Psychedelia.dk

Hej, jeg hedder Big Jake, og jeg er alkoholiker. Jeg har drukket øl og vin, og røget hash og skunk, hver dag siden min 19-års fødselsdag. Forleden blev jeg så 45 år. Jeg har været tilknyttet et alkoholmisbrugscenter on and off i snart 5 år, hvilket har nedbragt mit forbrug - i perioder i hvert fald. For jeg har ikke villet gå til AA-møder eller tage antabus.

På den anden side magter jeg ikke længere at tælle genstande sammen hver dag og hele den udmarvende nedtrapningsproces med indbyggede tilbagefald. Så nu da sommeren og dens alkoholrelaterede fristelser så småt er ved at gå i hi, og jeg snart skal begynde i erhvervspraktik, har jeg besluttet mig for at gå på antabus. Jeg er så træt af at være fuld og dum; drikker vel mindst 5 og max 15 genstande om dagen.

I dag tog jeg den første pille. I overmorgen skal jeg hen og tage den næste. I mellemtiden har jeg fået 20 x 10 mg. chlordiazepoxid (Risolid) for at dulme abstinenserne. Min behandler ville/kunne ikke svare på mine spørgsmål angående dosering og virkning, men gav mig en to-siders pjece, som dog ikke gjorde mig meget klogere:

"Abstinens symptomer (sic) behandles med et stof, som giver hjernen ro, Klopoxid (Risolid). Dosis er afhængig af hvor kraftige dine abstinens symptomer er. Du skal først prøve med en pille. Mærker du ingen effekt efter en time, tager du endnu én. Herefter tager du medicinen, når abstinens symptomerne kommer. Det er bedst at gemme lidt af medicinen til senere på aftenen, så du kan få sovet."

Jeg tog en med antabussen, som jeg ikke kunne mærke. Så to til to timer senere, som jeg vist nok kunne mærke lidt, og senere en enkelt mere. Så gik jeg straks herind for at få the straight dope, og fandt til min forfærdelse ud af, at det er en benzodiazepin, de har pushet til mig. Jeg plejer at have sådan nogle krabater i baghånden, når jeg tager psykedelia med mindre erfarne trippere, men har aldrig fået brug for dem, eller følt mig fristet til selv at prøve dem, til gengæld har jeg læst et utal af hårrejsende skrækhistorier om dem herinde. Og så siger de SOBs på misbrugscenteret ikke engang, at det er dét, det er!

Anyway, jeg kan se at Risolid har en heftig halveringstid (nogle siger 5-30 timer, andre 10-48 timer - whatever). Betyder det ikke, at det måske er meget smart at tage dem én af gangen? Jeg mener, vil der ikke opstå en akkumuleret effekt, som først rammer efter mange, mange timer, hvis man tager én, og især flere, hver time? Det er også, som om at der til sidst i teksten lægges op til at tage flere på én gang. Er det klogt? Husk på, jeg har nul tolerance.

I øvrigt er klokken nu syv om morgenen. Jeg plejer at gå i seng ved midnat. Grunden er nok abstinenser, men også at jeg var inde at høre Massive Attack. Havde helt glemt, at det var dén dag, ellers havde jeg ventet med antabussen, for jeg var i en rimelig sølle forfatning, før jeg tog af sted, så kl. 19 tog jeg 20 mg. methylphenidat (Ritalin) og 10 mg.chlordiazepoxid (Risolid). Og en hashjoint, natch.

Så jeg fes rundt (til en i øvrigt lidt kort, mekanisk og forudsigelig koncert) med en energidrik i den ene hånd og en vand i den anden og følte mig depersonaliseret (just kidding!), men glad for at være lidt påvirket - og faktisk også lidt glad for ikke at være påvirket af alkohol. Jeg tænkte på min samling af blade, blomster, frø, svampe, krystaller, pulvere, piller, kapsler, dråber og papir. (Som Hunter Thompson så skarpt observerede: "... once you get locked into a serious drug collection, the tendency is to push it as far as you can.”)

