Obama skrev:
Det var ikke for at tale ned til dig faktisk. Men point taken
Jeg synes at du konstant glider af det jeg skriver til dig og snakker utroligt svævende om løst og fast...
Gider du ikke godt svare på følgende spørgsmål sådan helt kontant opstillet i punktform?
1. Lad os tage et eksempel her, hvad nu hvis du gør den her person fuldstændig afhængig af din healing og du pludselig skal have penge for det, eller opdager at den her person forfølger dig eller kimmer dig ned konstant fordi at han/hun er i så stor ubalance eller er psykotisk? Hvad så?
2. Misbrugsbehandling er altså ikke en hobby på linje med skak hvor man konsekvensfrit kan afprøve nye indlæringsteknikker. Det her handler om liv og død for de misbrugere som er så skadet af gamet, at de faktisk erkender at de har et problem og et ønske om at stoppe. Er du godt klar over det? Og er du klar til at tage ansvaret og konsekvenserne af det?
3. Hvad vil du gøre hvis ham min nævnte ven der har været udsat for overgreb som barn pludselig overlod alt tro og tillid til dig og din behandling? Vil du turde behandle ham?
4. Hvordan vil du behandle en med dobbeltdiagnose? Lad os sige paranoid skizofreni og et opioid og hashmisbrug? Han får psykofarmaka for hans skizofreni. Vil du turde tage ansvaret for ham og i så fald, hvordan vil du behandle ham? Skal han smide sin psykofarmaka?
5. Hvor skadet skal en person være, før du ikke længere mener du har evnerne til at behandle personen?
6. Er du villig til at fortsætte med at hjælpe den samme person i en længere årrække ganske gratis?
Nej du betvivler mine kompetencer og jeg forsvarer min ret til ikke at gide skulle forsvare dem hvilket er ret meta så kan godt forstå hvis du også har svært ved at følge med.
Til nr. 1 så er det en del af livet som behandler, terapeut rådgiver osv. at nogle gange ser nogle en slags redderrolle i en, og vil søge at tillægge en alskens uforløst de ikke selv kan rumme ved sig selv. At tro at nogle terapuetiske discipliner står uden for oplevelser som denne synes jeg måske grænser til det naive. Du ser ny-uddannede psykologer, helt grønne coaches/NLP-practitioners, socialrådgivere, socialpædagoger for bare at nævne nogle få, hvor for dette scenarie sker, og sker ofte. At jeg skulle ruste mig i mere end andre faggrupper og underlægges mere scrutiny må du forklare mig, det er ikke mit job når det er dig som tvivler, ikke for at lyde træls.
Til nr. 2 er det igen en opsamling af hvilke tilbud som reelt er derude og hvor mange både trænede og meget grønne og nye folk som sidder med særligt svære tilfælde. Der er mange kan jeg forklare dig, og rigtigt mange som fejler, grusomt. Men havde jeg i stedet for at arbejde med denne slags viden, taget div. kurser som ligger tæt op af de trends og ideer som samtiden har så ville selv samme publikum klappe i hænderne. Du må forstå at folk har selv et frit valg til at deltage og jeg påstår ikke at jeg udretter mirakler, tværtimod! Det jeg laver er navigering og præcisionsrådgvining. Hvad folk bruger den viden til, kan jeg henvise til folk eller proffesioner som laver mere specificeret terapi eller arbejde. Det du prøver at afklare er etikken i at udføre en slags arbejde hvori nogle har nogle forventninger, eller forhåbninger til min rolle, ikke deres udfald. Det jeg prøver at fortælle dig er at alt den slags viden og metodik som du eller andre priser så højt engang stod hvor jeg står. Med en mere præcis eller bredere løsning og samtidigt pludselig også alt modstanden og det etiske ansvar? for de andre professioner som i sig selv i slutningen af trendsfasen, enten begynder at forsvare deres eksitensberettigelse imens de uddanner flere og flere, eller omvendt begynder at fremstå kliché agtigt.
Til nr 3 må du også forstå at jeg ikke skal behandle eller agere mentor eller rollemodel i den slags arbejde selvom man selvfølgelig kan argumentere for at det til dels altid sker i en vis grad. Dog er hele meningen med det at udradere denne tænkning da det egentligt er relationsarbejde du påpeger men dette er rådgivning og oplysning om sammenhænge, og hans tendens til at ville hægte sig på mig er en del af modellerne som ville blive påpeget såfremt det overskred mine grænser og hvis jeg kunne fornemme at han søgte relation ikke rådgivning.
Til nr 4, så er dobbeltdiagnose i mine øjne igen et symptom på et system som ikke formår at strukturere korrekt men begynder at søge mudrerede forklaringsmodeller i stedet for at direkte gøre det de burde. Studere det organ de forsøger at helbrede. Nogle skizofrene er stemmehørere, nogle ser hallucinationer og andre er paranoide og præget af vrangforestilligner for at simplificere det. Vidt forskellige hjerneproblematikker og centre involveret hvis du som psykiatri altså begyndte at have en mere ydmyg tilgang til tidligere tiders fejlantagelser. Misbrug kan også have mange årsager og både være demonstrativt, copingstrategi, eller en helt fornuftig ide om selvmedicinering men med rigtigt dårligt redskaber/metoder som kan ses af personen hvor de står nu. Dermed igen tilbage til navigering fremfor relationsdannelse.
Til nr. 5, nogle mennesker er ikke parat til at kigge på syv parametre så derfor ideen om at skalere det ned til 3 og 5 så en person som har kognition som en 5 årig og kan sidde og kigge på billeder og tegne og snakke måske kropsfornemmelser osv, kan have gavn af det. Det vil dog altid være et skøn, og ønsker nogle relationsdannelse eller nogle at diskuttere med så ville jeg pr. defination spilde deres tid, hvis ikke de var interesseret i den form for rådgivning jeg tilbyder.
Til nr. 6 Nej det har aldrig været en del af planen, selvom frivilligt ca. 30 procent af tiden doneres til personer og organisationer uden midler, men selvfølgelig hvis jeg så at nogen ville være hjælpløs foruden min hjælp eller støtte havde jeg uden tvivl taget tid, og ressourcer af til dem. Derudover har jeg selv et ret rummeligt forhold til at have andre mennesker inde på livet af mig, men som professionel vil jeg ikke kunne eller have lyst til at overtage en mentor eller omsorgsrolle, da det er den følelsesdrevede mentalitet som jeg peget på at vi snart skal til at lægge af os. Hvis jeg kan rådgive og løfte 20 rådgivere eller fagpersoner som derefter højner kvaliteten af deres arbejde eller dem de måske selv underviser så rammer jeg flest og udfra en mere jordnær kausalitet også forårsage mest gavn. Man kan også tænke i andre baner og prøve at forestille sig at lige netop denne man poster energi i, vil sprede sig som andre ringe i vandet osv. men det er i mine øjne en smule romantiseret og kan man ikke have med sig ind i rådgivningsøjemed hvis man skal hjælpe folk med at se svære problematikker i øjnene, da netop det ofte er svaret. At erkende det svære, for først der åbenbares løsningen ofte. Noget med modstand, blinde vinkler og energiarbejde at gøre også men det er vel og mærket muligt.
Så alt i alt har jeg selv et ton af etiske dilemmaer som desværre eller heldigvis, præger store dele af min daglige tænkning, men om jeg er i tvivl om effekten, intentionen og præcisionen i metoden, så står jeg soleklart fast. At modstanden opstår, er for mig stadig tricky at deale med men historisk giver det mening at det er broden for at integrere noget nyt.