Psychedelia.dk

Hej Psy.

Jeg har nu prøvet at spise svampe 4 gange, og det har været meget blandede rejser jeg har været ude på. Imponerende smukt, skrækslagende, mystisk, enormt sjovt & overdrevet surrealistisk (Her tænker jeg især på Copelandia Cyanescens som jeg har prøvet her de to sidste gange). Der fik jeg virkelig øjnende op for hvad psykedelika er, hvor stor respekt man skal have for de små sataner. Det er egentlig ret sjovt at tænke på syntes jeg, vi fik i hvert fald kæmpe griner på, da vi kom i tanke om at vi blev snydt af nogle små jordbundsvoksende organismer (Svampene)*

Men jeg er virkelig ikke interesseret i at stoppe helt med at spise svampe, selvom jeg nu synes at jeg har opnået meget af det jeg gerne ville. Dog er jeg kommet meget i tvivl om jeg skal lade helt være, fordi at min bedstemor nemlig er psykotisk skizofren* Og min mor siger at det går i arv og derfor har jeg vidst nok omkring 3% chance for at udvikle skizofreni (det lyder umiddelbart ikke af meget), og når man overbelaster sin hjerne med så store filosofiske tanker, indtryk og den slags, så skulle der jo gerne være en endnu større chance for, enten at udvikle en psykose eller skizofreni. Min mor vil selvfølgelig overhovedet ikke have at jeg rør den slags, men hun forstår det ikke. Jeg æder det jo ikke fordi jeg synes det er fedt! Jeg har prøvet at forklare hende stille og roligt hvad og hvorfor jeg indtager det, men uden hæld desværre. Men vil i give lægerne ret i at hvis ens bedstemor er psyksisk syg, så arver børn og børnebørn også det samme gen? :S

Jeg er ret ked af hvis jeg helt skal holde mig helt fra svampe, mescalin osv. Men jeg har besluttet mig for at jeg prøver det 2 gange endnu og så holder jeg en meget lang pause, muligvis på 3-4 år.

Jeg kan sige at jeg til dagligt ikke bliver udsat for særligt store press som stress, ensomhed og tristhed. Jeg har det godt, og så kan man jo godt sige, at det hæver vægten tilbage på ligevægt hvis i forstår.

Så siger jeg mange tak og vil ønske jer alle sammen en fantastisk god dag og så vil bede til guderne om at det er noget vås det som lægerne og alle de onde forebyggelsesansatte siger om den slags!

Det er fuldstændigt korrekt at der rent statistisk er en sammenhæng mellem risikoen for at udvikle det lægevidenskaben kalder "skizofreni" og forekomsten af det i ens familie. Du har altså en større risiko end andre. Men derfor betyder det jo ikke at du rent faktisk udvikler denne tilstand.

Hvornår ved man at man er ved at udvikle skizofreni? Kan man ved at lytte til sig selv, forebygge det? Eller vågner man bare den ene morgen og så snakker man med sig selv uden selv at vide at det er unormalt?

Ps. den rissiko, hvor stor er den?

Altså jeg går jo heller ikke og tænker til dagligt over at jeg kan blive psykotisk ved at spise svampene. Jeg ved at man kan rissikere det, men jeg har den opfattelse at hvis man hele tiden går og frygter det sker, så sker det! Og for det andet hvis jeg gik og var bange for det og fik paranoia, så ville psykedelika slet ikke være noget for mig. Det tror jeg der er flere der ville give mig ret i.

Men jeg er dog stadig lidt nervøs for at det center i hjernen, som udløser evighedshallucinationer og skizofrene tanker bliver aktiveret..

Du skal i højere grad tænke på det som en psykologisk end en genetisk arv - nogle vil sikkert sige noget andet. Mange studier omhandlende børn og unges opvækst, peger hen i mod at en tryg barndom, selvtillid og selvstændighed skaber en stabil person siden hen i livet. Altså, hvis du har haft et trygt liv med kærlighed nok er grundlaget for at anlægge skizofreni væsentligt mindre!