Jeg overvejede, om jeg måske lå inde med en substans, som kunne afhjælpe mine abstinenser ligeså godt eller endnu bedre end de der helvedes BZ. En lille smule svampe ... Eller lidt morfin måske? Nah, formentlig ikke, jeg må hellere bare se at holde op med at tage dem eller trappe ud, når der er gået en uge. Eller hvad? Hvad siger I herinde?

_________________
"Turn on, tune in, listen carefully." - Simon G. Powell

Tak for den hurtige respons og de venlige ord.

Tja, hvad kan jeg sige? Jeg er en bitter, venstreorienteret, gammel mand, som er helt sønderknust og paf over samfundsudviklingen (internettet undtaget) i DK og verden i det hele taget. Begge mine forældre er alkoholikere og lider af diverse psykiske lidelser, så jeg har haft en følelsesmæssig hård barn- og ungdom, som jeg drak for at glemme, og røg for at få på afstand, så at sige.

I mange år har jeg også lidt under "mangel på kærlighed/omsorg", men så for tre år siden mødte jeg min nuværende kæreste. Vi er forskellige som nat og dag, men alligevel går vi rigtig godt i spænd (undtagen når vi går på druk, så kommer vi op at skændes før eller senere). Vi har været sammen i lidt over tre år nu næsten uafbrudt, nat og dag, og hun elsker mig, som jeg aldrig er blevet elsket før. Og jeg elsker hende af hele mit hjerte. Hun har også fået vendt min døgnrytme (i mange år stod jeg op, når solen gik ned, og gik i seng, når den stod op), så jeg er blevet meget mere aktiv. Fx hjælper jeg hende i hendes butikker, men er også blevet bedre til at rydde op og gøre rent derhjemme.

Så hvorfor drikker (drak!) jeg stadigvæk? Indgroet vane og fysisk afhængighed er mit bedste bud. Jeg går også adskillige km. hver dag, og en vigtig del af mine ture er at drikke en bajer på forskellige bænke og pladser undervejs. Og så er der nok et hemmeligt, barnligt ønske om at undslå sig al det pludselige ansvar og postyr, hvis jeg skal være helt ærlig.

Men nu må jeg tage mig sammen og gøre op med uhensigtsmæssige tvangshandlingsmønstre og fysisk afhængighed. Det er nu eller aldrig. Ikke kun pga. den forestående erhvervspraktik, men også fordi jeg har en dejlig kæreste som bakker mig op 100% (hun hopper på vandvognen sammen med mig). Som min behandler sagde: "Hvad har du at miste?" Der blev jeg for en sjælden gangs skyld mundlam. Så jeg er motiveret, og håber inderligt, at jeg har viljen og tålmodigheden til at vente på den dag, hvor jeg ikke tænker på alkohol oftere end en teenagedreng tænker på fisse. Og ikke mindst troen på, at den dag kommer.

Og jo, jeg har tit overvejet en ayahuascaceremoni, og har indkøbt ingredienserne, men aldrig brugt dem, for de fleste siger jo, at det er essentielt med en shaman som vejleder. Men dels er det først nu, jeg er klar til at konfrontere mit misbrug, og dels skal man jo være grundigt afgiftet inden sådan en ceremoni, ikke? Lidt af en catch 22. Men jeg kunne godt tænke mig at gøre det, når jeg har været tørlagt i nogle måneder.

Forresten kom jeg igår til at afprøve, hvad der sker, hvis man drikker alkohol på antabus. Få timer efter at have tage antabussen, var jeg på besøg hos en bekendt, som brygger vandkefir, og så skulle jeg smage på alle hans forskellige bryg. Den sidste hældte han kun 2 cl. op af, og i det jeg bundede det, sagde han, at han kaldte det for sin champagne, for den havde stået og gæret så længe, at den havde lidt procenter i sig (4-8%, sagde han vist). Der gik ca. ½ minut, så fik jeg det meget varmt i ansigtet i et minuts tid, og derefter gik det over igen. Så nu ved jeg da, at det virker, og at jeg skal være mere påpasselig med, hvad jeg hælder indenbords fra nu af.

