Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 16:00


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 90 indlæg ]  Gå til side Foregående  1, 2, 3, 4, 5  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 04 dec 2017 10:22 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 dec 2004 14:22
Indlæg: 2447
Geografisk sted: Schwiez
Jeg har det lidt svært med, at jeg via skat, betaler for min egen undertrykkelse.

_________________
Magien, er dig selv.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 dec 2017 14:25 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jan 2009 13:36
Indlæg: 2115
Geografisk sted: Et sted få finder.
Kaktus Klausen skrev:
Jeg har det lidt svært med, at jeg via skat, betaler for min egen undertrykkelse.


Er socialisten gået hen og blevet borgerlig på sine gamle dage? :lol:

Sidder pt og kæmper mod min egen dovenskab for at gå i gang med de to eksamenssæt der skal laves til på mandag...

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 dec 2017 17:15 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 nov 2017 05:02
Indlæg: 27
Jeg går og kæmper primært med skam. Det er skam der er opstået i kølvandet på hvad end af stimulanter jeg har indtaget det seneste halvandet år.
Mit egen største fjende er mit eget ego. Mit ego har været ude af kontrol jo more speed/coke jeg har indtaget. En enkelt streg har fået mig til at kunne håndtere sociale situationer med ynde, men jo mere jeg har indtaget, jo mere har det bidt mig i røven. Jeg har under påvirke af særligt de to overnævnte stoffer prøvet at bolle min venners damer, været til gene for gud og hver mand jeg har mødt på min vej. Opført mig med arrogance og hæmningsløshed overfor mine medmennesker, til et punkt hvor det kunne betegnes som en vrangforestilling af grandiositet. Jeg har været Superman så længe jeg har været flyvende, men ligeså snart jeg vågner dagen(e) efter, kan jeg tænke tilbage på de fuck-ups jeg i min rus har lavet. Jeg er i forvejen utrolig dårlig til at håndtere skam. Det er noget jeg har fra min barndom, hvor jeg er blevet skammet på noget ud over det sædvanelige. Jeg kan tænke tilbage på enkelte episoder, hvor jeg som forsvarsmekanisme verbalt udtrykker mig, som om det var tics. Støder jeg ind i et surt minde kan jeg finde på at ytre følgende, i rækkefølge efter hyppighed: Fuck. Shit. Pis. Lort. Jeg hader dig. Hvad tænkte du på? Skyd dig selv. Måske du bare skulle lade være og undskyld. Det at snakke til sig selv på denne måde, letter det tryk der sidder i hele min torso. Det er hvad jeg kan forstille mig det at cutte er som. At gøre smerte på sig selv for det formål at blive distraheret. Det er super pinligt når jeg sidder i stuen med min familie, lige pludselig i stilheden får et "tic" og udbryder "SKYYYYYYYD DIG SÆÆÆLV" for dernæst at tage sig for munden, blive råd i hele krydderen og undskylde til hvem end der hørte det. Nogle gange, i sær i starten, kunne man godt få en "hvad handlede det der om?" af en ven eller familiemedlem, hvorefter jeg kun kan sige at det ikke var noget, bare et surt minde.

Er der nogen der kender lige præcist denne her, lettere abstrakte følelse? Det er røvirriterende, for at sige det mildt. Jeg er ved at vende det med en psykolog, men har kun tider to gange om ugen. Jeg har nok skamfulde minder til mindst 30 sessioner, bare her inden for det sidste halvandet år. Hvad har været jeres metode til at håndtere og bearbejde lige netop skam på? Jeg lutter øre.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 dec 2017 18:15 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jan 2009 13:36
Indlæg: 2115
Geografisk sted: Et sted få finder.
Der er i min verden kun en måde at komme videre fra at sidde med en masse skam. Og det er ved at gøre noget ved det. Sig undskyld til dine venner, hvis damer du har forsøgt at bolle.
Når det så er gjort. Er der kun en ting tilbage at gøre. Nemlig at gøre op med den person du bliver når du tager stoffer. Hvis ikke du vil være den person, så drop stofferne inden du får skubbet alle der holder af dig væk fra den person du bliver når du tager stoffer. Taler af personlig erfaring.

Den person jeg blev, det sidste stykke tid jeg tog stoffer, var pisse ligeglad med alle omkring mig. Jeg udviklede nogle meget uheldige personlighedstræk hvor at jeg kun gad have mennesker i mit liv hvis de kunne "gøre" noget for mig. Jeg sked højt og flot på venners følelser, behov og deres grænser.
Når man har gjort det længe nok ender man uden særlig mange mennesker omkring en, fordi de simpelthen har fået nok af den person.
De mennesker der betyder noget for mig, og som kendte mig før mit misbrug eskalerede har jeg fået ind i mit liv igen nu jeg ikke fodrer det monster jeg bliver når jeg tager stoffer.

