Nu så jeg at NA blev foreslået og det vil jeg gerne advokere imod at du benytter dig af. NA er en organisation som er bygget op omkring en model, hvor man skal tage afstand til sig selv og indrømme at der er højere magter der bedre kan styre ens liv. Det tror jeg ikke er sundt for nogen mennesker at tænke. Måske kan man bruge NA til at få et fælleskab, men det er et fælleskab der vil fordømme dig hvis du en dag falder i igen. Jeg har mødt flere personer der har fået direkte dårligere liv af NAs metoder. De hjælper folk til at blive clean, men de hjælper ikke folk til at få et bedre liv. Det vil sige at folk måske bliver clean i en periode efter deres NA besøg, men deres problemer er ikke bearbejdet og derfor vil misbruget ofte genopstå. Derfor vil jeg istedet anbefale dig at spørge brugernes akademi til råds (
http://brugernesakademi.dk/). De har mest styr på lidt mere hardcore misbrugere end dig, men er sikker på de også ved hvor du kan få hjælp. De er ikke sådan nogen fordømmende typer der ikke kan forstå stoffernes positive sider, men går op i skadesreduktion og hvordan man kan få et godt liv som stofbruger!
Just my 2 cents. Der er nok nogen hvor NA kan hjælpe, men deres metoder har ikke en veldokumenteret effekt.
Til dit oprindelige spørgsmål vil jeg mene du sagtens kan finde nogen venner, som ikke sørger for du skal i detentionen for at have det fedt. Som de andre siger start til noget sport, frivilligt arbejde eller lign. Da jeg kom til københavn kendte jeg ingen, og følte mig ensom i starten. Men da jeg fandt et frivilligt job som bartender på et spillested havde jeg pludselig det du søger. Netværk og fart på (uden at skulle forbi fængslet).