Sur røv, Gawn! Det lyder nitte
Jeg ser dog et lille mønster. Du skriver:
Citat:
Jeg går ikke engang i skole eller har et arbejde, og alligevel stresser jeg ligeså meget som alle dem der gør. Det er til grin.
Citat:
Hvis i har svaret på hvordan man stopper med at være doven
Jeg tænker faktisk at de 2 ting stråler lidt ind i hinanden og hænger sammen, og at det bl.a. kan være pga. det jeg har understreget i din tekst.
Jeg har også gået ledig af flere omgange, nogle omgange længere end andre, og til sidst blev jeg så ugidelig, at det at skulle købe en liter mælk blev sådan et projekt jeg nærmest skulle planlægge 2 dage forud, og hvor jeg virkelig skulle kæmpe mig ud af døren for at få det klaret.
Det føltes som om jeg rendte rundt med betonklodser om anklerne..
Hvis man samtidig lammer sig i hverdagene (det siger jeg ikke du gør, men det gjorde jeg selv) så er det altså ikke noget der får entusiasmen og drivet til at buldre derud af.
Jeg kender ikke nogen der er blevet friske og rørige af længere tids ledighed derhjemme,
medmindre det var en sygemelding der kom i kølvandet på stress eller lignende, hvor man var nødt til at koble fuldstændigt af, og hvor man kun blev gladere af ledigheden pga. det sted man kom fra. Men ellers ikke!
Hvis jeg enten er i arbejde, eller nu hvor jeg igen går i skole, så ser det fuldstændigt anderledes og mere positivt ud med dovenskaben, fordi jeg er i gang.
Hvad angår det med at overskue flytningen og det der hører med, så er jeg fra naturens side bestemt ikke udstyret med verdens største mentale overblik, men jeg er selv flyttet 2 gange inden for det sidste år, og jeg har klaret det uden problemer eller magtesløshed med en lille teknik:
I stedet for at se flytningen som en stor klump af puslespilsbrikker og praktiske ting, så tag i stedet én udfordring af gangen, og løs den, inden du går videre til næste.
Hvis du skal leje flyttetrailer, så få den reserveret. Ving den af, og så videre til næste.
Skal du bestille bredbånd, så er det hurtigt klaret, og få det vinget af, inden du går videre til næste.
Tag én ting af gangen, så skal det sgu nok gå. Men igen, jeg tror også en flytning havde virket mere overvældende, hvis jeg selv gik ledig samtidig.. Selvom det er lidt ironisk, fordi man burde have tiden til det, i sådan en situation.
Hvis der til dagligt ikke sker ret meget derhjemme, så kan det nok virke lidt overvældende at der pludselig sker SÅ meget.. Hvorimod hvis man har en daglig beskæftigelse, og er inde i et flow, så virker en flytning pludselig ikke helt så voldsom.
Får du noget motion, og har du nogle daglige rutiner du skal overholde, og som du også får overholdt?