Psychedelia.dk

Hej alle sammen, der er garanteret ingen som husker mig, men for ca. 2 år siden oprettede jeg en profil fordi jeg fik et utroligt dårligt bad trip efter at have røget alt for hurtigt og alt for meget hash til hvad jeg kunne tåle. Jeg lovede mig selv at hvis jeg nogensinde kom over det ville jeg vende tilbage og lave en tråd i håb om at hjælpe andre som har oplevet det samme.

Her er min historie: Jeg havde taget panodiller inden jeg røg og det forværrede min angst for om jeg skulle dø, udover det fik jeg at vide af mine venner at jeg nok havde fået en hashpsykose så hvis det ikke var gået over næste dag skulle jeg nok på hospitalet. Det var den værste aften i mit liv, på grund af forkert vennegruppe fortsatte jeg med at ryge hash allerede 3-4 dage efter det dårlige trip selvom jeg overhovedet ikke var kommet over det og fået samlet mine tanker. Jeg blev ved med at ryge hash i nogle uger selvom jeg blev ved med at blive lidt angst og føle mig lidt utilpas, jeg følte jeg tvang mig selv lidt til det da jeg ikke var så gammel og havde balls nok til at sige fra, da alle mine venner røg hash på det tidspunkt. Det skal lige siges at jeg røg en del, måske 3-4 gange om dagen. Den 24. juni 2011 startede et mareridt for mig, jeg havde røget hash om formiddagen og det var sidste dag på min efterskole, nogle af mine venner som var ikke rygere havde gået og snakket meget om hvor farligt og fucked up man kan blive af at ryge hash hvilket jeg aldrig havde gået og spekuleret over. Om aftenen da vi skulle ligge os til at sove blev jeg ramt af den voldsommeste angst, jeg havde ikke røget på det tidspunkt skal det lige siges. Jeg troede jeg var blevet sindsyg og jeg havde fået en psykose. Jeg gik desperat rundt på gangene på efterskolen, jeg følte jeg skulle brække mig og jeg prøvede også på det, jeg drak noget vand og skyldede mit ansigt i koldt vand og uanset hvad jeg gjorde kunne jeg ikke få panikken væk. Der gik et par timer før jeg faldt til ro og kunne lægge mig til at sove.
Da jeg vågnede op næste dag havde jeg en angstfornemmelse i sindet, som jeg bare ikke kunne komme af med, jeg var bange for om jeg havde fået psykose og om jeg havde fucked mig selv helt op. Jeg gik rundt og var konstant svimmel og træt og var i en "osteklokke" tilstand. Jeg havde forfærdeligt tankemylder, jeg var meget uroligt i sindet jeg kunne ikke ligge stille og sidde stille det eneste som hjalp var at have fokus på nogle andre ting. Om natten kunne jeg ikke sove det første år uden at gå i panik, jeg var nødt til at sætte mit tv på sleep timer for at falde i søvn uden at gå i panik. Det var som om jeg var bange for mine egne tanker, jeg kunne i hvertfald ikke være alene med dem.
Jeg oplevede at jeg kunne gå i panik i situationer jeg ikke kunne flygte fra, f.eks. hvis jeg sad i en bil eller i et tog eller i bussen, eller på en restaurant. Desuden var mit syn forandret, der var nogle mærkelige prikker når jeg lukkede øjnene eller kiggede op mod himlen - jeg vil sammenligne det lidt med et kamera hvor der er 5 små mikrodråber af vand på. Udover det var jeg meget fokuseret på om det jeg så var virkeligt og det var som om jeg nogengange mistede virkelighedsfornemmelsen. F.eks. kunne jeg forestille mig at der var en slange foran mig uden at der var nogen og blive pisse angst. På et tidspunkt sad jeg og så film med min familie hvor jeg forestillede mig væggene var af slangeskind og gik i panik så jeg var nødt til at gå. Jeg kunne også kigge på min arm og tænke på at jeg ikke ville være her forevigt og hvad meningen var med mig og at jeg var bare lavet af kød og blod. Efter at have gået med alt det her alene i nogle måneder valgte jeg at fortælle min mor om min oplevelse hvilket var den bedste beslutning som jeg tog, jeg burde nok have gjort det tidligere desværre. Da jeg fortalte min historie rystede jeg og fik kvalme og frøs og blev bleg, det var alt den angst jeg havde holdt inde som endelig blev sluppet ud. Hun beroligede mig og sagde der ikke var noget galt med mig, men indtil den dag i dag vil hun aldrig forstå hvordan jeg havde det. Det kan godt være jeg fandt ud af jeg ikke var blevet sindsyg, men det betød ikke min angst var væk. Jeg tog til lægen og fortalte ham samme historie og han kunne slet ikke finde ud af hvad der var galt, men det var ikke en psykose kunne han garantere mig, i det mindste blev jeg beroliget men det var ikke nok. Den angst jeg har beskrevet kæmpede jeg med i ca. 1 år og 3 måneder.