Umiddelbart lyder du fornuftig og velovervejet nok, men du siger at du har snakket med din mor om det. Hvor gammel er du? For hvis du er nervøs for risikoen og stadig er i en tidlig alder, hvor skizofreni og psykiske lidelser har relativt stor chance for at opstå, i og med at du er ved at "samle" din identitet, burde du nok holde igen, især eftersom du siger at du har fået det ud af svampene du vil.

Jeg er godt nok kun 16, og jeg ved godt at det er meget tidligt, lidt for tidligt at prøve den slags. Jeg ved det kan være farligt med den slags under puberteten osv. da det kan skade ens udvikling.

Godt nok er jeg kun 16, men jeg virker utrolig udviklet i forhold til min alder. For det første ligner jeg ikke en på 16, folk tror i hvert fald at jeg er fyldt 18 eller snart gør det. Mange mener også at jeg er ret moden, i hvert fald på mange områder, jeg ved så ikke om dovenhed har noget med modenhed?

Men mine venner har altid været 2-3 år ældre en jeg selv, og det siger jo også lidt om hvordan min indre krop og hjerne fungerer..

Jeg synes nærmere at det siger, at du ser op til folk der er ældre end dig selv, da de besidder en væremåde/kultur du ser op til og ønsker at være en del af. Her i blandt også eksperimentering med stoffer, hvilket jeg ikke ser noget specielt positivt i, i din alder.
Der er sku sjovt at de fleste selverklærede hurtigt og specielt udviklede, altid gør det i en "og derfor må jeg gerne drikke, ryge, sniffe tidligere". Man skulle tro at de hurtigt udviklede og modne unge skulle være mere interesseret i bøger end stoffer. BTW siger udseende ikke en skid om hvor gammel man er indeni.

Ayers Rock. Jeg forstår udemærket hvad du mener med det, men hvis jeg tænker grundigt over det, så tror jeg ikke det er fordi jeg ser så meget op til dem. Jeg tror nærmere det er lidt omvendt hvis jeg skal være ærlig. Nu skal det her ikke lyde som blær! Misforstå mig ej.

Altså min vennekreds er meget forskellig. Jeg har løbet sammen med alle mulige typer i alle slags aldre. Stofmisbrugere i større og mindre grad, folk der så ned på de typer, kærlige mennesker, rare mennesker, skøre mennesker. Alle mulige.

Jeg startede allerede i en ret tidlig alder at drikke alkohol (i 12 års alderen). Så startede jeg derefter med at interessere mig for hash, jeg læste om cannabis i lidt over et år og så måtte jeg prøve det. Første gang fik jeg ingen effekt overhovedet. Så gik der et halvt år endnu og jeg ville prøve det igen. Denne gang slog det kraftigt (røg på spand). Blev skuffet over virkningen. Det var ikke som forventet. Så prøvede jeg det igen.... Og så igen, og det blev bedre. Jeg begyndte at udvikle et lille misbrug, jeg fik tit lyst til at ryge, og sådan havde jeg det i et års tid.
Så blev jeg moden. Det gik op for mig at jeg faktisk ikke gad at løbe rundt og ligne en junkie. Jeg trappede fuldstændigt ned. Røg maks 1 gang om måneden "før i tiden 3-4 gange om ugen, hvis ikke mere* Jeg stoppede næsten fuldstændig med at drikke, drikker højst 10 gange om året nu, for at blive stiv. Men jeg kan godt lide at sidde med mine venner af og til og så bare sidde og sludre med en bajer i hånden ...

Min vennekreds svingede meget. Jeg var sammen med dem fra min klasse, og så var der dem fra andre skoler, og ældre gutter. Det skiftede tit. Mest pågrund af at det var de der lidt hårde nogle jeg var sammen med, eller kæmpe skæve. Men jeg tror mest af alt at jeg var sammen med dem fordi de syntes jeg var sjov. Jeg var helt anderledes i forhold til dem. Jeg var plantedrengen som alle kaldte mig. OG det de løb rundt og lavede syntes jeg i en periode var sjovt. Jeg har altid elsket at lave lidt ballade, alt det forbudte, det er det der er mest spændende "isæer på Bornholm" Eller det var det.