Det hjælper ikke at sidde og have pisse ondt af sig selv og de ting man har gjort. Er du utilfreds med noget i dit liv, så rejs dig op og gør det der skal til for at ændre det.
Hvis du hellere vil sidde med snuden i bordpladen eller sidde og koge coke på en ske, end at have mennesker omkring dig, som vil dig, så fortsæt. Men ellers så begynd at "walk the walk, instead of talking the talk".

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 dec 2017 19:15 
Offline
Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 19 maj 2003 01:01
Indlæg: 2752
Fremadrettet er det ihvertfald, som Obama siger, at ændre sin opførsel. Hvis skammen bliver ulidelig pga noget, der kan undgås, så bør du prøve at undgå det. Se det som en konsekvens af at tage stimulanter. Og overvej så, om det opvejer det positive ved at tage stimulanter. Det kan være skide svært at erkende, at der er nogle ting i ens stofbrug, man ikke har kontrol over. Jeg føler selv, jeg har styr på det meste i mit liv. Men der er aspekter af mit stofbrug, som jeg ikke har styr på. Og det er sgu noget af en kamel for mig at sluge, at der er visse stoffer jeg bare skal holde mig fra.

En måde at bearbejde skam er først og fremmest at få en andens vurdering på situationen (som du også får i kraft af du går til psykolog). Skam er noget, der virkelig kan blæses ud af proportioner i ens eget hoved. Det er jo der, det opstår. At få andre folks syn på tingene, og i øvrigt få snakket med de involverede, kan få en meget ned på jorden igen. Måske finder man ud af, der faktisk ikke er så meget at skamme sig over som man troede. Men prøv at få sagt undskyld til folk, som du ved har følt sig trådt over tæerne af din opførsel. Hvis du ikke snakker med dem, kan de jo heller ikke vide, at du føler skam. Som jo i dette tilfælde er en slags anger, fordi du føler du har gjort andre uret. En følelse som i bund og grund bare er medmenneskelighed. Hvis du kan opføre dig som et røvhul overfor folk, uden at have det det mindste dårligt med det, så ville du være sociopat.

Prøv at bruge mindre tid på at skamme dig. Du skammer dig over ting i fortiden, som du alligevel ikke kan ændre. Prøv i stedet at lære af det og leve din fremtid derefter. Det gør al den tid, du har brugt på skammen, mere værdigfuld.

_________________
Penalties against possession of a drug should not be more damaging to an individual than the use of the drug itself.

-Jimmy Carter


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 dec 2017 20:17 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 nov 2017 05:02
Indlæg: 27
Obama skrev:
Der er i min verden kun en måde at komme videre fra at sidde med en masse skam. Og det er ved at gøre noget ved det. Sig undskyld til dine venner, hvis damer du har forsøgt at bolle.
Når det så er gjort. Er der kun en ting tilbage at gøre. Nemlig at gøre op med den person du bliver når du tager stoffer. Hvis ikke du vil være den person, så drop stofferne inden du får skubbet alle der holder af dig væk fra den person du bliver når du tager stoffer. Taler af personlig erfaring.


Jeg har forsøgt mig med undskyldninger af mest dybtfølte skuffe over for de af mine venner der stadig ville se mig i øjnene. Det har hjulpet hos nogen, andre sagde jeg kunne sutte en pik og dø. Hvilket også er fint, jeg forstår udmærket deres frustration grundet mine handlinger. Hos nogen er "jeg var på speed og mit libido var ude af kontrol, sammen med mit ego" en aldeles god undskyldning, de kender det godt. Det bliver aldrig det samme, men det ved jeg udmærket godt at det er min egen fejl. Den person jeg bliver når jeg tager stimulanter, er ikke en jeg nogensinde har tænkt mig at være igen.

Obama skrev:
Den person jeg blev, det sidste stykke tid jeg tog stoffer, var pisse ligeglad med alle omkring mig. Jeg udviklede nogle meget uheldige personlighedstræk hvor at jeg kun gad have mennesker i mit liv hvis de kunne "gøre" noget for mig. Jeg sked højt og flot på venners følelser, behov og deres grænser.
Når man har gjort det længe nok ender man uden særlig mange mennesker omkring en, fordi de simpelthen har fået nok af den person.
De mennesker der betyder noget for mig, og som kendte mig før mit misbrug eskalerede har jeg fået ind i mit liv igen nu jeg ikke fodrer det monster jeg bliver når jeg tager stoffer.


