Psychedelia.dk

Godaften. Jeg har brug for et råd eller to. Dette bliver et langt post, men jeg skal prøve at holde det organiseret i afsnit. Spring til TLDR nederst hvis det er for meget at komme igennem, jeg kan ikke vurdere lige nu hvilke oplysninger der er væsentlige.

Jeg er lige blevet 18, og har indtil for omkring et år siden holdt mig væk fra de fleste stoffer. Jeg begyndte at drikke da jeg var 16, og røg hash første gang for omkring et år siden. Jeg har taget koffein i et lille år, mest i forbindelse med træning. Jeg lever sundt, og går i gymnasiet, hvor jeg hele det første år var det mange ville kalde en mønsterelev. Jeg havde 0% fravær, og fine karakterer. Jeg har arbejdet siden jeg var 13, og gør det stadig.

Jeg har altid anset mig selv som en rigtig fornuftig dreng. Jeg er naturligt god i skolen, og har en rimelig høj IQ. De seneste par uger er tingene begyndt at skrante lidt, og jeg vil derfor høre hvad I vil råde mig til at gøre.

Det hele startede et par måneder efter første gang jeg røg hash. Jeg begyndte at ryge før skole, og elske at være høj. Jeg havde altid kun drukket til fester, men jeg føler første skillevej for mit vedkommende opstod da jeg begyndte at blive påvirket på helt almindelige skoledage.

De fleste af mine venner holder sig helt væk fra stoffer, og derfor bliver jeg ofte høj alene. Jeg kan mærke jeg tager stoffer når jeg har dem, og så snart det er muligt. Se, det er her mit problem opstår; jeg bor stadig hjemme. Mine forældre er ganske konservative, og de er typerne der har mange fordomme overfor stoffer, selvom de selv nyder kaffe og alkohol ofte. Jeg har et meget liberalt tilsyn til tingene, og har intet problem med at folk tager stoffer rekreativt, så længe de kan fungere, hvilket jeg i den grad kan.

Alligevel føler jeg at jeg er ved at komme ud på et sidespor. Jeg har altid været en god dreng, og mine forældre har været stolte af mig. Jeg har det som om det lidt har ændret sig. Efter jeg begyndte at ryge hash har jeg indset at nogle ting ikke er værd at gøre bare fordi moraliserende personer i mit liv siger at det vigtigt at gøre. Jeg er så at sige begyndt at tage mine egne valg i højere grad. Det startede med at jeg pjækkede lidt fra skole i nogle af de fag jeg ikke kan lide, hvilket måske lyder banalt, men det er det ikke for mig.

Imens jeg skriver dette er jeg påvirket af 800mg koffein, 30mg. ritalin, og et par drinks. Jeg er begyndt at ryge cigaretter temmelig fast. I starten til fester, og jeg sagde til mig selv at det ikke skulle blive en hverdagsting, men alligevel har jeg lige taget mig selv i at ryge 5 cigaretter på en mandag Senere i aften vil jeg ryge en joint.

Jeg har det bedre når jeg er høj, og det skræmmer mig ærligt talt lidt. Det er ikke nemt at være teenager. Jeg har det som om at det ikke er selve det der er høj der er fedt, men mere det at føle noget anderledes og udforske forskellige dele af mit sind.

Jeg har prøvet kokain et par gange. Det tiltaler mig heldigvis ikke. Den ene gang jeg tog kodein var heller ikke noget at skrive hjem om.
Det primære der forhenter mig i at tage stoffer er at jeg stadig bor hjemme. Jeg er i den forbindelse i tvivl om hvad der vil ske når jeg flytter hjemmefra.

Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette post. Er der nogle der har nogle råd til hvordan jeg skal gribe tingene an? Jeg føler at jeg har ændret mig meget på kort tid.

Jeg vil stoppe dette post her. Ritalinen for mig til at skrive alt for meget. Lige nu har jeg det fantastisk, men jeg ved at jeg vil få det anderledes når vækkeuret ringer 6:30 i morgen.

TLDR: Jeg er 18 år, og bor hjemme. Jeg har prøvet kokain, kodein. Mine forældre ved ikke engang at jeg ryger cigaretter, og det er slemt nok i sig selv. Hvordan skal jeg gribe tingene an?

Spørg hvis I vil vide mere. Jeg er mest af alt forvirret, og er lige nu ikke i stand til at vurdere hvilke oplysningen der er relevante at dele.