Siden det har jeg bidt angsten i mig og lært mig selv at styre den. Det har været den hårdeste kamp i mit liv, jeg valgte desuden også at droppe ud af gymnasiet da jeg har haft meget brug for ro til mig selv. Jeg er blevet mig selv igen og samlet mine tanker. Det tog mig næsten 1½ før jeg følte mig helt som mig selv igen. Af og til kan jeg komme få et "flashback" hvor jeg bliver lidt angst for om det kommer igen, men nu ved jeg hvad det er så jeg er ikke bange.

Hvordan får man det bedre igen?
Jeg har læst en masse historier herinde hvor jeg kan se folk skrive noget lignende af hvad jeg har oplevet, f.eks. i tråden " den udefinerebare angst". Det som hjalp mig var at flytte fokus, men uden at flygte for angsten.
Jeg fandt noget som jeg elsker og interesserede mig rigtig meget for, det hjalp mig igennem mange af de hårde tider og fik mig til at glemme angsten i nogle timer. Det var også vigtigt for mig at kunne berolige mig selv med at jeg ikke havde fået en hashpsykose så at gå til læge hjalp en smule. Det aller vigtigeste og grunden til jeg har lavet den her tråd er: spørgsmålet om du nogensinde vil få det godt igen? Det spurgte jeg mig om hverdag, vil det nogensinde blive det samme igen? Ja, din angst vil gå væk - jeg ville ønske nogle havde lavet sådan en tråd her for 2 år siden og fortalt mig at det altså ikke var farligt, det var bare noget angst som man nu skal arbejde sig igennem og lære af, og det vil gå væk når du har lært den at kende. Jeg har lært at styrer angsten fuldstændig, desuden har jeg været flyangst men har pga. den her oplevelse lært at styre det uden at skulle tage medicin. Så bare rolig du vil få det bedre men det vil tage noget tid.

Den positive side?
Jeg var på vej ind i et seriøst hashmisbrug som jeg ikke kunne fortsætte med den angst jeg fik.
Desuden havde jeg planer om at prøve "hårde stoffer", men med den angst kunne jeg godt glemme alt om det.
Angsten fik mig til at se mere positivt på livet og jeg spilder ikke min tid mere og prøver at udnytte hvert sekund da jeg nu har oplevet følelsen af "vi er her jo ikke for evigt".
Det fik mig også til at tænke på at det måske var meningen jeg skulle få den her angst, måske har den reddet mit liv? I det mindste kan jeg godt lide selv at tænke den har.

Så til alle jer som render rundt med kronisk angst derude! Ja det vil gå væk på et tidspunkt
Stil mig nogle spørgsmål hvis i har brug for hjælp, det er derfor jeg har lavet denne tråd!

Har altså ikke læst det hele, men det sidste kan jeg bestemt nikke genkendende til:
"Angsten fik mig til at se mere positivt på livet og jeg spilder ikke min tid mere og prøver at udnytte hvert sekund da jeg nu har oplevet følelsen af "vi er her jo ikke for evigt"."
Har det præcis på samme måde. Synes man skal tage det roligt, og få slappet af. Men samtidig skal man også få udrettet noget med alle de mange år man foran sig. Det hjælper også at man ikke er kogt 24/7

_________________
there is someone in my head and it's not me

Skønt at læse du har fået kontrollen over din angst.. hash kan ærgerligt nok, sætte gang i nogle meget dybe føleser hos mange folk. Jeg har ligesom du lidt af større eller mindre grad af angst, og har også lært at kende den og leve med det.. Jeg ser det for mig som positivt at at kende den side af mig selv nu!

God vind fremover

Det har også styrket mig at kende den side af mig selv. Fik ikke lige skrevet det i første post, men jeg røg igen ca. 9-10 måneder efter angsten kom, jeg havde lidt svært ved tanken om at angsten måske ville gå amok igen, så kunne ikke rigtigt nyde det, men jeg følte jeg kunne kontrollere den nogenlunde.

- Kan i ryge efter jeres angstproblemer er opstået og tror i nogensinde jeg vil kunne ryge igen uden at få angst? Jeg tror angsten kun kommer på det med at jeg er bange for om der vil opstå andre negative bivirkninger.