Det lyder tilnærmelsesvis som narcissestiske træk, jeg besidder dem selv. Eller, en del af mig gør. Når der er noget jeg vil have, er der en manipulator der kommer frem i mig. Denne manipulator har også været der siden jeg var lille og dengang var det chips og sodavand der var mit drug. Jeg kan argumentere for alt i verdenen. Jeg kan argumentere for forsat brug af benzodiazepiner, jeg kan argumentere for atomvåben og holocaust og jeg kan blive ved med dette indtil den jeg argumenterer med/mod bliver så træt af min urokkeligt insisterende agenda, at de simpelthen bliver udmattede og ikke længere kan. Indtil de overgiver sig og jeg får min vilje. Den eneste jeg kan huske der ikke bed på mit bullshit var en overlæge i doublediagnoseteamet, der udmærket kunne se det ikke var mig, men misbrugeren i mig, der talte. Misbrugs-mig er ikke en særlig rar person, misbrugs-mig walks in mysterious ways, men er stadig totalt forudsigelig. Misbrugs-mig vil gøre alt hvad der står i ordets magt for at få fat i stoffer.

Obama skrev:
Det hjælper ikke at sidde og have pisse ondt af sig selv og de ting man har gjort. Er du utilfreds med noget i dit liv, så rejs dig op og gør det der skal til for at ændre det.
Hvis du hellere vil sidde med snuden i bordpladen eller sidde og koge coke på en ske, end at have mennesker omkring dig, som vil dig, så fortsæt. Men ellers så begynd at "walk the walk, instead of talking the talk".


Jeg indser at jeg ikke kan sidde og græde for evigt over de ting jeg har gjort. Når chancen byder sig, skal der gøres op for det igen. Jeg er så småt begyndt at gå vejen.




Imp skrev:
Fremadrettet er det ihvertfald, som Obama siger, at ændre sin opførsel. Hvis skammen bliver ulidelig pga noget, der kan undgås, så bør du prøve at undgå det. Se det som en konsekvens af at tage stimulanter. Og overvej så, om det opvejer det positive ved at tage stimulanter. Det kan være skide svært at erkende, at der er nogle ting i ens stofbrug, man ikke har kontrol over. Jeg føler selv, jeg har styr på det meste i mit liv. Men der er aspekter af mit stofbrug, som jeg ikke har styr på. Og det er sgu noget af en kamel for mig at sluge, at der er visse stoffer jeg bare skal holde mig fra.


Jeg er nået til det punkt i min misbrugskarriere, hvor jeg indser jeg ikke, nogenside, kan tage narkotika igen. Jeg kan ikke engang ryge fede eller drikke bajere. Hvis jeg skal være clean, skal jeg også være clean for alt. Det eneste CNS stimulerende jeg tager disse dage, er når jeg kan få lov til at være med på morgenkaffen. Ellers intet. Jeg er stadig på det tidlige stadie af min "cleanness", hvor det stadig gør ondt at tænke på jeg aldrig igen vil ryge mig dum på bong, stå fuldstændig brændt på et dansegulv eller være puttet ind af et varmt opiat-tæppe. De siger at dette går over, at på et tidspunkt vil det være en drivende kraft i mit liv. At om måske fem måneder, vil jeg kigge tilbage på dette som tiden hvor jeg vendte mit liv på hovedet og gjorde mig selv en tjeneste. Den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet. Jeg glæder mig meget til den dag.

Imp skrev:
En måde at bearbejde skam er først og fremmest at få en andens vurdering på situationen (som du også får i kraft af du går til psykolog). Skam er noget, der virkelig kan blæses ud af proportioner i ens eget hoved. Det er jo der, det opstår. At få andre folks syn på tingene, og i øvrigt få snakket med de involverede, kan få en meget ned på jorden igen. Måske finder man ud af, der faktisk ikke er så meget at skamme sig over som man troede. Men prøv at få sagt undskyld til folk, som du ved har følt sig trådt over tæerne af din opførsel. Hvis du ikke snakker med dem, kan de jo heller ikke vide, at du føler skam. Som jo i dette tilfælde er en slags anger, fordi du føler du har gjort andre uret. En følelse som i bund og grund bare er medmenneskelighed. Hvis du kan opføre dig som et røvhul overfor folk, uden at have det det mindste dårligt med det, så ville du være sociopat.


