spaffeh skrev:
Jeg synes det er så flot, at du gider fortælle om det. Jeg tror langt hen af vejen, at bare det selv at få sat ord på, kan hjælpe meget.
Altså, håber ikke det lyder corny, men jeg ville virkelig ønske, at især en af mine kammerater som nu er død, selv kunne have sat ord på sine problemer. Så fucking big up for det.
Dog er jeg slet ikke god til at komme med råd, men jeg vil spørge, om du har fået svar på behandling? Hvad har du søgt; psykiater, psykolog, misbrugscenter?
Jeg prøver selv at stoppe/skære kraftigt ned med cannabis, og selvom det på ingen måde kan sammenlignes med dit forbrug, så tror jeg er vigtigt, at man prøver at trappe ud, og acceptere at man rent faktisk har et misbrug.
Så tror jeg, at man får nemmere ved samtidig at acceptere sig selv.
Det jeg mener her er, at det kan blive så voldsomt tabuiseret, både fra omverdenen men man kan også selv begynde at få de tanker, at man bare skiller sig alt for meget ud osv. - der tror jeg, at det er vigtigt at prøve at arbejde med at erkende og acceptere sig selv på både godt og ondt.
Det der med ikke at finde mening i livet, tror jeg kun, at der er rigtig mange der kan nikke genkendende til.
Man kan godt få meget ud af, at acceptere at man ikke er ligesom alle de andre anstændige, lovlydige borgere. Der er ingen, der er normale. Og hvis de er, altså hvis de selv ville kalde sig "normale" (de ville nok bruge nogle andre ord), så ville jeg egentlig bare være glad for ikke at være en del af det. Men vi er alle dybt forskellige, og det kan være sundt at erkende dette..
Men igen, jeg er slet ikke god til at hjælpe som sådan.. Håber du kan bruge noget af det her positivt..
Jeg synes det er rart du viser sympati, for jeg er ikke stolt over mit liv.
På mandag fortæller min visitator mig, givetvis, om jeg er bevilliget til døgnbehandling.
Det har naturligvis en terapeutisk effekt at dele om det man skammer sig over og har på samvittigheden, sammen med andre der er lige så rykket. Det efterlader mig bare ikke som en der passer ind i et almindeligt arbejdsmiljø fx. Den normative diskurs om villa, volvo og vovse er i sig selv intetsigende, men der er tryghed ved at ligne sin nabo en smule. Jeg er klar over, at jeg indeholder kvaliteter og det gør mig værdifuld. Desuden er jeg af den opfattelse, at mennesker er værdifulde bare for at være til, uden at skulle leve op til noget særligt. Jeg føler mig bare meget anderledes.
Hvis du ikke føler du kan kontrollere det, hvorfor så prøve på det? Det er er kamp du ikke kan vinde. At blive ved og ved med at tage noget er som at kaste benzin på et bål i forsøg på at lave flammer, der ikke kan blive store nok jf din rus. Nedtrapning er for mig at se kun forbeholdt opiater, benzodiazepiner og alkohol. Apropos opiater: jo tættere på døden jo bedre. At tage en kold tyrker på det rette tidspunkt er tit betinget af de rette ydre omstændigheder, som gør processen gunstig. Motivationen til at stoppe kan være meget svær at finde. Ofte kommer den til en selv, fordi man har fået nok. Nogle rammer ikke engang bunden. Nogle mennesker bliver kronisk psykotiske og fortsætter bare. Det er bare ikke det værd at bruge stoffer, hvis ikke man kan styre dem.
Det er godt nok i sig selv du bakker op, for det kræver i virkelig mange tilfælde professionel hjælp at komme videre. Det forventer jeg ikke af dig. Fedt du giver dig tid til at svare på mit indlæg. Tak man.