I øvrigt tog jeg 20 mg. Risolid, da jeg gik i seng i morges, og fik fem timers søvn. Nu er jeg begyndt at få uro i kroppen, så nu tager jeg 10 mg. Jeg har besluttet mig for at tage det lort i en uge, og derefter holde op/trappe ned. Wish me luck!

_________________
"Turn on, tune in, listen carefully." - Simon G. Powell

Stærkt!

Tak! Det lyder måske melodramatisk, men det føles virkelig som et spring ud i en mørk afgrund, selvom det vel ret beset er det modsatte.

_________________
"Turn on, tune in, listen carefully." - Simon G. Powell

Hello Big Jake, du får lige en thumbs up herfra, da jeg har mange venner og bekendte, der har et lignende forbrug, som det du har. Det skærer i mine øjne at se, alt de går glip af, og hvordan de i virkeligheden behandler sig selv. Og det er kun min far som jeg kender, der har formået at lægge alkoholen på hylden i en lang periode, for derefter at få et fornuftigt forbrug af det.

Jeg kender desværre intet til, alkohol afvænning i sig selv. Det eneste jeg har prøvet, er abstinenserne efter en til to ugers konstant fest med alkohol, og det er nu ikke så behageligt:)

Mht benzodiazepinerne, kan du muligvis prøve at kigge på Phenibut istedetfor, da effekten af disse to er ret ens. Dog skal du alligevel ikke bruge Phenibut som var det slik, men det formoder jeg, at du ved;)

God vind og held og lykke ven, opdater endelig;)

Thanks, man - will do.

_________________
"Turn on, tune in, listen carefully." - Simon G. Powell

Nå, så er der gået en uge på vandvognen, og det har slet ikke været så slemt, som jeg frygtede. Jeg vader stadig byen tynd, men nu med en flaske vand/sodavand i stedet for en bajer, hvilket føles meget mærkeligt men egentlig ikke så tosset. Jeg er i øvrigt også stødt på noget, der hedder energidrikke, men de kan bestemt ikke anbefales - den ene smager mere klamt end den anden! Anyway, i forgårs hørte jeg Raske Penge med en ven, som sad og drak mig lige op i hovedet, og det generede mig sgu slet ikke! Men det er måske Risoliden, der gør det så relativt let, og som jeg er ved at trappe ud af nu. Sådan ser forløbet ud indtil videre:

16/8: 40 mg.

17/8: 60 mg.

18/8: 50 mg.

19/8: 50 mg.

20/8: 40 mg.

21/8: 40 mg.

22/8: 30 mg.

23/8: 30 mg.

Og sådan her kommer det til at se ud:

24/8: 20 mg.

25/8: 20 mg.

26/8: 10 mg.

27/8: 10 mg.

28/8: 5 mg.

29/8: 5 mg.

Det virker måske lidt Per Nittengryn, men jeg har rimelig meget noia over eventuelle abstinenser efter at have læst om dem herinde. Tror I, det bliver et problem, og hvad kan man i så fald afhjælpe dem med (andet end kolde afvaskninger og løbeture - afskyr begge dele!)? Og det er overflødigt at foreslå cannabis; jeg ryger i forvejen 2 g. om dagen. I øvrigt tror jeg ikke, jeg kunne have klaret, endsige kastet mig ud i, denne afgiftningsproces uden mine brune og grønne veninder. As in no fucking way!

Dog er jeg klar over, at jeg også er ude i et misbrug på den front. I mange år lå jeg stabilt på 1 g. om dagen, men så mødte jeg min kæreste, som insisterede på, at jeg holdt op med at ryge smøger. Det gjorde jeg så, og slap for min kroniske bronkitis og hysteriske ikke-rygeres brokkeri. Men dog med den caveat, at jeg stadig godt måtte ryge joints. Og surprise, surprise, jeg endte lynhurtigt med at ryge næsten ligeså mange joints, som jeg havde røget smøger. Så nu ryger jeg, fra jeg står op, til jeg går i seng. Og det, må jeg erkende, går ud over korttidshukommelsen, mit generelle tempo, for slet ikke at tale om pengepungen. Men det må jeg få styr på (kan ikke forestille mig at droppe cannabis fuldstændigt) på et senere tidspunkt.