Problemet med at rigtig mange bliver bange for at ryge er alt det de hører rundt omkring med at hvis du ryger hash får du med 99% sikkerhed en psykose og lignende...
Jeg har røget med venner som har fået nogle mindre panikanfald som er blevet udløst af alle de dårlige ting de har hørt om hash og de var sikre på at de ville få en "hashpsykose". men hvis de ikke havde hørt alt det vås, havde de ikke gået i panik og havde fået en god oplevelse ud af det.
Jeg siger ikke at hash er ufarligt og det er helt sikkert mange som ikke kan tåle det, såvel som nogle ikke kan tåle katte eller andet. Men jeg er stensikker på at det er alt det folk hører rundt omkring i medierne der skaber frygt og angst.

_________________
Up high in the sky

Jeg er helt enig i det du skriver. Nogle gange tænker jeg over om det var hashen der overhovedet gjorde mig angst i det lange forløb, jeg havde uden tvivl et panikanfald en af gangene jeg røg. Men den angst jeg havde på længere sigt tror jeg mere udviklede sig da jeg hørte og læste skramme historier og min angst drejede sig desuden mest om " er der noget galt med mig " ? Jeg spekulerede over om jeg havde fået en hashpsykose osv.

Jeg har også bemærket at efter jeg fik det der panikanfald og skulle ryge igen blev jeg faktisk nogle gange lidt angst INDEN jeg skulle ryge da jeg var bange for om det skulle ske igen.

Hvordan kan jeg få helt ro på mig selv og bare tage det som det kommer? Jeg tror jeg er bange for at blive angst.

Nu ved jeg ikke hvordan folk kommer væk fra deres angst da jeg aldrig har haft angst problemer med hash. jeg har bare aldrig troet på noget af det jeg har fået af vide af folk om at hash er farligt, for det eneste de ved er de samme skræmmehistorier som vi hører fra medierne og politikerne. Jeg tror på det jeg selv har fundet ud af at ryge hash, og det har kun været gode ting!.
Nu er det jo også sådan at når folk vil finde ud af om det er farligt eller noget. så går de ind på google og søger efter "er hash farligt" og det første der popper op er noget om hashpsykoser, og så kommer man til en dag hvor man endelig skal prøve det, og så er det eneste man tænker på: "bare jeg nu ikke får en psykose". og så mærker de at deres krop reagere på russen og da man er mere bevist når man har røget end med alkohol. tænker man: "hvad sker der med mig!?, det føles underligt", og man bliver utilpas og går i panik, fordi at det var nyt for ens krop.

gid al den misinformation ville forsvinde!.. for det er den der er skyld i at folk ender i et bad trip.

_________________
Up high in the sky

Har det præcis på samme måde nogen gange! vil virkelig også gerne have et godt tip til hvordan man forbereder sig bedst

_________________
Whaaeeee

er helt enig i at de "falske sandheder" medierne smider i hovedet på hashbrugere kan være med til at skabe grundlag for at give psykiske problemer under og efter et badtrip!

jeg har selv haft det sådan at frygten skal overvindes når det kommer til psyken, især hvis man har haft et dårligt trip. - har ikke oplevet det med hash, men med syre. Lige så snart jeg fik overbevist mig selv om at det eneste der var galt var at jeg troede der var noget galt, så gik det væk.

_________________
Weed doesn't make you lazy, it just makes you realize things aren't worth doing.

Sæt & setting. Ryg stille og roligt - mærk rusen. Men hvis man tror man bliver angst af at ryge, så er der imo ingen grund til at ryge.

_________________
even dwarves start small

Har selv erfaret at min hverdag og psyke spiller en enormt stor rolle i hvordan min rus udformer sig og påvirker mig.

Har jeg en periode hvor jeg har styr på mit liv både privat og -erhvervsmæssigt har jeg aldrig oplevet et dårligt trip. Har til gengæld været helt over skyerne, udadvendt og haft en følelse af frihed hvor jeg kan udfolde mig personligt. Uden at det føles akavet i andres nærvær, blandt andet fordi jeg har selvtillid og overskud. Har jeg derimod en periode i mit liv som er kaotisk/stresset/uoverskuelig/problematisk skal jeg holde mig langt fra at ryge. Hvis altså jeg har i sinde at håndtere mine problemer. Når jeg er i sådan en periode glemmer jeg, for mit vedkommende, at vende fokusset væk fra alt det negative og gør det derfor svært for mig at nyde rusen og udfolde mig. Samtidig med kører mine tanker rundt i hovedet uden rigtig at kunne finde frem til en konklusion som holder stik. Når jeg sidder og tænker tilbage har jeg heldigvis haft mange flere positive end negative oplevelser igennem de 5 år jeg har haft kendskab med cannabis.