Du har ret. Min psykolog's second opinion har været meget god for mig, da det har fået mig til at indse at meget af skammen, som du siger, er fuldstændig blæst ud af rammerne. At de ting jeg føler skam over, er ret naturlige. Jeg vil som Obama også råder til, snakke med de mennesker involveret i de episoder jeg føler skam over og prøve at gøre det godt igen. Mange af tingene, er som sagt ikke slemme overhovedet, men bagateller.

Imp skrev:
Prøv at bruge mindre tid på at skamme dig. Du skammer dig over ting i fortiden, som du alligevel ikke kan ændre. Prøv i stedet at lære af det og leve din fremtid derefter. Det gør al den tid, du har brugt på skammen, mere værdigfuld.


Det agter jeg at gøre, hver session jeg har hos min psykolog, gør jeg føler mig nogle gram lettere når jeg går derfra.

Tak for jeres input, det varmer.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 dec 2017 21:02 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 dec 2004 14:22
Indlæg: 2447
Geografisk sted: Schwiez
Obama skrev:
Der er i min verden kun en måde at komme videre fra at sidde med en masse skam. Og det er ved at gøre noget ved det. Sig undskyld til dine venner, hvis damer du har forsøgt at bolle.
Når det så er gjort. Er der kun en ting tilbage at gøre. Nemlig at gøre op med den person du bliver når du tager stoffer. Hvis ikke du vil være den person, så drop stofferne inden du får skubbet alle der holder af dig væk fra den person du bliver når du tager stoffer. Taler af personlig erfaring.

Den person jeg blev, det sidste stykke tid jeg tog stoffer, var pisse ligeglad med alle omkring mig. Jeg udviklede nogle meget uheldige personlighedstræk hvor at jeg kun gad have mennesker i mit liv hvis de kunne "gøre" noget for mig. Jeg sked højt og flot på venners følelser, behov og deres grænser.
Når man har gjort det længe nok ender man uden særlig mange mennesker omkring en, fordi de simpelthen har fået nok af den person.
De mennesker der betyder noget for mig, og som kendte mig før mit misbrug eskalerede har jeg fået ind i mit liv igen nu jeg ikke fodrer det monster jeg bliver når jeg tager stoffer.

Det hjælper ikke at sidde og have pisse ondt af sig selv og de ting man har gjort. Er du utilfreds med noget i dit liv, så rejs dig op og gør det der skal til for at ændre det.
Hvis du hellere vil sidde med snuden i bordpladen eller sidde og koge coke på en ske, end at have mennesker omkring dig, som vil dig, så fortsæt. Men ellers så begynd at "walk the walk, instead of talking the talk".


Kæmpe thumps up


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 dec 2017 21:25 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jan 2009 13:36
Indlæg: 2115
Geografisk sted: Et sted få finder.
Mange tak KK!

@KUASHI
Er du i en eller anden form for misbrugsbehandling nu?
Jeg har fundet ud af at man kan sige undskyld nok så mange gange til dem omkring en. Den måde jeg fik dem ind i mit liv igen, var ved at gøre det der skulle til for at få et godt, clean liv igen.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 dec 2017 21:56 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 nov 2017 05:02
Indlæg: 27
Obama skrev:
@KUASHI
Er du i en eller anden form for misbrugsbehandling nu?
Jeg har fundet ud af at man kan sige undskyld nok så mange gange til dem omkring en. Den måde jeg fik dem ind i mit liv igen, var ved at gøre det der skulle til for at få et godt, clean liv igen.


Jeg er patient i doublediagnoseteamet. Eller, det var hvad det hed engang. Den dag idag hedder det Center for Misbrug, jeg synes dog doublediagnoseteamet ikke alene lyder mere nice, professionelt osv. det beskriver også nærmere hvad det egentlig er de laver. Det er et team dedikeret til patienter med svær psykisk diagnose (bi-polar, skizofreni etc.) og et vedvarende misbrug. Jeg er hvad min sygeplejeske i teamet vil kalde en "kernekunde". Mit misbrug har dog kun eskaleret siden jeg blev patient hos teamet. Det startede ud med jeg kun røg fede og endte med jeg tog alt jeg kunne komme i nærheden af. Jeg anser behandlingen som noget uprofessionel. Jeg fik aldrig tilbuddet om at komme til psykolog igennem teamet. For det meste var det samtaler med en psykiatrisk sygeplejeske der intet mere intuitivt havde at sige end; "hvad skal der til for at du lader være med at tage stoffer?" Fuck if I know, u feel? Hvis uheldet var ude og jeg var svært psykotisk, ville der blive hidkaldt en meget travl overlæge ned fra himlen, der efter bedste evne ville prøve at hive mig ud af mine vrangforestillinger.