For jeg er fandme stadig tørstig, og det er ikke efter den smoothie, jeg sidder og drikker nu, og heller ikke efter al den mælk, juice, saftevand, kakao og cola, der ligger i køleskabet. Og rastløs, men det er måske de 20 mg. Ritalin jeg indtog tidligere på dagen, da jeg havde en masse ting, jeg skulle ordne (og også gerne ville have et lille buzz på, må jeg tilstå). For det er, som om tjalden ikke rigtig does the trick, selvom jeg ryger godt til. Hvilket leder mig frem til min næste problemstilling:

Jeg er bange for, at rygeren i sig selv ikke er nok til at tilfredsstille min dipsomani, når jeg er trappet ud af tørspritten, og har siddet nogenlunde bekvemt på vandvognen i nogle måneder. Lykkeligvis (!!!) har hverken depressanter (andet end alkohol), opiater eller stimulanser (bortset fra min nylige, spæde flirt med Ritalin) nogensinde sagt mig noget. Og heller ikke rigtig MDMA, for den sags skyld, før for nylig. Selvom jeg da har tjekket ovennævnte narko ud ved lejlighed.

De klassiske entheogener (LSD, DMT, Psilocybin, Meskalin) har derimod haft en fast plads i mit liv (og hjerte og sjæl), siden jeg var teenager. Således har jeg aldrig haft et misbrug af disse magiske molekyler, men kun indtaget dem en håndfuld gange om året eller mindre. Jeg har bestemt ikke altid behandlet dem besindigt nok, men de har altid været gode ved mig, og i alle de år har jeg kun haft ét (måske to) deciderede bad trips (udelukkende min egen skyld). Nok fordi jeg trods alt altid har haft en grundlæggende respekt for disse fantastiske substanser og deres styrke.

Men nu er jeg lidt nervøs for, om min glubende appetit på ændrede bevidsthedstilstande, nu, da jeg ikke længere har adgang til mit tidligere drug of choice (alkohol), vil få mit, indtil nu, mådeholdende forbrug af entheogener (men især MDMA og Ritalin) til at vakle og dermed erstatte ét misbrug med et andet - ligesom da jeg erstattede smøger med joints.

100% afholdenhed fra al dope ser jeg ikke som en mulighed: For det første tror jeg ikke, at jeg overhovedet kan, men hvad værre er, er at jeg simpelthen ikke vil. Jeg kan bare godt lide at være påvirket, så enkelt er det. Da jeg var barn og alene hjemme kunne jeg stå i timevis og stirre mig selv i øjnene i spejlet, mens jeg gentog ordene: "Hvem er jeg?" ud i en køre som et mantra og ligesom blev ved med at falde ned igennem mig selv. Og febervildelserne, jeg fik, når jeg var syg, syntes jeg også var vildt fascinerende. Så sådan er jeg åbenbart bare.

Og det gør selvfølgelig min situation noget mere kompliceret end 100% afholdenhed-modellen. Men kunne man ikke ... Her ved jeg godt, at der vil rejse sig et kor af stemmer, som vil sige ting såsom: "Been there; done it; didn't work out." eller "Famous last words!" - karske visdomsord med den ene fod solidt plantet i utallige bitre, personlige erfaringer og den anden i statistikkernes dead pan, sort på hvidt faktuelle virkelighed.

Men kunne man monstro ikke alligevel ...? Med en strengt videnskabelig tilgang, forstås - det er klart. Men altså bruge de her stoffer på en ikke-selvdestruktiv, disciplineret, konstruktiv og produktiv (og sjov!) måde. Hvis man nu holder en triplog, hvor man holder styr på, hvornår man har taget hvor meget af hvad, og så sørge for ikke at tage det samme knirk mere end én gang om måneden - benhårdt og uden undtagelser. Hvis man så veksler mellem fire-fem forskellige drugs, kunne man vel i teorien undgå både opbygning af tolerance og afhængighed.

Jeg er naturligvis klar over, at mange har forsøgt sig med denne model med vekslende/svigtende held, for at sige det mildt. Men er der virkelig ikke nogen, som har formået at balancere på den gyldne middelvej? Hvis der er, kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvad de indtager, hvor meget og hvor ofte.