Lige pt. holder jeg en pause som har varet omkring 8 måneder og som forsætter på ubestemt tid. Mest for at bevise over for mig selv at jeg har et valg og at jeg kan starte/stoppe hvornår jeg har lyst til det. Den anden fordel ved min pause har været at det har givet mig noget tid til at tænke over hvordan jeg bedst håndtere brugen af cannabis. Har i hvert fald fundet ud af hvornår det er sundt for "mig selv" at ryge. Foretrækker også helt klart at håndtere mine problemer i ædru tilstand frem for påvirket, så derfor holder jeg mig til cannabisen når jeg føler at det hele går som det skal. Desuden er jeg også kun en fyr på 20, som stadig er under uddannelse. Så er blevet enig med mig selv om, at jeg gerne vil have uddannelse/job helt på plads, før jeg måske engang i fremtiden starter igen. Cannabisen er her som sagt også om 5, 25, 50 og 100 år

Det giver ret god mening det du skriver marcaveli, helt sikkert noget jeg burde tage højde for i fremtiden

_________________
Whaaeeee

Hej allesammen!
For to dage siden røg en ven og jeg en joint hver og det var helt fint, vil blev skæve og fik det pisse godt!
Dagen efter havde vi aftalt at vi ville ryge lidt bong, og det gjorde vi så! Vi røg begge 3 bonghoveder lige i streg, (Det skal lige siges at jeg ikke ryger så meget, og har været på ferie i 2 uger, hvor jeg ikke havde røget), efter vi havde røget skulle vi hurtigt væk da min ven vi røg hos skulle i seng, det var også grunden til at vi tog 3 hoveder i streg.
Vi gik så ind ved siden af og drak lidt videre, men jeg kunne godt mærke at jeg fik det mega dårligt så jeg drak ikke noget.
Efter en 10-15 minutter begyndte en mærkelig rus at komme, har aldrig haft det sådan i alle de gange jeg har røget!
Jeg kunne se det hele i slowmotion, når jeg drak en slurk cola opfattede min hjerne først tre sekunder efter st jeg havde taget en slurk, og så begyndte jeg at blive sindsyg bleg, men begyndte ikke at svede! Jeg opfattede alt på en anden måde, og begyndte at snakke med mine tanker! ( ved godt det lyder mærkeligt! )
Jeg kunne ikke tage hjem sådan jeg blev hjemme hos min ven til jeg var sådan okay igen!
Da jeg kom hjem lagde jeg mig til at sove!
Dagen efter har jeg hele dagen haft det pisse dårligt, jeg kunne ikke rigtigt spise noget, men har dog drukket ok med mineral vand og lidt fanta!
Jeg havde aftalt at skulle hjem til en ven dagen inden, på vej derhen gik jeg igennem en skov, og jeg gik det sindsyg dårligt, jeg brækkede mig men tog alligevel hjem til min ven, der fik jeg så lidt vand og drikke men har stadig ikke spist noget hele dagen!

Jeg er lidt bange for at jeg har fået en hashpsykose, men det tvivler jeg stærk på da jeg ikke har nogen form for sygdom som ADHD eller lign.

Er der evt nogen af der ved hvad der er galt? Har jeg bare fået for meget hash på engang eller er der noget alvorligt galt?
Det skal lige siges at jeg er 16 år gammel :00!

I må undskyld hvis der er nogle stavefejl, har skrevet det på min iPad!

På forhånd tak!

Hejsa, fedt indlæg!
Jeg går og små tror jeg er ved at få social angst. er ikke så god til at holde en samtale mere min hjerne køre yderst langsomt og om natten når jeg skal sove, eller ja bare tidspunkter hvor jeg er alene med mig selv OG mine tanker. så bliver jeg bare pillet ned fordi det mest er negative tanker, hvad nu hvis det her negative sker, ej det du gør er bare dumt osv.

jeg har lagt hashen på hylden og ikke røget i en måneds tid.

kunne du ligeså stille mærke forbedringer?

Efter at have læst indlægget her for et par uger siden, gik det op for mig at jeg virkelig havde problemer med mit hashforbrug.

