5 uger siden jeg stoppede i dag og det går bedre og bedre
Har stadig lidt uro i benene, men det kommer kun om aftenen når jeg er træt og jeg tror faktisk ikke det har noget med abstinenser at gøre. Mit søvnmønster har også ændret sig og jeg kan ikke sove mere end 4-6 timer af gangen. Jeg har absolut i FDB kvalme mere og kan spise uden at blive dårlig, det har jeg ikke kunne i mange år! Jeg kan også “føle” mig selv igen, en underlig og lidt skræmmende oplevelse. Jeg har været ved siden af mig selv på morfinen, så det er så positivt det der sker
Jeg er helt ude af THC, som jeg tog for at holde de værste abstinenser nede og der har ingen problemer været med at stoppe heldigvis. Jeg tager dog stadig CBD olien for mine kroniske smerter. Stoppede også med dette i 3 uger, men så begyndte jeg at få ondt igen. Så det kan jeg ikke undvære og heller THC end morfin! Ville helst af med al unødvendig medicin, men skal jo også have lidt livskvalitet. Overskuddet er enda så stort, at jeg i mandags droppede sukker og kulhydrater (da min addison sygdom gør at jeg er i højrisiko for at udvikle type 1 diabetes). Da jeg var på morfin blev jeg en sukker junkie, endnu en bivirkning. Jeg spiste 2-3 flødeis hver dag, slik og cola. Ikke godt, men trangen var simpelthen så stor at jeg ikke kunne lade det være. Efter stop med morfin havde jeg ingen lyst og jeg har ikke spist slik og is i 4 uger. Egentlig en underlig bivirkning... Det er det bedste jeg har gjort for mig selv, at stoppe med morfinen. Men jeg må sige, at det har været 4 måneder i absolut helvede og jeg har SÅ stor respekt for dem der stopper. Jeg kan dog ikke forstå jer der udsætter jer for en kold tyrker gang på gang og så stater op igen
Jeg skal aldrig igennem det her igen, aldrig! Det er hårdt på alle måder, fysisk, psykisk og socialt. Min søster sagde forleden, at jeg havde været en anden person de år jeg var på morfi og at huk nu kunne mærke mig igen og at jeg var blevet mig selv igen. Det er meget rammende og sigende og bekymrende. For mens jeg var i morfin helvede, synes jeg bestemt ikke at det påvirkede mig på min personlighed. Men der tog jeg sku fejl
Som sygeplejerske da jeg arbejdede inden jeg blev syg, så jeg ærligt talt lidt ned på misbrugerne. Jeg tænkte, at de “bare” skulle tage sig sammen og stoppe. At abstinenserne ikke kunne være så slemme. Jeg er SÅ ked af at jeg havde denne tankegang og hvor uprofessionel jeg var!!!
Man ved intet før man selv har prøvet det! Hvis jeg ikke var førtidspensionist, så ville mit kald være at arbejde med misbrugere. At hjælpe og lytte og kunne forstå. Måske skulle jeg blive frivillig et sted, der mangler forståelse indenfor dette felt. Jeg har selv diskuteret og blevet misforstået blandt læger. De stempler en med det samme som junkie og uanset hvad man siger og gør, så ser de på en som løgner og manipulator. ÅH hvor kunne jeg skrige af vrede og frustrationer nogle gange!! Læger har afsluttet mig fordi jeg stillede krav og fordi jeg krævede svar. Det har været en skræmmende rejse det her og man burde sku skrive en bog om hvordan misbrugere bliver behandlet og mistænkeliggjort! En anden ting der undrer mig, er at man ikke kan få behandling på et venter hvis man har fået receptpligtige stoffer. Man kan da blive lige så afhængig uanset om medicinen er på recept eller ej. Men hvis man skaffer det på det sorte marked, så kan man få fuld hjælp!? Det giver da ingen mening. Der er så mange aspekter i det her.
Sorry for det lange indlæg