S01E01: Alt begyndelse er svær
Jeg bor i Vanløse ved Ålekistevej, og går op til den vej. Jeg skal jo bare finde den nærmeste motorvej, så er jeg sådan set godt på vej. Så jeg vil tage ud mod Hvidovre/Rødovre/Glostrup ad Roskildevej, og den vej ud mod motorvej. Synes godt nok min rygsæk er ret så tung, så overvejer om jeg skal smide nogle ting derhjemme. Men nej, beslutter der ikke rigtigt er noget tøj eller noget jeg kan undvære. Skal jo egentligt heller ikke på vandreferie, men bare smide min rygsæk i bagagerummet/bagsædet af en bil.
De tre minutter det tager at gå til Ålekistevej, når jeg at tænke tre millioner tanker. Jeg er herre nervøs, men kan ikke lige sætte finger på præcis hvad. Det kommer nok fra, at jeg har stresset rundt hele dagen, og ikke sat mig ordentligt op til turen mentalt. Derhjemme lavede jeg mit første skilt med teksten: HUNGARY. Kommer hen til Ålekistevej, og hiver skiltet op af posen, og begynder at tomle. Det føles lidt mærkeligt at stå og tomle i ens eget lokalområde. Der er heller ikke så mange biler på gaden, og efter et par minutter kører der tre biler forbi. Så tænker, jeg er nok bedre stillet, hvis jeg går ned til Roskildevej istedet. I samme sekund jeg har taget beslutningen og vender mig om for at gå, står der en mand og vinker lidt længere fremme. Det var den sidste af de tre biler, der lige er kørt forbi, der er holdt ind til siden. Mit første lift!
Jeg bliver mega glad, for jeg havde seriøst kun stået i to minutter, og kan mærke hvor meget af min nervøsitet er lettet. Jeg har nok været bange for, der overhovedet ikke var nogen der ville samle mig op. Men det gjorde Bjarne med hans søn Anton, der er super søde. Bjarne fortæller han også selv har tomlet i sin ungdom, og det er en dejlig måde at rejse på og møde mennesker. Jeg kan ikke være mere enig. De skal dog kun til Hovedbanegården, men kan da køre mig ned til Roskildevej. Et kort lift, men perfekt at jeg slap for at gå derned.
Roskildevej... Der ligger bilerne og blæser forbi med 80km/t. Kl er aftentid, så der er grøn bølge ud af byen. Jeg føler mig lidt dum, ved at stå med et skilt, hvor der står Ungarn på, så laver et nyt et, hvor der står: NÆRMESTE MOTORVEJ. Jeg står nok en halv times tid på Roskildevej, og ikke en eneste er stoppet. Jeg kan se på folk, de lige akkurart når at læse skiltet, men er så allerede godt forbi mig. Jeg forstår dem godt, at de ikke stopper. Jeg begynder at gå ud mod Rødovre, for der er en vej, der går ud til en motorvej. Der er alligevel et godt stykke at gå, og jeg tomler jo når der kommer en klase af biler. Men stadig ikke noget held.
Min telefon, som er mit ur, har jeg slukket og pakket ned i tasken. Så alle tidspunkter fra nu af, er cirka tider. Men omkring kl 19 kommer jeg ud til tiltænkte spot og tomle. Frem med NÆRMESTE MOTORVEJ skiltet, og så ellers frem med tommelfingeren. Det er lørdag aften, og det er den dag hvor hedebølgen rammer Danmark. Der er ikke vildt mange bilister, for at sige det mildt. Efter en times tid, går jeg over til Roskildevej igen, og vil fange motorvejen ude i Glostrup. Igen står jeg bare og glor på biler drøne forbi med 80km/t, og efter endnu en times tid, overvejer jeg at ringe efter en livline (mor/ven), som kan køre mig hen til en motorvej. Men nej, jeg skal ikke have hjælp til turen, så jeg prajer en taxa istedet. Der er alligevel ikke langt, så den tur må jeg slippe 53kr for. Lige til at overkomme.
Endelig står jeg ved tilkørelsen til en motorvej. Her kommer folk ikke blæsende forbi med 80km/t, men jeg synes stadig skiltet med HUNGARY er lige lidt overkill at stå med. Så laver et nyt der siger: MOD TYSKLAND. Nogle gange står jeg med skiltet, og nogle gange gemmer jeg det væk. Der er ikke vildt mange biler, som kommer på motorvejen der hvor jeg stod. Efter et kvarters tid, er der en der holder ind til siden, men han skal til Amager, så jeg siger pænt tak fordi han holdt ind, men nej tak til liftet. Der sker en masse gange i løbet af min tur, at folk holde ind til siden, men så ikke skal samme vej. Jeg bliver en lille smule skuffet, over en del af de mennesker der kører forbi, som tydeligvis har set mig, men stirre tomt ud i luften og nogle gassede helt vildt meget op, hvilket bragte dem til at bremse 20 meter længere henne, for der var et skarpt sving i tilkørelsen. lol. To gange på en time, var der også en Brian-håndværker-badboy type fyr, der synes det var sjovt at imponere sin scrub-venner ved at smide hele sin overkrop op i forruden, og give mig en lang fuckfinger, imens han gassede for vildt op. For altså at bremse igen 20 meter længere fremme.
Solen er ved at gå ned, og jeg kan ikke helt fatte, jeg har været igang i små fire timer. Har fået eet lift, og betalt en taxa. Men så kommer Torben og redder mig. En ung fyr, der skal ned mod Solrød Strand og Køge og sådan noget. Han samler mig op, og jeg er egentligt bare lykkelig for at komme væk fra det sted. Jeg fortæller min tur går til Ungarn, og jeg lige er startet osv. Da jeg nævner ordet 'festival' kan jeg se han bliver lidt mærkelig til mode. Han fortæller så, han ikke kan andre menneskers selskab. Max et par timer af gangen. Ikke engang sine nærmeste barndomsvenner, kan han være samme med i mere end tre timer. Og han har aldrig sovet ude hos nogen. Imens han sidder og fortæller det, er jeg endnu mere imponeret over han rent faktisk samlede mig op.
