Psychedelia.dk

En abstrakt men konstant nærværende panik-før-lukketid-agtig følelse på næsten alle planer at mit slut-20'erne liv. Føler at tiden speeder hurtigere og hurtigere afsted, og at der en masse potentiale og muligheder jeg ikke har fået udnyttet, og sandsynligvis heller ikke når at gøre noget ved, mens jeg er ung nok til det. Det kan lamme mig ret meget nogen gange, når det lige rammer.

Hjælper ikke på det, at en af mine største nemesis er overspring/udsættelse, som gør at jeg bruger alt for meget tid i et mentalt dødvande, hvor jeg ikke rigtig kommer videre med de ting der er vigtige for mig, men heller ikke rigtig får slappet af og ladet op. Arbejder med denne uvane, men det er godt nok svært, da det har stået på stort set hele mit liv.

I det mindste har jeg ikke været så hårdt ramt af vinter-deprihed i år, hurra for det. Så kan man da lidt bedre holde ud at være til stede i sit liv, og prøve og ændre det til det bedre, end når man har det der "skal-lige-om-på-den-anden-side-af-28.-februar" mindset!

En af mine bedste venner og bandmate har lige fået aggressiv hjernekræft, Min fætter har lige begået selvmord. Jeg sover på et gulv i et øvelokale og har ingen penge. Jeg har fået en sød kæreste, men jeg kan åbenbart ikke finde ud af at være i et forhold. Jalousi og dysfunktionelle mindloops finder altid en vej, uanset hvor loose og cool, jeg bilder mig selv ind at jeg er. Jeg sover aldrig før 5.00 og har et stort dagligt forbrug af Peter Belli tobak. Mit selvbillede er helt fucked for tiden. Jeg kan ikke finde ud af hvem jeg er, eller burde være. Jeg har svært ved sociale situationer, føler ikke længere at jeg har noget relevant at sige, men jeg kan heller ikke finde ud af at være alene. Eneste der hjæper er en god omgang breakcore!

Nogle der ved hvordan man forbliver glad over en længere periode, og har et lykkeligt problemfrit forhold? lol

Pas på jer selv derude venner! Gå med fred.

_________________
Døden er kun begyndelsen

+ 1

Har du overvejet at meditere? Eller gøre noget der er betydningsfuldt for dig, hvor du får slappet af (hobbyer)? Som du selv nævner er det blot en (u)vane, og vaner kan ændres. Har selv været der, har selv ændret mine vaner både den ene og den anden vej, men min pointe er, at det slet ikke er umuligt.

@Anarchobase har du overvejet at få professionel hjælp? Og er Peter Belli tobak hash? ^^ Du lyder til lidt at være ramt af angst og en form for generel nedtur. Tag det seriøst og få snakket med nogen om det. Dog tror jeg aldrig, at du vil oplevet et lykkeligt problemfrit forhold lol. Men du vil helt klart kunne arbejde dig hen imod det. Fordybelse i ens hobbier synes jeg dog ofte hjælper.

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

jeg har været i østen i 1 mdr. så kæmper med alkoholdabst. / og for det ikke er løgn røg jeg på hospitalet i doha med de abst. !! hvor de gav mig drop med morfin sagde de. jeg har aldrig fået mofin før i armen . ca 20 timer og kunne så flyve videre hjem ....har i noget kendskab til abst. fra mofinen ?? for nu har mine alkoholdabst. varet 8 dage så der må også være noget fra morfinen .....uholdligt til trods for jeg har mine vanlige oxepax 2 om dagen ...har øget til 4 tager det ikke helt. byd ind med lidt hjælp

Der skal altid lægge en udtrapningsplan ved opstart af benzodizipiner, de har i den grad svigtet


quote="Khazim"]

Harster: Jeg synes det er rigtig vigtigt at du vender dine tanker med din læge/psykiater, så i kan få snakket om en holdbar løsning.
Det ville være en skam at stoppe med din behandling, udelukkende fordi du er nervøs for potentielle bivirkninger. Der må jo være en grund til at du har opsøgt psykiater i første omgang.

Om det så er medicin der er det optimale valg for dig, er svært at sige. Derfor er det vigtigt at få snakket med dine behandlere omkring hvordan du har det med medicineringen og hvorfor du har det sådan

Nu er det ikke kotume at psykiatere (og ej heller læger) fortæller om alle tænkelige og utænkelige bivirkninger ved en given behandling, når de starter op.
Jeg kan til dels godt forstå at du føler dig svigtet, men jeg tror bestemt ikke at han har gjort det for at snyde dig.

Hvad mener du med at du ikke har andre muligheder end at selvmedicinere?[/quote]

Går dagligt og føler folk laver spirituelle lege med mig. Og føler mig tom og ligegyldig.

Er det før og/eller efter din tur på en masse drugs i weekenden? For hvis det kun har været efter weekenden er det ikke så unormalt efter de doser du har indtaget. Uanset hvad gør det ikke noget godt for en depressiv tilgang at indtage så meget amfetamin. Kunne ikke lade være, fordi jeg tænker du er et godt liv værdig!

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

Det er noget jeg har døjet med siden jeg var lille pga jeg har skizofreni, og er 18 nu. Men fik først min diagnose i november.. Mange tak for din besked hector

-