Det der hjalp var ikke Center for Misbrug, det var den kombinerede indsats fra min familie, det genoptagede forløb jeg har hos min psykolog, min eget initiativ og faktisk også dig Obama. Du sagde det selv. Når man først er det sted i sit misbrug hvor du koger crack på en ske og leder efter rester på gulvtæppet, er der ingen vej tilbage. Det satte noget i gang inde i mig. Tak

Jeg har været ren i lidt over en uge. Jeg er begyndt at vænne mig til det. Det er svært. Måden jeg måler om hvorvidt mine signalstoffer virker på, er ved at se, hvor meget glæde jeg får ud af at æde en fedtet cheeseburger fra McDonald's. Den første dag efter endt misbrug var der intet at hente. I går var den lidt bedre. Om en måned håber jeg på den er endnu bedre.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 dec 2017 22:09 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jan 2009 13:36
Indlæg: 2115
Geografisk sted: Et sted få finder.
Er virkelig godt at høre du er clean og gerne vil det!! Kæmpe tillykke med starten på dit nye liv! Husk den første clean dag!
Prøv at se om ikke du kan finde et fællesskab i dit nærområde, enten for folk med dobbeltdiagnoser eller et værested for clean mennesker. Det har hjulpet rigtig mange, inklusiv mig selv at jeg havde nogen at spejle mig i og vende verdens store problemer da jeg var nyclean. Prøv evt et NA møde. Det kan virke meget skræmmende og kultagtigt de første par gange, da det udspringer af Minnesotabehandling og "de 12 trin". Men det er altså helt almindelige mennesker der er blevet clean, mange af dem der er til de møder.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 dec 2017 22:16 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 dec 2014 23:50
Indlæg: 228
Geografisk sted: Nordjylland
...


Senest rettet af Freidrich Gauss 12 jul 2018 18:47, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 dec 2017 22:23 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2744
@KUASHI Godt gået.
Det lyder som du har fået et wake up call.
Skammen som nyclean er jo klassisk, ens handlinger i den tid man har været opslugt af det tunge misbrug er sjælndent acceptable for følsomme mennesket. Det blive bedre og det er godt at få snakke om det.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 dec 2017 16:43 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 nov 2017 05:02
Indlæg: 27
Mange tak drenge, jeg vil når jeg rammer en måneds cleantime, give lyd og opdatere cracktråden. Der sker meget for tiden på familiefronten. Min søster har som sagt taget fri så længe det er nødvendigt. Vi har en god ugeplan kørende, hvor der hver dag, er en aktivitet vi skal. I dag har vi, før det begyndte at sne og solen var ude, kørt en masse rundt på hendes og kærestens trial-motorcykler, før det var vi i svømmeren, på genbrugsjagt og så videre. I morgen skal vi ud og køre go-kart. Mega svedigt. Det er noget jeg mener har været absolut essentielt for at jeg ikke fiender af helvedes til. Nærvær 24/7 den første stykke tid. Der er sågar tale om en potentiel skiferie. Det har jeg ikke prøvet siden jeg gik på efterskole.
Jeg ser allerede sundere ud, de sorte render der har fulgt mig, næsten så længe jeg kan huske, er så småt begyndt at gå væk. Kost tre gange om dagen er en luksus jeg har været foruden i meget lang tid.

Hvis jeg finder overskuet, eller kedsomheden driver mig, vil jeg skrive en handlingsplan om hvordan man effektivt kommer ud af en kæmpemisbrug med familiens hjælp, såfremt man ikke har skubbet dem helt ud af ens liv. Jeg indser det ikke er alle stoffer, man bare kan tage en kold tyrker fra. Alkohol, benzo'er og opiater/oider kræver selvfølgelig gradvis seponering. Men jeg vil mene at de samme principper stadig er gældende. Brug den tid og de penge man ellers havde brugt på stoffer, på aktiviteter i stedet. Måske gør jeg det noget mere enkelt end det egentligt er, eller skærer alle misbrug over en kam. Men vil på et tidspunkt gerne af med mine .2 cent omkring hvordan man stopper med whatever.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2017 17:53 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 feb 2008 20:46
Indlæg: 637
Geografisk sted: København
Jeg har indlagt mig frivilligt på et psykiatrisk hospital. De har givet mig diagnosen paranoid skizofreni og jeg forstår ikke helt hvorfor. Men hold kæft hvor er jeg træt af antipsykotisk medicin. Det afhjælper ikke mine problematikker, det kan jeg kun selv. Og så dæmper det min sexlyst og mine sansers skarphed. Forestil jer det modsatte af et mildt syretrip, hele tiden. Det føles sgu ikke sundt.

