.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 aug 2014 11:07 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 nov 2010 00:23
Indlæg: 2826
Geografisk sted: Jupiter
Fedt Bismann. Tror der er mange der kan relatere til din alkohol problemstilling. Jeg kan i hvert fald delvist. Har ikke haft så ekstreme bivirkninger som dig, men da jeg var en 15-16 år drak jeg 3-4 gange om ugen, hver gang til jeg var meget fuld. Men det er jo også noget af et problem, at det eneste hårde stof der er accepteret i samfundet er alkohol. Jeg drak meget alkohol fordi jeg på sin vis havde en idé om at siden det var lovligt, måtte det være ufarligt. Lige indtil jeg begyndte at bryde ud af samfundsrammerne og danne mit eget objektive syn, som cannabis hjalp mig til at opnå. Hvis man kan sige det sådan her hjalp cannabis mig til at ændre fokus. Jeg var i lang tid plaget af min egen forskruede lyst til at være en del af mængden og føle mig normal, og det førte til at jeg begyndte at ryge meget tjald og senere tage mange stoffer på en uansvarlig måde. Og selvom det er lidt et dobbeltspil, har cannabis hjulpet mig til at ændre fokus fra mine kvaler til at fokusere mere på bevidsthedsændrende midler. Jeg droppede ud af min skole den periode hvor jeg tog flest stoffer, og efter lang tid fik jeg en kæreste. En pige som ikke havde noget imod mit brug af stoffer eller cannabis (hun røg/ryger selv lige så meget som mig), men jeg valgte alligevel at lade være med at tage nogen stoffer (udover cannabis) i en lang periode, på daværende tidspunkt røg jeg 1-2 gange om ugen, i weekenderne, sammen med kæresten. Det var i et halvt år hvor det eneste drug jeg havde taget var 4 piller Zolpidem à 10mg/stk. Den pause lærte mig at holde af mit liv på en dybere måde, som gjorde at jeg kunne vende tilbage til skolen og at jeg indså jeg ikke behøvede at proppe mig med stoffer. Det gik op for mig at jeg har et helt liv til at lære om min bevidsthed, og derefter følte jeg en dybere fred indeni, som endnu ikke er forsvundet. Den dag i dag, et par år efter mit heftige alkoholbrug, er det stadig min største interesse at udforske forskellige tilstande bl.a. vha. diverse stoffer, meditation, forelskelse, motion, sex og egentlig alle andre ting man kan mærke påvirker ens mentalitet og fysik.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 aug 2014 13:13 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2297
Tak Bismann :)

"At udforske forskellige tilstande bl.a. vha. diverse stoffer, meditation, forelskelse, motion, sex og egentlig alle andre ting man kan mærke påvirker ens mentalitet og fysik."

