Psychedelia.dk

Hej,

Jeg har været på Tramadol i vel omkring 3 år, det startede som alt andet i det små og var nemt at kontrollere. På et eller andet tidspunkt spiser tramadol dig og får hverdagen til at fungere uden angst, stress og dagenene forsvinder bare. For et år siden gik jeg alligevel ned med stress og fik depression. Jeg fik sertralin hos lægen og måtte så stoppe mit tramadol misbrug (serotin syndrom). Så jeg tog en kold tyrker fra 150 mg om dagen til 0. Det gav voldsom angst anfald og jeg måtte have benzo'er hos lægen i nogle måneder og zolpidem til at sove på.

Det tog 6 måneder i helvede før jeg var normal igen, med psykolog samtaler og alt for meget sertralin. Jeg hader det stof det har flere bivirkinger end gavnlige. Benzo'erne kom jeg ret hurtigt ud af det er for mig nemt i forhold til tramadolen.

Nå. så en eller anden dag sad jeg og tænkte hvorfor sidde her og være depri når du kan tage en tramadol og få det godt ? Ja det fungerer bedre end noget andet jeg kender mod depression og angst. Så kørte møllen igen.

Her for 14 dagen siden begyndte arbejdet at knurre lidt p.g.a. manglende performance og jeg tænkte det var tiden at begynde at arbejde på problemerne frem for skjule dem. Som mange årig misbruger har jeg fundet ud af at man med tiden opbygger et behov for en ganske lille mængde stof, den mængde stiger lige så stille.

Jeg begynde nedtrapning med en hurtig halvering fra 250 mg om dagen til ca 125, det giver nogle milde influenze lignende abstinenser, men ikke noget man ikke kan klare. Så starter kampen med at føle sig frem hvor ens nedre grænse ligger og for mig er det omkring 25-50mg dagligt. Går jeg under det er mit liv et helvede, muskel kramper, ekstrem træthed og angst. Det har jeg så arbejdet på nogle uger og har stoppet helt for 48 timer siden men igen med lidt snyd. Jeg tager 0,5 mg Xanax (no more no less) og Zolpidem til at sove på... Så nu har jeg brug for noget hjælp og input. Hvordan kommer jeg videre herfra ? Jeg har masser af energi men også mega restløshed og en del muskel kramper. Det er lidt ligsom at få sit liv tilbage og ikke ane hvad man skal stille op med det.

Er der nogen i samme situation der har lyst til at sparre lidt frem og tilbage her ?

MvH

Nemo

Hejsa

Nu er mennesker jo ikke ens, men hvis det var mig selv, så ville jeg se efter at få droppet den antipsykotiske medicin, og substituere den med noget andet. Antipsykotisk har det med at lukke ned for ikke bare trælse tanker, men også for inspirationen til at skabe det liv man inderst inde ønsker for sig selv, hvilket selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt, udfra det du spørger om. Sådan er det med stortset al selvmedicinering, men der er imo bedre alternativer.. Samtidig, så synes jeg du skal opsøge behandling for din angst og depression, for som du selv er inde på, så er det ofte roden af problemet. Hvis ikke din læge vil give dig egentlig behandling, så skift ham ud, og find en der er villig til at hjælpe dig med det. Det kan også være fordelagtigt, hvis pengene er til det, at tage et ophold i døgnbehandling, hvor der altid er nogen til at hjælpe og gribe dig, hvis du bliver overrumplet af følelserne, og på den måde langsomt komme videre med det. Hvis ingen af de to muligheder kan lade sig gøre, så vil jeg forslå dig at læse om og evt. opsøge psykedelisk terapi (det er ulovligt pt., men flere og flere forskningsresultater peger på det som værende fremtiden indenfor psykiatri), eller måske bare en tripsitning, hvis du har erfaring i forvejen, og derfra begynder det at stå mere klart for en, hvem man er, og hvordan man skal skabe det liv som tilfredsstiller ens behov - hvis det gøres rigtigt. Det er en lang vej uanset hvilken man vælger, men i sidste ende vil det at have overvundet problemerne kun gøre en stærkere.

Bøger kan også være en mulighed, hvis tanken om at tage det i egne hænder virker som noget for dig. Filosofi, psykologi, zen/buddhisme, eller bare den første og bedste selvhjælpsbog, er noget jeg selv har været rigtig glad for. Kan varmt anbefale "Jeg vil bestemme" af Eva Tverskov, som en start - den er meget letlæselig, men formår alligevel at komme rigtig godt omkring de almene menneskelige processer, og nå dybt udfra en tankegang man ikke møder hos de gængse psykologer.

Til orientering, kan jeg ikke selv påstå at mit liv kører på skinner, eller at jeg er kommet ud af mit eget misbrug af både alkohol, hash, og smøger, men min depression er svindende.