Så det vil jeg trappe ud af, men alle lægernes advarslers gør mig sgu lidt nervøs. Men noget inde i mig siger mig at det er den rigtigt beslutning.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2017 19:49 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 nov 2017 05:02
Indlæg: 27
Lille Rødhætte skrev:
Jeg har indlagt mig frivilligt på et psykiatrisk hospital. De har givet mig diagnosen paranoid skizofreni og jeg forstår ikke helt hvorfor. Men hold kæft hvor er jeg træt af antipsykotisk medicin. Det afhjælper ikke mine problematikker, det kan jeg kun selv. Og så dæmper det min sexlyst og mine sansers skarphed. Forestil jer det modsatte af et mildt syretrip, hele tiden. Det føles sgu ikke sundt.

Så det vil jeg trappe ud af, men alle lægernes advarslers gør mig sgu lidt nervøs. Men noget inde i mig siger mig at det er den rigtigt beslutning.



Det er jeg ked af at høre.
Antipsykotika er noget værre skidt, prisen som man betaler for ikke at være stangpsykotisk, er næsten ikke det værd. Det første præparat jeg fik var Solian, det gjorde jeg kæmpede med en konstant rastløshed. Jeg kunne ikke side nogen steder i mere end ét minut, før jeg følte at verdenen ville gå under. Jeg kiggede konstant på klokken. Når et minut føles som en time, og der er 60 af dem i en rigtig time, kunne jeg kun gå mere psykisk i spåner end hvad jeg allerede var. Seroquel gør dig fed og sløv, mundtørhedden ødelægger ens tænder. Det eneste jeg kunne lide ved den var at jeg sov 14 timer i døgnet, så det forkortet den tid jeg rent faktisk var ved bevidsthed. Olanzapin gør man ikke kan regulere sult, altså er man konstant sulten. Jeg gik fra 70 til 95 kilo på et par måneder. Mit råd til dig vil være at høre din psykiater om hvorvidt du kan blive skiftet over på Abilify. Medicinen kan betegnes som værende et "light"-antipsykotika. Den går kun i mindre grad ind og regulerer dopamin. Det var først efter jeg blev skiftet over på det præparat at jeg følte mig bare tilnærmelsesvis som mig selv igen og oplevede ikke nogen mærkbare bivirkninger.

Hele ens liv bliver vendt på hovedet når man bliver proppet ned i skizofreni-kassen. Robert Sapolsky siger i hans forlæsning omkring emnet at det er en af de værste måder biologi kan gå galt på. Jeg kan med glæde fortælle dig at der er stor chance for at hele sygdommen dog er kurerbar inden for de næste fem år. En ny række kliniske forsøg er gået i gang i England over de næste tre år, hvor man undersøger virkbarheden af et præparat imod MS. https://www.theguardian.com/society/201 ... gins-trial

Hvis du har nogle spørgsmål, eller på anden vis har brug for lidt støtte, skal du være velkommen til at skrive. Jeg er 24 år den dag idag og gik ned med diagnosen da jeg var 18. Jeg er begyndt at vænne mig til det. Husk at livet ikke stopper.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2017 23:29 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 feb 2008 20:46
Indlæg: 637
Geografisk sted: København
Det er faktisk Abilify de giver mig. Synes slet ikke at det er så "slukkende" som seroquel, men alligevel er det som om at det begrænser min sanselige nydelse. Sådan en osteklokkefornemmelse. Lige nu er jeg på ordinerede benzoer, hvilket jeg er småafhængig af efterhånden. Psykologisk afhængig i hvert fald.

Vildt spændende forsøg. Ser frem til resultaterne! Ikke underligt hvis dopaminhypotesen ender med at være forkert, synes ihvertfald ikke at serotenin- eller dopaminregulering gør noget ved symptomerne, ud over at det (abilify) hjælper mig lidt koncentrationen. Hverken speed, coke eller mdma gør noget specielt ved min oplevelse. Umiddelbart tror jeg at jeg vil accceptere at sådan er verden for mig og så trappe ud.

