Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Afhængig af fantasy?
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=18&t=54642
Side 1 af 1

Forfatter:  ahelbo [ 30 mar 2018 05:54 ]
Titel:  Afhængig af fantasy?

En af mine venner der har prøvet alt fra ketamin til LSD tager nu fantasy hver dag. I min naivitet troede jeg fantasy var MDMA lignende og tænkte derfor ikke der var fare for dagligt brug.
Jeg tog fejl.. nogen der har prøvet lignende og hvordan stopper man.? trapper man ud som med opoid el. benzoer eller?

Forfatter:  Bl0dpump [ 30 mar 2018 07:50 ]
Titel:  Re: Afhængig af fantasy?

Så hvis det havde været MDMA han tog på daglig basis så du ingen problemer i det? :roll:

Forfatter:  Hector Salamanca [ 30 mar 2018 08:30 ]
Titel:  Re: Afhængig af fantasy?

Bl0dpump skrev:
Så hvis det havde været MDMA han tog på daglig basis så du ingen problemer i det? :roll:


Jeg læser det som om at han tænkte at GHB, ligesom MDMA ikke er fedt at bruge hver dag. Ved MDMA opbygger man jo indenfor en 3 ture på en uge en forholdvis stor tolerance. Ikke på samme måde som ved svampe og LSD hvor effekten kan udeblive helt. Men tror ikke der findes mange der bruger MDMA hver dag, magien forsvinder og depressionen tager hurtigt til. Det er mere normalt at blive afhængig af GHB og det vidste trådstarteren åbenbart ikke.

EDIT: Jeg ved ikke særlig meget om GHB, men er ret sikker på at det er smart at trappe sig ud. Det kan vidst have nogen ret nederen effekter når man er blevet afhængig. Det minder jo lidt om alkohol og der kan man i hvert fald få nogle ret voldsomme svedeture osv. hvis man ikke trapper sig ud af en afhængighed.

Held og lykke med din ven i hvert fald!

Forfatter:  Frugthat [ 30 mar 2018 09:03 ]
Titel:  Re: Afhængig af fantasy?

Det er absolut ikke for sjov at være afhængig af GHB.
Der er en sticky tråd om det her viewtopic.php?f=18&t=19044 , og der findes flere tråde på forum om det.

Forfatter:  DDSIT [ 30 mar 2018 11:59 ]
Titel:  Re: Afhængig af fantasy?

Vedrørende udtrapning, så kommer det an på hvor meget og hvor længe han har taget GHB. Men ved længere og større forbrug, kan det være farligt at stoppe fra den ene dag til den anden.

Jeg har ikke styr på, hvordan det er lettest eller smartest at udtrappe, men er sikker på du kan finde noget brugbar information, ved at søge her på siden eller ved brug af google.

Alt godt til din kammerat. GHB er som Frugthat siger ikke for sjov, så forsøg på bedste vis, at oplys din kammerat om konsekvenser ved at fortsætte.

Forfatter:  Shambhala [ 30 mar 2018 15:26 ]
Titel:  Re: Afhængig af fantasy?

Hvis det er noget der har stået på i længere tid og med stor dosis/tolerance, kan det være meget nødvendigt at opsøge hjælp til det, da abstinenserne som andre skriver kan være livsfarlige. Der findes steder i DK hvor de kan udtrappe ham med xyrem, som er den farmaceutiske udgave af GHB. Der foregår udtrapningen kontrolleret, med anæstesiovervågning osv, og man er i trygge hænder. Hvis du får ham overtalt til at søge hjælp hos et misbrugscenter kan de videresende ham til sådan et sted.
Har haft et par venner der ikke har kunne styre hætteflasken. De lykkedes begge at komme ud af det på egen hånd, efter hhv. 1 og 6 måneders hverdagsbrug. Jeg ved fra den ene, at han substituerede med alkohol for at komme igennem abstinensperioden. Så man kan (afhængigt af situation og sind) komme igennem det selv, men jeg vil klart anbefale at få søgt noget hjælp til det.

Forfatter:  ahelbo [ 30 mar 2018 21:37 ]
Titel:  Re: Afhængig af fantasy?

tak "frugthat for link, kan se han ikke er den eneste..
Hvis der er nogen der kender til gratis afvændingstilbud med dette stof, han kan jo ikke bare stoppe da der er chance for kramper m.m... han har taget det fast i over 1/2 år og tager detca hver 4-5 time nu, så rigtig slemt.. han har brug for et skub for at stoppe (han vil gerne) så hvis nogen kender til tilbud?
og tak for alle svar..

Forfatter:  MrPlanter [ 31 mar 2018 01:14 ]
Titel:  Re: Afhængig af fantasy?

Dem jeg kender der har skulle komme ud af et GHB misbrug har brug Phenibut som er et kosttilskud. Det skulle være noget af det eneste der kunne tage abstinenserner.

Forfatter:  Shambhala [ 31 mar 2018 12:02 ]
Titel:  Re: Afhængig af fantasy?

Det kommer jo meget an på hvor i landet han bor. Hvis han bor i kbh kan han rette henvendelse til Kabs City der ligger ved Nørreport st, jeg ved at de tidligere har haft GHB afhængige de har sendt til afgiftning. Men ellers tror jeg de fleste misbrugscentre vil videresende ham til det rette sted, hvis ikke selv de har kompetencerne til at tage sig af det

Forfatter:  MDMAInMedicine2 [ 01 apr 2018 03:02 ]
Titel:  Re: Afhængig af fantasy?

Danny Reving fra netop KABS havde et indlæg om GHB sidste gang i deres foredragsrække. Han talte om at det er så farligt, at man bør afruses under indlæggelse (og at aftrapning med GHB - dvs. ikke substitution - er ved at vinde indpas, selvom det stadig er svært at få i DK). Men jeg ville tage fat i KABS for et konkret råd.
https://kabs.dk/wp-content/uploads/2017/12/GHB-GBL.pdf

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/