Jeg har efter et par uheldige episoder med febervildelse og yderst nedtrykt tilstand været indlagt på et par psykiatriske hospitaler. Jeg vil i den forbindelse gerne advare mod medicinernes forbløffende uvidenhed og forhastede beslutninger. Ikke nok med at medicinalindustrien er i lommerne på befolkningen så er vores læger altså også helt galt på den mht. tvangsmedicinering.
Jeg er uden at virke truende eller voldelig blevet tvangsfodret med flere uhyggelige præparater. Hvilket er i mod reglerne på området. Da jeg nægtede at udlevere en blodprøve blev mine rettigheder på mystisk vis taget fra mig og jeg blev herefter tvunget til at få taget en blodprøve.
Fenomal:
Jeg ved ikke engang hvorfor jeg skulle spise disse piller. Efter hvad jeg har kunne læse mig frem til er det medicin man bruger i mod epilepsi, hvilket jeg aldrig har haft! Jeg spurgte gentagende gange om hvad disse piller gjorde men fik aldrig andet svar end "de hjælper mig." Huh?
Abilify:
De der overvågede mig på den psykiatriske afdeling vidste ikke at mine mærkelige episoder skyldtes febervildelse. Derfor blev jeg tvangsmedicineret med Abilify efter at have takket pænt nej tak til det.
Læger og mediciner lyttede ikke til at jeg er mere følsom overfor de ting jeg spiser end andre mennesker.
Derfor fik jeg en dosis Abilify på 35mg. 1-2 gange dagligt. Det resultere i at jeg alene på min værelse dejser om og kun lige nøjagtigt når at støde i mod med min hånd for ikke at slå mig voldsomt, rent held.
Da jeg fortæller om oplevelsen hvor jeg siger at jeg altså tror at jeg får en alt for høj dosis da jeg nærmest tripper på lortet, får jeg oplyst at jeg skal fortsætte med at spise mine piller, men at de nu vil holde mere øje med mig så de kan se at det er rigtigt at jeg besvimer. Jeg brokker mig, jeg brokker mig igen og igen, ja jeg brokker mig i flere dage. Jeg snyder med at æde min medicin og gemmer pillerne under læben. Der blev alligevel ikke holdt særlig meget mere øje med mig da personalet havde andre patienter at se til.
Det ender med at jeg får ret i at dosen er alt for høj. Herefter får jeg kun 5mg.
Dette kan man også læse i min journal som jeg har på papir.
Virkningen er sindsyg. Man bliver helt fjern oven i låget af dette præparat. Man forsvinder nærmest helt ind i sig selv på høje doser, uden at der er noget inde i en selv. Total osteklokkefornemmelse. At stoffet er en indirekte NDMA-receptor agonist, bar mine oplevelser meget præg af, efter hvad jeg kunne mærke mig frem til.
Men ja i rette doser, virker det "måske" efter hensigten. Man bliver mere åben og snakkende. Problemet er bare at jeg kludre i mine sætninger som hvis jeg havde drukket alkohol + at jeg også led af koncentrationsbesvær og lettere hukommelsestab. Det var en forfærdelig oplevelse!
Zyprexa:
Efter et raseri anfald hvor jeg smadrede samtlige genstande i min lejlighed (bla.a mit fjersyn som fik en flyvetur ud af min terassedør og ud i mine havestole
), plus at jeg efter grundig og fornuftig overvejelse valgte at smadre samtlige genstande på en akutafdeling for sindslidende, herefter blev jeg endnu engang hentet af politiet og kørt på en psykiatrisk afdeling.Da jeg skulle til at sove gik jeg fuldstændig ned med flaget, og jeg lå bare i min seng og kunne ikke holde op med at græde. Jeg græd meget lang tid, indtil jeg telepaterede til nattevagten at hun skulle komme ind med en omgang Zyprexa så jeg kunne prøve det.
Grunden til at jeg var så trist, er at en kæreste, som jeg havde op til nytår valgte at gå ALL-IN-ON-THE-EVIL-STUF på mig, og efter en længere periode hvor jeg skulle finde mig i hendes latterligt langt ude opførsel gik jeg altså fuldstændig bananas!
Hun havde længe været medicineret med Zyprexa, i mod skizofreni. & hun var altså lige begyndt at tage pillerne igen, i mod bipolar-lidelser. Grunden til at jeg ville prøve det er at jeg ville undersøge om det mon kunne være medicinen der eventuelt kunne være skyld i hendes direkte ondskabsfulde opførsel.
Nattevagten kom ret hurtigt ind med en Zyprexa 5mg. smeltetablet, som jeg valgte at skylle ned i mavsen. Da den sparkede ind blev jeg ligefrem ganske munter (dumdristig nærmest ond munter, muahaha) og kunne slet ikke tænke på hvor trist jeg i virkeligheden var. Jeg faldt i søvn og vågnede op dagen efter. Jeg kunne mærke at mine empati og medfølelsesevner helt klart var nedsat markant. Ja, de var der faktisk overhovedet ikke. Jeg tænkte også mere egoistisk + at jeg snakker uden at tænker først. & efter at jeg prøvede at spise morgenmad brækkede jeg mig helt vildt!
Zyprexa kan efter min mening helt klart bruges til akutte situationer hvor patienten er i yderst nedtrykt tilstand. Men at skulle æde den medicin hver dag kan jeg kun STÆRKT fraråde. Det er efter min mening direkte sindsygt at udskrive Zyprexa til hverdagsbrug, man skubber bare problemerne ind under det gulvtæppe som alligevel er slidt ned om et års tid.
Stoffet mindede mig lidt om stesolid, hvilket gør mig fuldstændig kold, ligeglad og får mig til at udføre ubetænksomme handlinger. Føj noget skidt!
Konklusion: Jeg fik bekræftet mine fordomme!
Grunden til at jeg laver dette emne er for at advare i mod vores psykiatri, som uden skrubler skyller dine rettigheder ud i lokummet til den fjerneste cisterne. Det er ikke sikkert at de har tid til at tage sig ordenligt af dig, og hvis først man udviser en negativ adfærd når man kæmper i mod idiotien og uvidenheden, ja så kan du godt vinke farvel til dine rettigheder og sige goddag til elektroshockbehandlinger, som foregår i hospitalets kælder. Det kan være meget svært at blive ved med at tale ordenligt og roligt når man prøver at forklare sin travle idiot af en læge at deres behandling er fuldstændig psykopatisk. Men selvom man ikke har adgang til frisk luft og er spærret inde bag fire vægge i flere uger af gangen, skal man alligevel holde sig i skindet og huske på hvad der kan ske hvis man hidser sig bare en lillesmule op i stemmebåndet, om man har ret eller ej.
Jeg var så uheldig at blive indlagt i påskeferien. Lægerne tager på ferie, så dem der skal kunne give dig udgangstilladelse (eksempelvis) er der simpelthen ikke. & magten bliver af den grund desværre ikke overdraget til det tilstedeværende personale, så det er bare synd...
I skal være velkommende til at stille spørgsmål eller give jeres mening til kende. (Ingen af mine indlæggelser har været forbundet med brug af rusmidler, jeg har ikke tilstand til at trippe for tiden. De svampe jeg har dyrket rådnede før jeg nåede at æde dem og de RC's jeg havde liggende var rimelig langtidsvarende og ikke noget jeg tør at kaste mig ud i før at foråret har meldt sig og mit hoved er blevet skruet rigtig på igen.)
Mvh.
