Jeg har endnu ikke forsøgt mig med svampe eller andre psykedeliske midler.
Ryger dog regelmæssigt pot, ikke noget som giver sygt meget stener, men jeg kommer mere i sådan en stemning af at ville suge ny viden til mig og gerne diskuterer det med andre samtidigt. Her i går kom jeg også virkelig i en fase, hvor jeg lagde mærke til mine sanser i en ret høj grad, kunne forstille mig at det svarer til et meget mildt svampe trip, hvis de overhovedet kan sammenlignes. Men jeg har tit følt sådan efter en joint eller to, og det er også i stor grad gået med over til den almindelige hverdag, hvor jeg bare går over tænker over livet, på Gud, og alt muligt andet. Der er kommet flere nuancer i livet.
Jeg vil stadigt gerne prøve svampe, men tror jeg er kommet mere eller mindre ud af min depressive/angst tilstand igennem pot og reflektering efterfølgende.
Sysser skrev:
Interesant, er på 22'ende år på antidepressiva, har prøvet det meste, er i øjeblikket, endnu engang, ved at prøve at stoppe. De første gange kom min angst tilbage på 2-3 dagen, nu griber jeg det lidt anderledes an og kan gå 5-7 dage, inden angsten slår kloen i mig igen. Desværre kan jeg kun strække tiden, ved at være hurtigt ude med mine angstdæmpende præparater. Håber på sigt at komme helt af med det antidepressive medicin meeen, så skal det rigtig lange seje træk i gang, når benzodiasepinerne skal udfases og her kunne det være interessant at høre om andres erfaringer med svampe. Det er længe siden jeg har prøvet svampe-35 år næsten. Har til gengæld tit tænkt svampe, de sidste 7-8 år,men dels har jeg haft sværere ved at komme ud og jeg ville ikke ane hvor jeg skulle finde dem. Så input af både den ene og den anden slags vil blive modtaget med stor glæde og interesse

Jeg har for mit eget vedkommende, fundet ud af at det i stor grad afhænger af at finde frem til hvad der udløser angsten i ens liv. Jeg fik det tit psykisk dårligt når jeg var blandt for mange mennesker, hvilket gav en masse input tilbage jeg ikke kunne fordøje på engang.
Men jeg har også gået med en masse fortrængte ønsker og planer for hvad jeg vil. Har altid gerne vil ud at rejse, samt opleve en masse ting. Men havde bare isoleret mig i samme by i over 13 år, uden at gøre noget ved disse ønsker. Og det er der jeg tror angsten træder ind, og påvirker ens sociale liv blandt andet. Her for en måned siden valgte jeg at opsige min lejelighed, hvorefter jeg er flyttet op til Aalborg, som ligesom er startskuddet på at gøre det jeg altid gerne har ville. Jeg blev også nødt til at gå fra min kæreste, som nok var det sværeste. Men jeg gjorde op med mig selv, at det vores forhold begrænsede mig, og at det slet ikke var det jeg ville. Jeg tror alle med angst lever et liv de egenligt ikke ønsker, men er fanget i en slags ond cirkel der gør det svært at komme ud igen. Mit råd vil være, at trække stikket ud, trykke på reset knappen, og så gøre noget helt nyt. Har fået sparet penge op til en rejse til Israel og så tager jeg den derefter. Men min angst for at være sammen med andre er mere eller mindre udryddet. Jeg har dog før følt det sådan, eftersom angsten kan komme i perioder. Men det er et godt tegn at den har været væk i over 1 måned

Mvh LazyDazy