Held og lykke til dig : )


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 dec 2017 06:40 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 nov 2017 05:02
Indlæg: 27
Efter min erfaring er det at trappe ud, noget man skal brænde nalderne på selv, før man indser at antipsykotika er et nødvendigt onde. Problemet er man sjældent selv indser man er psykotisk, når man selv sidder i det. Jeg var selv på diazepam, dog ikke ordineret, da jeg en dag besluttede mig for at jeg ikke var syg og seponerede mig ud af den Seroquel jeg ellers var ordineret. Det endte med det største trainwreck, som mine positive symptomer blussede op som wildfire. Jeg kunne hive den ene vrangforestilling ud af røven efter den anden. Selvom jeg følte mig selv bedre og også følte mine kognitive evner var forbedret, var det egentlig bare fordi psykosen havde efterladt mig i et overfølsomt stadie hvor jeg kunne gå igennem 5 forskellige humør på en time og grunden til jeg følte jeg var kognitivt forbedret var at jeg i større grad var fanget inde i mit eget, everlasting tankespor af løse associationer.
Jeg vil ikke anbefale dig at trappe ud, men der er ikke rigtigt noget jeg kan gøre. Jeg kender følelsen der fortæller en, at medicinen ikke gør noget godt for en. Men det er så dét der er hele humlen. Skizofreni er sygdommen hvor tanker og følelser nogengange ikke kan have hold i virkeligheden, lige meget hvor rigtigt de lyder eller hvor rigtigt end de føles.

ps husk det også kan være benzoerne der i større grad er ved at tage røven på dig.

EDIT: Det skal også siges at der er ikke er to tilfælde af skizofreni der er ens, nogle af mine venner og bekendte der også lider under sygdommen, er medicinfrie den dag idag og klarer sig godt. Det skal så siges at de ikke rører stoffer overhovedet. Jeg kender ikke til din situation og graden af dine symptomer. Jeg vil dog stadig mene at hvis du fortsat tager stoffer, om så det er stimulanter, cannabis, hallucinogener, depressanter, delirianter eller dissociativer, er det smart at være medicineret. Anse det som et sikkerhedsnet. Du vil også indse der er stoffer du simpelthen ikke får noget effekt ud af. Jeg skal selv bruge latterlige doser LSD før der sker noget. Jeg har førhen forklaret min psykiater at jeg havde prøvet først at stoppe planlagt medicinering, for derefter at tage en mellemdosis svampe, af den grund jeg ikke ville have antipsykotikaen skulle påvirke mit trip. Han kaldte det psykisk selvmord eller noget i den dur. Ganske vist var det også det værste bad-trip jeg nogensinde har været under. Jeg havde svært ved at give slip på min normale tankegang og blev ikke skudt ordenligt afsted into svampespace. Jeg lå i en seng og skreg det første halvdel af trippet indtil jeg "lost my mind". Den anden halvdel af trippet var et regulært kropsligt svampetrip med masser af griner, hallucinationer og hvad der ellers hører til, men det efterlod mig psykotisk i nogle måneder indtil jeg kom på medicinen igen. Jeg havde i mit trip, igen, mistet min sygdomserkendelse og jeg gik psykotisk rundt i et par måneder indtil jeg blev stabiliseret igen. Træd varsomt når du leger med stoffer og er diagnosticeret.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 dec 2017 00:59 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 feb 2008 20:46
Indlæg: 637
Geografisk sted: København
Hmmm. Tak for beskeden. Den har givet mig noget at tænke over. Det er rart at høre om nogle erfaringer fra en anden, specielt hvad angår stoffer. Jeg tænker dog at tillade mig selv noget speed og nogle depressanter da jeg har erfaringer med at de ikke gør det store ift psykotisk tankegang. Hvad er dine erfaringer med ketamin? Jeg synes både at det har hjulpet mig, men det skræmmer mig stadig lidt. Har haft nogle ret slemme øjeblikke på det, hvor min psykose blomstrede op, men har omvendt også mærket dets medicinske virkning på mit sind og lært meget af det.

Jeg må nok indrømme at jeg har det bedst på medicinen. Men jeg er bange for langsigtede bivirkninger. Jeg får månedlige injektioner, så kan ikke komme af foreløbigt, hvilket i hvert fald giver mig massere af tid til at tænke over beslutningen. :hm:

EDIT: På lang sigt vil jeg dog gerne trappe ud, men det er måske ikke realistisk lige foreløbigt. :cheers:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 dec 2017 03:55 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 nov 2017 05:02
Indlæg: 27
Selv tak, det er dejligt du kan få noget ud af mine erfaringer. Selvom der er mange med diagnosen der misbruger, er det ikke alle der er så tæt på virkeligheden at de kan give dig worthwhile råd omkring komorbiditet mellem misbrug og skizofreni og hvordan det ene påvirker det andet og vice versa.

