fudge skrev:
Jeg tror dit liv er lidt på vej i den forkerte retning lige pt. Synes lidt jeg kan fornemme at du ikke helt er klar til at slippe det endnu, men jeg vil måske overveje din nuværende omgangskreds og miljø.
Jeg finder det egentlig meget interessant at læse om, men det minder mest af alt om en tragedie in the making.
Hvordan er dit dag til dag liv for tiden? Ryger du crack hele dagen, eller har du noget at holde dig beskæftiget med eller hvordan står det til?
Jeg skal være fuldstændig ærlig at sige at det aldrig har gået dårligere. Du har ret i jeg ikke er parat til at slippe stoffer, et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv er; hvornår er jeg? Jeg er kontanthjælpsmodtager der får en forhøjet ydelse grundet svær psykisk diagnose. Jeg har ikke arbejdet siden jeg gik ned med skizofreni som 18 årig. Mit liv er stilstand, jeg er for "syg" til at komme i rigtig aktivering og kommunen prioriterer jeg kommer ud af mit aktive misbrug før de vil sende mig videre i systemet. Jeg har en hf med et latterligt lavt gennemsnit (jeg kom igennem på en cocktail af gin og benzoer) så der er ingen worthwhile universitets uddannelser jeg kan komme ind på. Jeg strejfer rundt i byen og når jeg kan overkomme det er jeg frivillig bartender. Når man er "svært" psykisk syg og går derhjemme er man nødt til at finde hobbyer at beskæftige sig med. Jeg maler, mixer vinyl, spiller en gang i mellem computer og så er der narkotika. Jeg anser mig selv som level 6/10 narkonørd. Jeg ved helvedes meget om stoffer, så meget at jeg næsten ikke har respekt for dem mere. Jeg ved ikke om der er nogen der kender det, at miste respekt for stoffer jo mere de ved om dem. Det er ikke nødvendigt, men jeg fortrækker mindst én mild fed om dagen. En almindelig størrelse joint eller en to-smøgs kan gøre mig grænse-psykotisk i flere timer, så jeg holder det lavt. Af en eller anden mærkelig grund bliver jeg ikke skraldpsykotisk af hardcore stimulanter, medmindre jeg ikke sover. Derfor har jeg landings-kits i form af benzodiazepiner. Dissociativer er sjove til tider. Som en tur i tivoli. Ligeså er psykedelika. Jeg er en af de typer der enten bare er ligeglad eller har et dødsønske, jeg blander alt hvad jeg kan komme i nærheden af. Husker events og fester hvor der er blevet blandet kokain, amfetamin, methylphenidat, svampe, ketamin og changa. Alt sammen inden for den samme nat. Jeg ryger mine cigaretter hurtigt, jeg drikker min øl hurtigt, jeg tager store streger. Jeg er bange for det er angst-relateret. Jeg er ikke engang sikker på hvorfor jeg misbruger, jeg er bange for det er en blanding af selvhad, diagnosehad, kedsomhed. Måske har jeg gjort det her shit så længe, jeg identificerer mig selv som "langt ude misbruger". Jeg vil nødig kalde mig selv "Steso", for ærligt talt, har jeg aldrig mødt en der har kaldt sig det, fatte to brikker. Jeg læser foruden heller ikke bøger på grund af koncentrations-besvær og lavt energiniveau.
Jeg lever for natten for det meste, byen jeg kommer fra er på trods af beskeden størrelse, gearet til mig. Der er sågar en lille men passioneret undergrund for elektronisk musik, jeg følger. Jeg prøver så vidt muligt at køre eskapisme på maksimalt niveau. Jeg hader mig selv når jeg vågner om morgenen, omkring 9 eller 10 af mine nikotinabstinenser. Jeg ryger en smøg eller to efter behov, sidder en halv time og tænker over min situation. Jeg laver et morgen mix på mit DVS setup og stopper når det første trainwreck forkommer. Har jeg en klump hash ryger jeg en nol af den. Så er det lidt hip som hap hvad der kommer til at ske. Op af formiddagen prøver jeg at få stablet en aftale på benene med et af mine medmennesker. En undskyldning for at komme ud af lejligheden for ellers lukker jeg mig bare inde for at grave efter ny musik eller spille fucking Minecraft* eller noget equally useless.
Jeg anser det at jeg er begyndt at ryge crack som verdens største fuck-up. Der er ingen andre jeg bebrejder end mig selv. Jeg kan dog generelt ikke lide folk med cluster B personlighedsforstyrrelser. Jeg siger ikke det er min vens borderfinke der fik mig til at ryge crack, men jeg anser hende som en vigtig katalysator til min ven og jeg's fancy new crack habbit og eventuelle fald. Den ven der sidder i saksen med mig, min bedste ven, er ikke nogen jeg vil give afkald på, på grund af narkotika. Vi sidder i det her sammen og vi agter at støtte hindanden til et liv uden kokain. Vi skal tage alle mulige andre stoffer, men vi skal aldrig røre kokain igen, navenligt crack. Det lyder ikke som en optimal løsning, men jeg vil på ingen måde være ham foruden, han er en af de bedste mennesker jeg kender. En ener, du ved. Han har allerede lavet NC regel på tøsen med BPD. Det er en god start.
Og så lige for en god ordens skyld, jeg ved udmærket godt at folk skizofrenidiagnoser skal holde sig LANGT væk fra stoffer, navneligt potente stimulanter (selv kaffe egentlig) af chance for at blive (permanent) psykotisk. I har fuldstændig ret og jeg skal være ærlig at sige, jeg ikke fatter hvordan jeg kan være så velfungerende dagen idag, med både en afhængighed af stimulanter og en fully loaded skizofrenidiagnose. Hvis der er nogen der føler de skal være hurtige på buzzeren omkring den problematik; please lad være.
Jeg skal snakke med min sygeplejeske i doublediagnoseteamet om mit lille crack problem her engang i ugen. Når jeg forklarer situationens alvor, er jeg sikker på der kommer til at ske noget relativt akut. Kan ikke huske hvad der specifikt sker når der er tale om en patient med svær psykisk lidelse, men jeg kan forstille mig indlæggelse, enten åben eller lukket, indtil jeg er detoxed.
*Er der nogen der vil spille Minecraft med en pseudo-intelligent crack-head, så send en pm. Vi har en fed server.

Du siger du ikke læser bøger, men du skriver virkelig godt. Det mener jeg helt oprigtigt. Hvis du kommer på fode igen, og mangler noget at udfylde tiden/kedsomheden med, håber jeg næsten du gør noget mere i det, for du har en fængende måde at beskrive dit liv på, og fornemmer også, at du har haft vilde nok episoder i dit liv, til at kunne skrive nogen virkelig interessante historier.
Krydser fingre for, at du har fået noget hjælp til at komme ud af misbruget.