Nå, der røg jeg lidt ud ad et sidespor. Håber, jeg og min appetit på drugs falder lidt til ro, når jeg har været appelsinfri i et par uger. Ellers må jeg jo gøre, hvad jeg må gøre på en tjekket måde. Men det skal jo i virkeligheden handle om min antabuskur, og jeg må sige, at på trods af pludselige, ret intense, men heldigvis relativt få, anfald af craving, er det ikke så slemt, som jeg troede, det ville være. Næsten tværtimod:

Jeg er begyndt at spise lidt mere og tage nogle forskellige vitaminpiller; de sidste tre dage har jeg været ude på et skateboard for første gang denne sommer (så jeg er godt øm i læggen); jeg har fået gang i min hacky sack igen; jeg skændes ikke med kæresten længere; generelt har jeg lidt mere energi, overskud og overblik.

Hver gang jeg har hørt nogen sige, at man ikke skal tage stoffer for at blive høj, men derimod blive høj på Livet, har jeg haft lyst til at smadre en flaske i fjæset på dem og skrige, at jeg kraftedme ikke vil være høj, jeg vil være fuldstændig knast, blæst, væk - være i en anden virkelighed! Det kan livet vist ikke levere uden doping eller ekstremsport, og jeg vil helst være sidstnævnte foruden. Not buying it!

Nej, Livet rummer alle fænomener, hvoraf substanser, man kan blive høj af, blot er en del. Dem kan man så bruge eller misbruge, som man vil. Min optur består snarere i ikke af have følelsen af stagneret, akkumuleret alkohol siddende i kroppen som en giftig svamp, ikke altid at stå og se bøvet og halvsur ud med en bajer i hånden, ikke være i stand til at dyrke sport, aldrig være på toppen, altid være bagefter med alting. Min optur består også i en betragtelig mængde frigjort tankekraft, som jeg førhen brugte på at købe, transportere, indsmugle og nedsvælge diverse gærede væsker. For ikke at tale om at holde mine skjulte depoter af alkohol derhjemme fyldte, uden at min kæreste opdagede dem.

Hele det uværdige, tvangsprægede og selvdestruktive cirkus virker som forsvundet med et trylleslag! Det lyder for godt til at være sandt, og er det nok også. Selvfølgelig går jeg en hård tid i møde som fast passager på vandvognen - nok især i sociale situationer som fx en julefrokost. Og der vil være fristelser/muligheder i form af andre stoffer, som jeg må forholde mig ultranøgternt og forsigtigt til.

Jeg sidder fx lige nu og leger med tanken om at ryge en mild changajoint. Men jeg gør det ikke. Dels fordi jeg ikke kan overskue, om changaens MAOI vil reagere på en uhensigtsmæssig måde med Risoliden og/eller Ritalinen. Men også fordi det ville være en umoden og utålmodig form for tidsfordriv, og dermed en demonstration af total mangel på respekt for de hellige planteguruer og for mit eget forhold til dem, for de kunne være mig til uvurderlig hjælp i den kommende tid, hvis jeg behandler dem med ømhed, omhu og ærbødighed.

Shit, det var godt nok en ordentlig stream-of-consciousness-smøre! Men det har været godt at få tænkt de her ting igennem og skrevet dem ned. Jeg håber, at eventuelle læsere, som har hængt på helt hertil, har fået et eller andet ud af det, og måske endda kan komme med et godt råd eller to. Jeg er i hvert fald fortrøstningsfuld, omend end kende labil, skrøbelig, tørstig og rastløs. Men peace out and thanks for listening.

_________________
"Turn on, tune in, listen carefully." - Simon G. Powell

hej jake!
først og fremmest så respekt til dig mand!!
Du beskriver meget godt hva du ikke vil være, men jeg ka se dine søgende tanker ang rus-påvirkning er ret påtrængende.. det er helt normalt, men prøv at lœgge dem til side for nu.. (pas på med at øge dit ritalin indtag etc, som du selv er inde på..) fokuser på hvor godt du har gjordt det for dig selv jævnfør din afgiftning: din fremtid!
mht gode råd: prøv evt at gå en laaang tur uden at ryge joint, kom hjem, ta et rart varmt bad og ha sex! hyg og nus gerne i lang tid og gå så udenfor og ryg en joint..
ang de bekymringer med risoliden ska du generelt være på i længere tid, før det giver de grimme abstinenser..
undskyld min grammatics etc, er lige vågnet op fra i går; dagen jeg ikk rigtigt ka huske
mvh stoppie

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!