Det er jo svært at sige hvornår brug bliver til misbrug, men hvis du selv synes at tingene er blevet for meget

"De seneste par uger er tingene begyndt at skrante lidt, og jeg vil derfor høre hvad I vil råde mig til at gøre. "

Så ER det måske på tide at tænke 2 gange over hvilke stoffer du putter i hovedet om hverdagen. Det er også lidt at mærke at du er påvirket af ritalinen og er lidt scatterbrained, ikke at der er noget galt i dét, blot en observation. Men altså, den er jo ikke meget længere at opveje det gode mod det dårlige, hvilket du nok selv er klædt på til at gøre.

Men er det værd at bruge pengene på narko?

Har du relationer der har båret last af dine valg mht. Narko? Hvad med skolen? Detlyder jo til at det går godt, men hvad så når det ikke gør?

Kan du undvære dit kørekort hvis du bliver testet i en razzia af DK's #1 bukselurere og plantetyve(polizzz)?

Hvad med dine forældrer? Ville de smide dig ud hjemmefra hvis de fandt ud SF hvad der foregik bag dine døre?

Det hele her kunne lyde lidt skræmmende, men hvis dine forældrer var uforstående og tænkte du havde brug for tuff love og fks smed dig ud, kunne det jo ligepludslig ændre situationen voldsomt. Sker nok slet ikke, men langt skøre ting er sket i livet.

Der er sgu ikke andet at gøre end at tænke lidt over det selv og tage en eller flere beslutninger.

_________________
NL: Efter der var problemer med vaskemaskine i lidt over en måned har jeg fået et nyt forhold til at vaske tøj. I stedet for at udskyde det indtil jeg ikke har andre muligheder end at vaske, får jeg rent faktisk gjort det løbende.

Har du nogle planer efter gymnasiet?

_________________
Tilgiv Tilbliv

Nej. Jeg aner ikke hvad jeg vil.

Hvis jeg kunne rejse tilbage, og give nogle råd til mig selv som 17 årig, så ville det være noget i stil med: Sørg for dine forældre, og andre autoriteter ikke finder ud af noget. Bekymrede forældre er noget af det værste, de kan ikke lade være med at give dårlig samvittighed, og så får depressionen for alvor lov at tage fat, hvis hele den voksne omverden vender sig mod en. Sørg for at få færdiggjort den gymnasielle, hvor røvsygt det end må være, det bliver kun mere røvsygt af at man bliver ældre, og har droppet ud, så man har endda læst noget af pensum én gang. Brug evt. resten af tiden på at dyrke din hobby, når du har styr på resten, men hav/øv selvdiciplin, så du kan sige en dag "idag tager jeg ikke noget", så skidt hvis du ryger en joint om aftenen, hvis du har holdt ud hele dagen, men hold altid dig selv i ørene, for det kan give seriøse problemer at have et stort dagligt forbrug - igen, især hvis en uforstående omverden finder ud af det.

Når du så er færdig med gymnasiet, og du arbejder jo lidt, så har nu nok råd til at få dig din egen lejlighed, og så du home safe til at eksperimentere hvis du vil, og finde ud af hvad du skal med dit liv, og alting bliver nemmere, og lysten til at tage noget falder, fordi man ikke bliver åndet i nakken af forældre hele tiden. Så får man ikke så meget angst og noia, hvilket gør det til en lidt mindre farlig hobby at have. Det er først her, jeg synes det er en mulighed at snakke med dine forældre, hvis de er noget konservative, for så kan du bare tage hjem hvis i bliver uenige/uvenner om det, fremfor hvis du bor hjemme.

Undre mig lidt over alt det koffein, og så ritalin oveni. Synes du skal tage til lægen og få tjekket, om du har ADHD, eller andet psykisk sygdom der ligger på lur, det er omkring i din alder at det begynder at dukke op. Rigtig mange med en psykisk sygdom, vælger at få et misbrug på et eller andet tidspunkt, for at kunne holde ud at være "normal", og det virker til du har lidt svært ved at komme i flow, siden du både ryger, drikker, og tager stimulanser på hverdage.

Misbrugskonsulenter lære bla én at hvis man tager noget, så skal man blive misbruger, så pas på med dem, for det ikke nødvendigvis sandt.

Det var nogen af de ting, jeg ville ønske jeg kunne have forstået, hvis det da er muligt, da jeg var en 17-18 år.

PS: Jeg har været ret uheldig, så tag det med et gran salt

_________________
Tilgiv Tilbliv