Hej folkens
Vi er to studerende fra journalisthøjskolen, der skal lave et tv-indslag som en del af vores undervisning.
I den forbindelse vil vi meget gerne med på en alternativ svampejagt, hvor det ikke handler om kantareller eller karl johan, men om psilocybin svampe!
Udsendelsen skal som udgangspunkt bruges til internt brug på skolen, men det kunne være fedt, hvis der blev mulighed for at offentliggøre det.
Jeg (Blok) er selv bruger herinde og kender miljøerne omkring stoffer, hvor åbenhed overfor medier ikke ligefrem er i høj kurs.
Vi synes, det er en vigtig historie, at der vokser euforiserende stoffer i Danmarks natur, som man forsøger at forbyde igennem lovgivning, men for at kunne lave historien SKAL vi død og pine bruge en case-person, der er villig til at have et par journalister med på svampetur.
Vores deadline er på fredag, så vi skal meget gerne have en aftale i hus i løbet af i dag.
Hvis en eller flere af jer svampeplukkere skulle have interesse i at medvirke kan jeg (Blok) kontaktes på tlf: 60 66 67 43 og mail:
madsbk@mail.dmjx.dk, så kan vi aftale nærmere om, hvad der skal ske, og hvor det skal foregå. Vi besvarer selvfølgelig også gerne spørgsmål til projektet.
Vi håber, at I vil være med på ideen.
Hilsen Mads og Karoline.