Har du forresten set den her tråd?
https://www.psychedelia.dk/forum/viewto ... 94#p700594

_________________
Tilgiv Tilbliv

Tak for nogle rigtigt gode input, jeg vil kigge dem grundigt igennem

Jeg ville ønske jeg aldrig havde mødt Tramadol, det får mig 100% pasificeret og det eneste jeg sådan set har lyst til er at sidde foran tv og se netflix eller sove.

hej nemo!! velkommen til psy
go stil med dit valg!
-kan du sove uden Zolpidem? og hvor lœnge har du fået dem?..
kviktips: brug din krop når/eller før du er rastløs, gå en laaang tur, eller træn hvis du er til det.. drik vand 2L dagligt og få frugt og grønt nok (bananer, røde vindruer, appelsiner, nødder, salat m.v.) vitaminer og mineraler.. stræk godt ud i bentøjet efter gåture.. social samvær, massage, svømmetur, mindfullness, meditation og lignende er osse godt til af få tanker og krop tilbage på rette spor..
-du skriver bare, jeg vil gerne sparre
det bedste herfra
Vh STW

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!

Hej,

Jeg har kun taget Zolpidem nogle dage. Jeg er totalt zombie ved sengetid, kan slet ikke koble hovedet ud eller koncentrere mig om mindfullness øvelser. Bliver bare mere og mere træt indtil jeg går i total panik og over situtationen og så er slaget tabt. Går jeg fuld dosis zolpidem falder jeg i søvn nogle timer, våger op, falder i søvn nogle timer ...etc.

Dagtimerne er rigtigt gode for tiden har ikke så meget angst. Har købt en juicer og fylder den op med hvad der findes i grøntafdelingen. Jeg har kramper i mange af de store muskler, men det bliver lidt bedre hver dag.

Øvelsen lige nu er at finde en mening med livet hvis man kan sige det på den måde ? Tage stilling, finde et mål og så komme i gang.
Jeg synes øvelsen med at finde ud af hvornår man er på rette sport og hvornår man lyver for sig selv er ret svær....Giver det mening ?

Hvad laver du lige nu? Arbejder du på et kontor, er du tømrer, murer eller noget hvor du primært bruger hænderne?

_________________
It is no measure of good health, to be well adjusted to a sick society.




Alt jeg skriver og tidligere har skrevet, er baseret på fantasi, eller mangel derpå, og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger er baseret på opdigtede scenarier, har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Sidder stille på et kontor med fødderne oppe og venter på nogle tal skifter rundt ...haha sådan cirka.

I går prøvede jed med Dormutil (Dipenhydramin) i stedet for benzo til at sove på og de ser ud til at fungere okay og er håndkøb.
Virkningen er ca den samme men vågner stadig ind i mellem med ben der er i krampe

Dag 6 uden Tramadol

Er også stoppet med Xanax, det fungerer sådan set okay, men jeg kunne godt bruge den muskel afslappende effekt lige nu. Alle småskavankerne er vokset sig store fordi de hele tiden er under stress.
Mentalt er der stadig angst men tågen er lettet efter at have været på alt muligt i 3-4 år både læge ordineret og egen administreret. Det føles super godt, men lige så lyse dagtimerne, tilsvarende mørke er natten. Underlige ting dukker op som fx. angst for at være alene, restløshed osv. you know the drill. Jeg synes at mørket var min safezone med tramadol men det er helt modsat nu.
Jeg drikker stadig masser af juice og desværre for meget sukker og koffein, men rom blev ikke bygget på en dag.

Sådan FindingNemo!

Du afslog i første omgang mindfullnesss, men vil lige slå et slag for body scanninger inden sengetid, og komme med en instruktion: Lig dig på ryggen i sengen, og så starter du med en hånd, eller fod, og lader ligesom din bevidsthed arbejde på hånden. Hvis du gør det, vil det begynde at summe svagt, en 10-15 sekunder er nok, men mere er kun godt. Så går du videre til håndleddet, underarmen, overarmen, skuldre, og så den anden arm. Så er det brystets tur, det kan deles op i bryst og mave. Måske vil du mærke dit hjerte slå ekstra kraftigt, for det kan nemlig godt li' at få lidt opmærksomhed. Så videre ned til rumpen, lår, knæ, underben, ankel og så fusserne, og det andet ben. Der kan godt opstå nogle forskellige ufrivillige muskelsammentrækninger af forskellige art. Enten et stort ryk fra en muskel, der frigiver energi, og også små, hvor en muskel står og arbejder på højtryk. Feks i senen mellem hånd og tommelfinger, men det kan opstå overalt. Hoved skal selvfølgelig også med, men det kan godt være lidt sært, for der er man ofte i forvejen, men det kan give ro fra tankemylder.

Hvis du gør det, og det tager vel samlet en 5-10 minutter, vil du føle ro, og måske lidt irritation fordi det ikke lige lykkedes første gang, og bevidstheden vandre til andre steder. Det giver næsten en svag opiat agtig effekt, hvor kroppen summer og har ro. Hvis det virker for uoverskueligt kan man også nøjes med at ligge bevidstheden i hele kroppen, og ligesom selv lade den styre hvor den vil hen og være.

Jeg ved ikke om det kan bruges, for du skriver at mørket sætter dig i alarmberedskab. Det er jo fair at man kan være bange for at være alene, for reelt kan der ske noget, men der imo bedre bare at gøre sig bevidst (det jo ikke bare, men det kan komme med tiden) om det, og så love sig selv at man gør hvad man kan for at passe på sig selv.

_________________
Tilgiv Tilbliv

Kære nemo
Jeg har fulgt lidt med. Er igennem det samme lige pt. Hvordan går det med dig
Vh tulle