Mr. Gone du har i min verden fat i noget grundlæggende i forhold til at ændre fokus, nemlig modet til at udforske, hvad der kan sættes ind i stedet for et egentlig misbrug :)
God formulering.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 aug 2014 14:43 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 nov 2010 00:23
Indlæg: 2826
Geografisk sted: Jupiter
Mange tak Fso.
Det er sådan et spændende emne at sætte sig ind i og skabe egne teorier omkring.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 aug 2014 10:22 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2297
Efter en nytårsaften hvor vi røg max igennem på tjubangen med diverse julerygere og blev så skæve at vi alle havde problemer med at snakke, der opstod mit mest impulsive forsøg på at stoppe.
På det tidspunkt var jeg efter at have været faldet i mange gange begyndt at kalde det for pauser, for at nederlaget ikke skulle føles så voldsomt når jeg faldt i igen.
Jeg var så skæv, at jeg ikke sansede at ryge den første og da jeg vågnede op den anden gik dette op for mig.
Okay så jeg var startet på en pause, jamen så kunne jeg lige så godt holde fast.
I mange år havde jeg bøvlet med resterne af en hash psykose som gjorde at jeg faktisk ikke fik det godt af at ryge, men gjorde det alligevel for kunne ikke forstille mig et liv uden filter.
Efter godt en uge hvor jeg supplerede med lidt sovepiller og alkohol, for at få noget søvn, da var hele lejligheden skinnende og alle mine ting var sorteret.
Havde stadig gang i min lille hash forretning, så det var vel kun et spørgsmål om tid før jeg ville starte op igen, men så skete der noget som fik mig op på stikkerne.
Politiet slog til imod flere af mine ret nære venner med nogle ret voldsomme anklager, og den efterfølgende paranoia fik mig til at flytte forretningen over til en ven og jeg tog på fiske tur i nogle måneder imens jeg koncentrerede mig om at rette op på de sidste 3,5 år slendrianeri på mit studium.
Desværre stoppede jeg ikke min forretning og i og med at efterspørgslen steg på især amfetamin og piller, så startede jeg op der og det varede ikke længe før jeg røg i posen.
Efterfulgt af min oplevelse med den brune heroin.
Det lidt pudsige ved oplevelsen var at der gik 7 år før jeg tændte mig en joint igen.
Den lange pause havde slukket for de sidste ekkoer fra min psykose, hvilket gjorde at da tiden kom hvor jeg gjorde op med misbruget af de hårde stoffer, så var min gode gamle støtte hash til at stole på igen.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 aug 2014 10:37 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 nov 2010 00:23
Indlæg: 2826
Geografisk sted: Jupiter
Du har mange spændende oplevelser at fortælle om Fso. Vildt hvordan dine diverse misbrug har udviklet sig og du har været godt og vel rundt omkring det meste.
Hvordan har du det dagen i dag mht. afhængighed? Altså ville du stadig kunne falde i? Bruger du stadig heroin eller amfetamin en sjælden gang i mellem, eller ville det resultere i misbrug igen?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 aug 2014 10:55 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2297
Sidste år prøvede jeg en 3-4 gange med en lav dosis amfetamin, og mærkede efter potentialet for misbrug er der afgjort stadigt, men egentlig fint lige og mærke hvor beskidt rusen føles. Jeg lagde det væk igen og tja der ligger stadigt et lille halvt g, som jeg lige vil finde og hælde ud :) ingen grund til en ekstra bøde pga noget som bare ligger :D
Heroinen vil jeg ikke give chancen igen, men selvfølgelig vil jeg kunne styre det, der er bare ingen grund til at mærke trangen efterfølgende igen. Tramadol har jo en smag af det og for en sikkerheds skyld lader jeg konen administrere dette så jeg ikke bare selv har adgang - det virker fint sådan
Selvfølgelig vil jeg kunne falde i igen, livskriser er gode til at udløse den slags, men jeg vil prøve at nøjes med at ryge thc, hvis det nogensinde kommer der til.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 sep 2014 08:40 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2297
På et tidspunkt møder jeg en mand, som kommer for at lave noget for mig.
Sjovt nok deler han min fascination af forsiler og ved en hel masse om dem, hvor jeg bare manisk samler løs, imens jeg hygger mig i meth rus.
Han her været i behandling for hans hash misbrug og han fortæller mig om misbrugs centret.
Dette er en øjnåbner for mig, jeg havde et billede inde i hovedet af et misbrugs center, det var et center for misbrugere. Det vil sige en stor folk narkomaner som sad og fixede hele dagen lang :D puha sådan et sted skulle jeg aldrig hen.
Jeg bliver gjort opmærksom på de faktisk hjælper sådan nogle som mig, men tiden var ikke inde til at jeg kunne give slip i min stolthed og bede om hjælp.
Så der går en 4-5 år før følgende sker. Jeg er begyndt at ryge igen og tager lidt af hvert ud over meth især ketamin, som jeg er blevet glad for.