Efter nogen år med hæftig rygning, begyndte jeg at vågne om morgenen og den første tanke hver morgen var hvordan og hvornår jeg kunne ryge. Jeg kunne ikke sove hvis jeg ikke fik røget og lå søvnløs hele natten og kunne igennem den periode ikke gennemføre en uddannelse eller holde et arbejde mere end et par måneder, fordi mit eneste fokus i livet var hash. Angsten blev mere og mere tydelig for mig da jeg blev meget indadvendt og aldrig havde noget at sige når jeg var skæv. Rent ud sagt gik det op for mig at jeg betalte en masse penge til et stof som jeg ikke nød.

Jeg sagde til mig selv at det skulle være slut med hash, men før jeg kunne sige det blev jeg nød til at tage en snak med mine rygervenner, som var virkelig mærkeligt da vi aldrig snakkede om sådanne ting. Jeg var bange for at når jeg ville stoppe med at ryge, at mine venner ikke ville være sammen med mig pga. det.

Hvis du står i samme situation hvor du er bange for at miste nogen venskaber pga. du gerne vil stoppe med at ryge, så overvej om det virkelig er venner eller det bare er folk som, du er blevet vant til at være påvirket med. Det kan nemlig nemt virke sådan fordi man gennem flere år bare var sammen for at ryge.

Vær en god ven og tag en snak med dem omkring hvordan du har det med din situation og bed om hjælp! Prøv at holde fælles pauser (spørg ind til hvordan de selv syntes deres forbrug er) eller sig til dem at de ikke skal tilbyde dig mere røg, da det er svært at sige nej for dig. Hvis de er negative overfor din ændrede adfærd, så er det på tide at komme videre i livet og sige tak for turen og ønske dem alt held og lykke i fremtiden. Jeg var selv så heldig at mine venner var forstående og gerne ville hjælpe, fik endda en af dem til at indse at han måske selv var ude hvor han ikke havde kontrol over det mere.

Det der virkede bedst for mig, var at prøve at være lidt kreativ efter mange år og "lave noget andet" end at sidde i hashhulens rumkoger.

Find en anden hobby du kan dele med dem! - og hvis du får lyst til at føle dig skæv igen, så bare fokuser på de negative sider af at være skæv, og gør op med dig selv om det virkelig er det du vil.

Peace!

Hej

Nu kan jeg se at det er en gammel tråd det her men jeg vil alligevel tillade mig at skrive her alligevel. Håber trådstarter ser den. Jeg gennemgår i øjeblikket samme problematik som du gennemgik. Problemet er dog imidlertid at jeg ikke har haft et længerevarende forbrug. Det startede med at jeg tog noget thc olie og det hjalp på mine smerter og søvnløshed som jeg har døjet med i længere tid. Det jeg så ikke var opmærksom på at angsten langsomt hobede sig op og 5 dage senere vågnede jeg op fra søvnen præcis som du oplevede. Det er nu 2 uger siden og jeg kæmper stadig med angsten dog ikke i så voldsom grad. Men jeg oplever stadig svimmelhed træthed angst og uvirkelighedsfølelse. Jeg har besluttet mig at holde mig fuldstændig fra det. Men er bange for at det fortsætter det her. Jeg har aldrig haft det sådan her før og det er virkelig skræmmende. Jeg kan se at du skriver at det tog dig 1 1/5 år før du mærkede bedring og jeg er bange for at det ikke bliver bedre selvom jeg burde sige til mig selv at det nok skal blive bedre.

Hej Rover. Jeg har lidt rigtig meget af angst, tankemylder og søvnbesvær under og efter stofmisbrug. Det kan være svært at komme 'af' med de følelser, når de har meldt sig. Det tager sin tid, og i sin vis også en accept af, at sådan er tingene nu engang lige nu. I stedet for at 'henkaste' det ved at sige det bliver bedre, så prøv at acceptere følelserne når du mærker dem og lade dem være det de er, med visheden om, at de ikke kan gøre dig fortræd. Det var det, der gjorde at jeg med tiden blev bedre til at rumme og acceptere angsten, og derved opløse den. Er personlig aldrig kommet helt 'over' den, jeg mærker den stadig bruse op på hverdagsbasis, men den får ikke lov til at flyde over i mig. Åndedrætsøvelser eller mantraer kan også være en god hjælper, den her har reddet min røv fra panikangst mange gange (og man behøver ej guide eller musik for at lave den):
http://youtu.be/3wR4XhW0Sl0

det lyder simpelt når man siger det, men jeg ved hvor utrolig svært det kan være. Hold dig i al fra helt fra rusmidler (ja, også alkohol) og hvis det varer ved og du ikke kan finde ro, så søg noget hjælp.

Ønsker dig god bedring.

så rigtigt sagt!