Psychedelia.dk

Hej,

Har du haft nogle grænseoverskridende eller ubehagelige oplevelser i forbindelse med terapi, som du har lyst til at dele?
Jeg tager i øjeblikket et fag i antropologisk metode på Københavns Universitet, hvor vi skal lave et lille feltarbejde. Formålet med mit feltarbejde er, at undersøge hvilken magtfordeling, der er mellem terapeut og klient i en terapeutisk situation, og hvilke faldgruber der kan være i forhold til magtmisbrug. I den forbindelse vil jeg meget gerne høre historier fra folk, der har haft negative oplevelser med terapi. Der bliver ikke udgivet eller offentliggjort nogen af mine undersøgelser, de er udelukkende en del af en læreproces, og bliver kun delt mellem underviser og de andre studerende, og i den forbindelse 100% anonymt.

Bare skriv her i tråden

Skriv gerne frit fra leveren om dine oplevelser, men her er et par spørgsmål, som du kan bruge som inspiration til at fortælle om din oplevelse:

- Du kan starte med at fortælle lidt om forholdende – hvilken slags terapeut gik du hos, hvornår gik du der, hvor længe gik du der, hvad var din intention med at gå der, osv.?
-Hvad skete der? Hvori bestod det grænseoverskridende eller ubehagelige?
-Hvilke facetter ved relationen mellem terapeut og klient syntes du er medvirkende til et assymmetrisk magtfordeling?
- Hvad ser du som ”målet” eller formålet med terapi?
- Hvordan opfatter du terapeutens rolle eller funktion?
- Hvilke egenskaber syntes du det er vigtigt at besidde som terapeut?
- Hvilke egenskaber syntes du det er vigtigt at besidde som klient i en terapeutisk process.
- Hvordan ville du beskrive det optimale forhold mellem terapeut og klient?
- Hvordan ville du beskrive det værst tænkelige forhold mellem terapeut og klient?

På forhånd mange tak for hjælpen

En lille smule om mig: Jeg er en 34-årig mand, der selv har lidt af angst og depression i mange år, og derfor har opsøgt mange forskellige terapiformer, hvor jeg har haft både gode, men sandelig også mange dårlige oplevelser, nogen rigtig dårlige, hvilket er en af motivationerne for at have valgt netop dette emne.

Jeg kommer lige fra første samtale med en psykolog, som forhåbentligt kan stille mig videre til nogle faste samtaler, så jeg kan få bearbejdet resterne af en langvarig depression.

Jeg orker ikke sige så meget mere, end at det var en forfærdelig omgang.
Mit hoved kogte over og det blev til noget rodet, halv-arrigt noget, da hun ikke spurgte ind til noget som helst udover, at jeg indimellem ryger for meget hash, hvilket jeg har set hos samtlige rådgivere, jeg har snakket med.

Det irriterer mig grænseløst, at jeg ikke kan få den hjælp, jeg gerne vil have. Måske fungerer jeg bare ikke godt sammen med den slags mennesker. I hvert fald ikke så længe der står, at jeg er misbruger i mine papirer. Næste gang kan hun sgu få stukket en ren urinprøve i hånden. Det kan være, det vil ændre hendes opfattelse af mig.

tldr; det offentlige sundhedsvæsen tager mig ikke alvorligt, fordi jeg godt kan lide at babbe joints.

"tldr; det offentlige sundhedsvæsen tager mig ikke alvorligt, fordi jeg godt kan lide at babbe joints."

Bøvlede jeg også med i en del år

Ja.

Psykoterapeuten beskriver sig selv som en der praktiserer: psykosyntese, proces orienteret, jungiansk og humanistisk psykoterapi.

En af mine forældre var meget kontrollerende og styrede hjemmet med frygt i min barndom. Det har medført meget besvær i mit voksne liv. Derfor gik jeg til psykoterapeut.

Umiddelbare observationer om psykoterapeuten:

1. Han havde et udpræget ønske (pres) om at få mig til græde. (Henviste til eks-rockere der græd foran ham).
2. Han ønskede at bruge min case i en afhandling (pres).
3. Han sagde at han altid var i ro i sig selv. (Et faresignal jeg burde have opfanget (subjektiv iagtagelse)).

Hvad skete der:

Jeg gætter på at psykoterapeuten gerne ville fremprovokere et reaktion. Derfor valgte han følgende fremgangsmåde:

1. Sidde på en stol overfor mig og i en del af samtalen så sige "hvordan har du hvis jeg gør dette?".
2. Dette er så at rykke stolen tættere på mig i 10 cm ryk hurtigt i træk.
3. Indtil han sidder helt oppe mod mig, langt over min intimsfære.

Resultat: Jeg har lyst til at smadre ham en ordentlig en i ansigtet.

Da jeg siger dette bliver han tydeligvis chokeret. Jeg er overhovedet ikke en voldelig person.

Jeg kan ikke se hvordan øvelsen gav mening i forhold til mit problem og stadig når jeg tænker over det giver det ingen mening i min behandling af mine traumatiske oplevelser fra min barndom.

Råd: Husk at være kritisk overfor den terapeut du vælger.

Addendum:
- Hvilke facetter ved relationen mellem terapeut og klient syntes du er medvirkende til et assymmetrisk magtfordeling?
At terapeuten spejler sig selv istedet for klienten.
- Hvad ser du som ”målet” eller formålet med terapi?
At bringe skjulte sociale mønstre frem i lyset.
- Hvordan opfatter du terapeutens rolle eller funktion?
At spejle klienten.
- Hvilke egenskaber syntes du det er vigtigt at besidde som terapeut?
At besidde en naturlig og utilstoppet empati.
- Hvilke egenskaber syntes du det er vigtigt at besidde som klient i en terapeutisk process.
At være kritisk indtil du er tryg og derefter helt ærlig og åben.
- Hvordan ville du beskrive det optimale forhold mellem terapeut og klient?
En tryg atmosfære, hvor klienten og terapeuten kan være helt ærlige.
- Hvordan ville du beskrive det værst tænkelige forhold mellem terapeut og klient?
Magt forhold.

Mange tak for jeres inputs

@Hindbærroulade: Øv, træls Lyder som om hun havde mere travlt med sin egen "agenda", and at rent faktisk høre din grund for at være der, hvad du ville, havde behov for, osv...

@Fso: Er det noget, du har lyst til at uddybe?

@Morkelost: Er ked af at høre om din dårlige oplevelse Mange tak for den udførlige og detaljerede beskrivelse, er helt sikkert noget jeg kan bruge i min opgave!

Andre, der har lyst til at byde ind?

Så snart de høre man et forbrug på det lokale distrikt psykiatri, så nægter de at behandle en før man har et år clean, totalt sort medmindre man sørger for at få dianosen først så må man gerne komme i behandling selv om man er vind og skæv.