Ting skal afprøves og da en af mine nu afdøde venner spørg om jeg er klar til at prøve Ayahuasca, så er jeg selvfølgelig klar.
Egentlig burde jeg holde nogle dages pause fra meth før jeg indtager drikken, men det vil være utopi, så efter en nattesøvn og afslapning drikker jeg teen dagen efter om aften.
Gennemgår den obligatoriske opkastning og tingene tager fart og verden bliver grøn.
Min kæreste sidder ret ligeglad og spiller computerspil imens min ven og såkaldte tripsitter jager en rus i dmt krystaller for som han siger at kunne være på bølgelængde med mig.
Det virker så ikke en skid, han er kun fokuser på hans egen uvirkelighed, imens min går fra grøn til skummel og jeg begynder og snakke med skyggerne og månen ude i haven.
Jeg begynder og slæbe knive ud og får det mere og mere mærkeligt uden at jeg siger det, men der er heller ikke nogen som ligger mærke til det.
Elendigheden og deres ligegyldighed rammer mig hårdt, jeg ser mit livs tomhed og beslutter mig for at ende det.
Den sidst hentede knivs blanke metal taler til mig men jeg kan ikke få mig til at hugge den i hjertet, så jeg vælger en anden løsning.
Lister mig ind på værelset med min gemmer og finder en pose med 1000 benzoer.
Efter jeg har tygget og sunket 3 store håndfulde, så kommer jeg lidt til mig selv, hvilket så går over da benzoerne begynder og ramme.
Derfra husker jeg ikke så meget - jeg går ud fra jeg har været ude og kaste op, men ved det ikke.
Tror ikke jeg sover, men vælter nok mere rundt. Om morgen skal jeg ind til byen, ved ikke rigtig hvorfor, men tror jeg skal ind og aflever en plade hash eller 2.
En af mine venner ringer imens jeg køre og han bliver skræmt over hvor påvirket jeg lyder.
Han når lige og finde ud af jeg køre bil før jeg rammer et helleanlæg og efterfølgende smasker ind i et hus.
Bilen ender på taget ude på mark ved siden af og Brændvæsnet kommer og skære taget af fordi jeg er fastklemt.
Her bliver jeg sur kan jeg efterfølgende se på billederne fra deres hjemmeside, hvor der er et billede af mig fastspændt på en båre, imens jeg skælder ud.
På sygehuset går det helt galt, jeg går amok da de piller tøjet af mig og politiet bliver tilkaldt og jeg bliver indlagt på den lukkede.
Ca en uge efter begynder jeg at kunne huske lidt fra. Bliver udskrevet fra den lukkede med besked om jeg har en brækket ryg og skal henvende mig ved bandagist bliver jeg hentet af min mor.
Fatter ingenting og vi køre ud for at hente min kæreste, i min kæmpe tåger støder jeg i mod et komfur, hvor der ligger noget ovenpå.
Før vi er kommet helt hjem får hun et opkald om at huset hun bor i står i flammer.
Jeg er ret ligeglad vil bare hjem og have styr på hvem der har hentet mit narko og have det tilbage.
En af mine venner havde hente det og gemt det for at undgå politi eller min kære kæreste skulle få alt for meget ejerfornemmelse.
Det var så vidt fint nok lidt trælst at der manglede lidt penge, som ham han gemte det ved havde kommet til at låne, men hvad intet her i livet er gratis.
Jeg var helt smadret og havde ikke lyst til at tage meth fik sub, hvilket de havde bildt mig ind ville ødelægge meth virkningen, så jeg gik ombord i ketaminen.
14 dage efter ulykken blev jeg indlagt på den lukkede igen om natten havde jeg haft et grineflip der ikke kunne stoppe, mit hjerte takkede over flere gange og jeg troede jeg skulle dø af grin.
Endte med at falde grinende i søvn, liggende under gennemvædede håndklæder med alle vinduer og døre åben for trækken skyld.
Om morgen var den helt galt og ringede til min mor som kom og kørte mig på den lukkede.
Undervejs spiste jeg min iPhone, eller mere rigtigt tyggede den fuldstændig i smadder.
Da jeg kom hjem fra den lukkede, tog jeg kontakt til min støtte person og bad for første gang nogensinde om hjælp, nu kunne det være nok og jeg havde erkendt det her var mere end jeg selv kunne klare.
Hun sagde det ville hun gerne, hvis vi startede med at rydde op og skylle alt mit narko ud, som en start, hvilket vi så gjorde.
Så vi tog kontakt til misbrugscentret og den lange dans ud af min gamle virkelighed begyndte, mere om det senere.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 sep 2014 01:17 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 sep 2003 01:01
Indlæg: 3460
Geografisk sted: Nord for københavn
Fso skrev:
Tak Bismann :)

"At udforske forskellige tilstande bl.a. vha. diverse stoffer, meditation, forelskelse, motion, sex og egentlig alle andre ting man kan mærke påvirker ens mentalitet og fysik."

Mr. Gone du har i min verden fat i noget grundlæggende i forhold til at ændre fokus, nemlig modet til at udforske, hvad der kan sættes ind i stedet for et egentlig misbrug :)
God formulering.


Den må jeg også lige bifalde. Godt formuleret!

Dejlig tråd Fso! Tak for jeres dybe, alvorlige og alligevel humoristiske historier!

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 153 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3, 4, 5 ... 8  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team