Tiden gik og livet gik mer eog mere op for mig. Rigtig mange af mine venner, var ikke rigtige venner. Jeg pissede dem af og holdt mig fra dem, skulle ikke ind i det miljø længere.

Så begyndte jeg at arbejde i musikhuzet i Rønne, og der mødte jeg jo alle mulige. Så kom jeg i snak med nogle lidt ældre piger og jeg kom til fester osv. sammen med dem, og nu har vi det ellers bare herre fedt nu når vi ses. Mig og så dem ude fra gymnasiet.

Nu har jeg sådan lige kort fortalt det seneste af mit liv, og imens jeg har siddet og skrevet alt det her gik det også lidt op for mig hvorfor jeg er sammen med lidt ældre personer.

Det fordi at rigtig mange af mine jævnaldrende er så snævertsynet og kun kan tænke på sig selv. I deres øjne kan man ikke tillade sig bare den mindste smule at skille sig ud fra mængden uden at man skal have diverse tilråb! :S

Den egenskab har mine lidt ældre venner ikke. De snakker heller ikke så grimt som mange andre, og det er det som jeg tænder meget på!

Givet din alder og dine bekymringer vil jeg råde dig til at vente med at røre entheogener til du er blevet lidt ældre. Der sker sgu så meget når man rammer de sene teenageår, en masse beslutninger man skal tage, en masse pres og forventninger fra skole, forældre, evt. kærester osv. - jeg tror det kan være godt for mange at vente med svampene til de er forbi denne fase.

Jeg var selv tidligt ude og trippede første gang som 15-årig. En ven og jeg havde et meget kaotisk trip, som vi blev ret rundt på gulvet af. Efterfølgende tog jeg ikke psykedeliske stoffer i tre år, ikke fordi jeg forbød mig selv det, men simpelthen fordi det ikke trak i mig, og efterfølgende har jeg haft en periode fra jeg var 18 og nogle år frem hvor jeg eksperimenterede en del med div. substanser indtil jeg igen blev "mæt" og nu er det knap 2½ år siden jeg sidst har rørt noget psykedelisk.

Det var min vej, du har sikkert en anden der er rigtig for dig. - Min pointe er bare at der er masser af tid til at udforske og udfordre psyken. Lige nu sker der, for de fleste på din alder anyway, så meget i livet at det i sig selv er rigeligt stimulerende uden brug af psykedeliske stoffer. - Men du kender dig selv bedst og du ved bedre end folk herinde hvad du har lyst til og hvad der trækker i dig.

Held og lykke og pas på dig selv!

Tusind tak for svarende. Jeg kan sagtens bruge dem til en masse ting
Jeg har 2 trips liggende endnu og jeg kan ikke få mig selv til at smide dem ud. De bliver indtaget en dag sammen med min bedste ven. (selvfølgelig ikke samme dag ) og så må jeg tage en lang pause.

Desværre kan i ikke knipse bagsiden af psykedelika væk :S
Men hva faen!

Well. Jeg vil stadig ikke råde dig til at gøre det. MEN, efter den post du har lavet, har jeg nok fået et lidt andet syn på dig, du lyder fornuftig og velovervejet, spørgsmålet er så om det ligefrem berettiger din adfærd. Husk at vær åben overfor hvad dit sind og din ubevidsthed lader komme frem til overfladen. Med din baggrund synes jeg det kunne være ekstra fornuftigt at tilegne sig noget psykologisk og social viden, men den får du jo alligevel når du skal hen til dine store gymnasievenner

Andreas: Godt nok sjældent man ser brugere herinde have et forbrug på din måde. Det er sku dejligt at se.