Dejlig læsning

Stærkt gået og rigtig godt skrevet...Respekt!

Tak for opbakningen allesammen. Det er noget helt andet at tale med jer herinde end behandlerne på misbrugscenteret. Dels har I noget konkret viden, og dels er der bare ikke noget filter, så man kan være helt ærlig og sige tingene, som de er. Tak for støtten; det betyder virkelig meget for mig.

@STWOD: Du har helt klart ret i dine gode råd. Det fatter den rationelle del af min hjerne godt. Jeg må bare prøve at holde min trang til at beruse mig i skak, i hvert fald indtil jeg er trappet helt ud af BZ, og så ellers håbe på, at trangen bliver mindre akut med tiden.

_________________
"Turn on, tune in, listen carefully." - Simon G. Powell

Nå, så er der snart gået fem uger, siden jeg holdt op med at drikke, og jeg vil bare lige kort melde tilbage, som jeg sagde, jeg ville. Udtrapningen fra Risoliden gik glat. Jeg har stadigvæk ikke drukket en dråbe, og så hårdt er det nu heller ikke. Der er også en lille stemme indeni mig, som siger, at jeg slet ikke var så afhængig, som jeg troede, og at jeg kan begynde at drikke kontrolleret. Men den er ikke særlig høj eller selvsikker, for jeg ved bedre. Det her kunne stensikkert ikke have ladet sig gøre uden antabus, og sådan vil det nok være i lang, lang tid. Mindst indtil til sommer forestiller jeg mig. Vi får se ...

Men jeg har det bedre, end jeg haft det i lang tid, både med mig selv og med kæresten. Dog savner jeg nogle gange smagen af øl og vin til bestemte ting (fx rødvin til stærk ost) og på bestemte tider (en flaske rødvin nedsvælget under natlige grublerier) og steder (fx en sval bajer på bolværket), og jeg føler mig godt nok som en wuss, når jeg står og bestiller saftevand i baren, men værre er det som sagt ikke. Jeg må jo fokusere på de positive sider. Det er lidt ligesom at være eller ikke være i et forhold: Når man er single, skal man nyde sin autonomi og ikke gå og føle sig ensom, ligesom man i et forhold må hengive sig til tosomheden og ikke gå og føle sig fanget. Så vidt muligt.

Mht. andet knirk har jeg også formået at holde mig på måtten, selvom jeg var tæt på forrige weekend. Havde faktisk vejet noget MDMA af til om fredagen og taget noget Ritalin med til om lørdagen, men bestemte mig til sidst for, at jeg var for smadret, og at det ikke ville blive et godt trip. Ellers har jeg bare taget Tramadol (50 mg.) en enkelt gang og Mianserin (10 mg.) en enkelt gang, og det var ikke for sjov, så det tæller vel ikke som en måtteoverskridelse som sådan. Ikke at jeg har tænkt mig at være afholdende med alt andet, men det er vel næppe smart fx at droppe syre , når man kravler rundt på væggene, fordi man ikke har fået noget alkohol i et par dage. Eller decideret at erstatte ét misbrug med et andet. Det sker, når det sker. Hvilket jeg dog tror bliver snart, hehe.

Men så vil jeg ellers bare sige tak for nu. Når/hvis jeg genopliver denne tråd, bliver det, fordi jeg enten er steget eller faldet af vandvognen, og det bliver, uanset hvad, forhåbentlig først om en rum tid. Tak endnu en gang for opmærksomheden og opbakningen, og pas på jer selv og hinanden derude. Peace out.

_________________
"Turn on, tune in, listen carefully." - Simon G. Powell

Fuck du er sej Big Jake, jeg har stor respekt for dig!!