Speed og andre CNS stimulanter er noget der er meget tiltalende for netop folk med vores diagnose. Tankeacceleration og -organisation, sammen med den fokus man får, er kodylt lækkert når man i forvejen døjer med kognitive funktions-nedsættelse. Hvis noget, får en stor fedtet bane speed mig til at føle mig normal og flere vil overclocke min hjerne yderligere. Andre effekter som motivation, snaksaglighed og hvad der ellers får dig til at føle dig som en social superhelt er direkte det modsatte af negative symptomer. Jeg har, før jeg blev clean, nok suget op mod 100 gram dårlig inden for det sidste halvandet år. Måden at lige netop speed bider dig i røven er når nedturen rammer og man ikke kan tænke ud over sin egen næse. Fuck stimulant psykose, hvis du føler du er blevet paranoid i bøtten, er det sgu nok fordi man ikke har sovet. Det er noget alle mennesker blive psykotiske af, ikke kun skizofrene, så husk at sove. Grunden til at "vi" har flere indlæggelser som dobbeltdiagnoser der misbruger amfetamin, er ikke som sådan fordi vi er psykotiske, men suicidale. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg har haft lyst til at fjerne mig selv fra eksistensen i kølvandet på en bender på spædes. Det er vigtigt du tager de forholdsregler der skal til, når der leges med stimulanter, men det ved du nok i forvejen oh du favre fellow narkonørd.

Ketamin er sjovt, det har gået og været mit yndlingsnarko til at være totalt hadeknark og tilbage igen. Jeg anser det lidt ligesom en prut som den kortvarig, lugter grimt og så forsvinder igen. Jeg er vild med det faktum at det næsten hver gang har fået mig til at blive i strålende humør efter jeg har været en tur i hullet. Man skal gå ind i hullet med det i mente at "things are going to get weird". Jeg synes ikke det gjorde mit specielt psykotisk nogen af de gange jeg har prøvet det. Jeg er rimlig god til at banke på hovedet et par gange og sige til mig selv, at jeg har taget en høj dosis dissociativ og dermed ikke ser verdenen som den virkeligt er, men i stedet stærkt forvrænget. Jeg mindes at have læst ketamin er stofinduceret skizofreni engang. Det er svært at beskrive yderligere, som ketamin er noget man sjældent husker noget fra. Sub-k-hole doser kan også være sjove. Kombinationen af speed blandet med lidt hest var vældig populær da jeg var i Berlin og jeg kan sagtens forstå hvorfor. Det er sygt behageligt at danse på. Derudover husker en gang jeg sad på en poolbar med fire venner og fyrede ketamin fra hånden under bordene. En af mine venner, som også er diagnosticeret, blev ved med at zone ud som han dissocierede for sygt. En anden af mine venner sagde, han ikke fattede en skid og det var her hans paranoide symptomer pludseligt blussede op og jeg var nødt til, på en heftig dose hest, at tale ham til ro igen. Jeg tror han var blevet noia om så han var ædru. Lige præcist den kommentar er ikke en han kan klare. Det er mine .2 cent omkring keta. Konklusionen er jeg aldrig har oplevet det har bidt mig mere i røven end hvad ketamin i forvejen ville gøre på en "neurotypisk". Desuden tror jeg måske også der kan være forkskel om du administrerer ketamin S eller R. Eller racemic for den sags skyld. Mit råd omkring det ville være at træde varsomt og lytte til de signaler dit sind sender dig.

Jeg bliver selv skudt i ballen en gang om måneden med Abilify. Det gør jeg sidder lidt højere på den ene balle efterfølgende. :nus:


En dag bliver du medicinfri. Min første psykiater fortalte mig at graden af positive symptomer dæmper sig som man bliver ældre og mere stabil. Måske ikke næste år, men om fem år. Jeg forstår din bekymring mht. bivirkninger. Det er bare en del af gamet som skizofren desværre.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 dec 2017 11:51 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 21 maj 2016 15:12
Indlæg: 313
Ketamin har den egenskab den kan beskytte vores signalstoffer mod nedbrydning som skabes af glutamat der udskilles i hjernen som gøre os deprimeret, der mangler stadig forskning på området, men ketamin mod akut lyst til selvmord skulle vist være en succes !

_________________
Bonzai guru


Senest rettet af ''Bruger-Slettet'' 17 dec 2017 18:22, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 90 indlæg ]  Gå til side Foregående  1, 2, 3, 4, 5  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: nvan og 8 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team