Skyggen skrev:
Man hører så meget om disse fantastiske livsændrende egenskaber, som psykedeliske stoffer har. Så meget at det for mig lyder som en plat hippieklichéfortælling... Men hvad jeg aldrig har læst eller hørt er hvordan eller hvorfor det ændrer ens liv til det bedre; bliver man en gladere person? Får man en udefinerbar forståelse af verden, som bare gør det hele nemmere at have med at gøre? Begynder man at handle anderledes? Jeg ved godt at det ikke er tråden til disse spørgsmål, hvis det er så fjern eller flyt det, men nu blev jeg for nysgerrig.
Som jeg forstår det er denne tråd ret åben. Hovedemnet er Psilocybin svampe, og underemnet er Spørgsmål og svar. Trådstarter skriver ikke at det nødvendigvis skal handle om tekniske aspekter såsom dyrkning. Så, som jeg forstår det kan man sagtens stille spørgsmål til selve oplevelsen af svampetrippet her.
Hvorfor er hippieklichefortællingen plat?
Jeg støder tit ind i hippiefordommen hvis jeg fortæller om mine ideer og tanker der udspringer af mine oplevelser med psilocybin. Det er frustrerende at blive smækket i bås med et ord og en 50 år gammel tidsånd, der igennem historien har fået udvasket sit mening og indhold. Hippieklichefortællingen er for mig at se en utopi, der som så mange andre utopier er til for at efterstræbe.
Hvordan ændrer ens liv sig til det bedre?
Om noget bliver bedre eller værre er subjektivt. Men som jeg har oplevet det, bliver livet større. Det er den direkte oplevelse og erkendelse af at man som levende væsen har mere potentiale end hvad man før troede muligt.
Hvorfor?
Fordi disse oplevelser har givet mig et pludseligt og overraskende større indblik i mig selv og den verden jeg lever i, som jeg egentlig kun kan se som en hjælp i forhold til at blive 100% lykkelig.
Men det er ikke nemt at blive glad.