Psychedelia.dk

Da jeg var lille omkring 12 år gammel skulle jeg til at få det ligesom jeg har det nu også fik jeg abrastreheret fra det på en eller anden måde så jeg vågnede op og blev mig selv men der havde jeg ikke røget hash men tror at jeg havde det sådan fordi jeg skulle til at tænke på hvad min far havde gjordt og jeg ville jo ikke tænke på det så jeg fik det ligesom nu for at flygte fra det min far havde gjordt og det tror jeg stadig at jeg gør derfor har jeg det sådan her. ryger ikke hash mere men det har gjordt noget ved mig ellers er det fordi jeg er blevet voldtaget som 8 årig og ikke gad tænke over hvad der var sket før jeg blev 16 er 18 år nu, jeg prøvede at glemme det hele tiden men vil bare spørger om, om man godt kan komme over/igennem sådan en oplevelse (at man har været udsat for voldtægt af sit famillie medlem) kan man komme igennem det og få det godt psykisk igen. Og hvis man kan hvad skal der så til?
Mvh nikolaj

Hej Nikolaj.
Den oplevelse du har haft er forfærdelig - det er noget, som ingen børn skal udsættes for. Desværre er jeg i samme båd som dig. Det er aldrig noget man kommer rigtigt over, men man kan lære at leve med det. Vil foreslå dig at finde en god psykolog - du kan sagtens få en henvisning fra din læge, hvis du fortæller hvad du har været udsat for.
Skriv en besked, hvis du har brug for nogen at tale med.

Bedste hilsener

Det er forfærdeligt at høre sådan en historie, og jeg er ked af at I har været udsat for det.

Men det er så stort at i ikke kan få hjælp nok på et internet forum, som personen før mig skriver. Hvad jeg vil tilføje er, at du måske skal tale med din læge om hvorvidt der er brug for en psykiater og ikke en psykolog. Der er en ret stor forskel på de to. Jeg har utrolig stor respekt for psykologer, det skal ikke misforstås på den måde.

En af de personer, der har hjulpet mig mest, var en ung mandelig psykolog. Han brugte faktisk timer, han ikke fik løn for, på at hjælpe mig. Grunden til han hjalp så meget er at jeg stolte på ham og vi havde altid noget at tale om.

For nyligt har jeg gået til en psykiater, der ellers er fantastisk dygtig, har et fantastisk ry. Men jeg kom aldrig til at stole på ham og vi kunne ikke rigtige sammen, så det endte altid med jeg blev nødt til at sidde og snakke om ting jeg ikke havde brug for at snakke om bare for at få timen til at gå.

Men overvej altid forskellen på en psykolog/psykiater, når i står og skal starte et forløb og skift indtil i finder en, i bare har det godt med. Tro mig, man er ikke i tvivl, når den rigtige er fundet.

Det gør mig ondt at høre om det du har måttet gå igennem.

Ligesom Cepha tænker jeg også at det ville være fint at tage kontakt til en professionel (psykolog eller psykiater) som kan hjælpe dig med det her, da det lige præcis er større end folk i et forum på nettet vil være i stand til at hjælpe dig med. Vi vil dog gerne give dig alt mulig opbakning til at komme i gang med dette.

Mvh JyskMorfar

(Jeg er en gammel bruger, herinde som er begyndt at poste lidt igen)