SPIDS NØGENHAT
Psilocybe semilanceata

Spids nøgenhat vokser især på ret fugtige enge.
Hatten er ½-1½ cm bred, ofte med en
karakteristisk spids facon .
Hattens farve ændres drastisk, når den tørrer.
Som purung er den grå-oliven, somme tider mere
ovre i det brunlige, laserende, den er klæbrig
og altid med stribet rand. I tørvejr får først
spidsen en hvidlig eller gyldengul farve, der
efterhånden breder sig til hele hatten; samtidig forsvinder randstriberne.
Når svampen bliver gammel, eller udsættes for nattefrost, bliver den kulsort
og smattet. Stokken er 5-12 cm lang, ca. 2 mm tyk. Lamellerne er altid
mørkerøde eller brunrøde (sorte på de gamle, smattede). Der findes
dobbeltgængere med enten gule eller hvide-hvidgrå lameller.

De fleste spids nøgenhat blåner: Nogle timer efter plukningen vil stokken
på nogle af svampene få et ret svagt blåligt-irgrønt skær. Dette er et ret
sikkert kendetegn på, at det er den rigtige svamp, men man kan dog risikere
at have plukket rigtige, gode spids nøgenhat, der ikke blåner. Tidligere
troede man derfor, at der var tale om to arter; men det er næppe tilfældet.
Den blånende egenskab er en pudsighed, som alle de stærkt psilocybinholdige
svampe har til fælles, således blåner trold-nøgenhat (Psilocybe cubensis)
også. Der findes dog også enkelte svampe, der blåner, uden at de indeholder
psilocybin, blandt andet blegblå bredblad (Stropharia albocyanea).

Spids nøgenhat træffes selskabeligt voksende, især på fugtige enge med
græssende kreaturer, men jeg har dog også fundet enkelte eksemplarer andre
steder, bl.a. i en skov, hvor der voksede lysesiv langs en grøft. Det er
typisk, at svampen vokser hvor der gror græsarterne lysesiv (Juncus effusus)
eller bølget bunke (Deschampsia flexuosa). Lysesiv vokser i tuer, og ligner
forvokset purløg. bølget bunke vokser også gerne i tuer, den kan danne
meterhøje strå, bladene har skærende skarp kant og furer på langs, der ses
som lyse striber, når bladet holdes op mod lyset.
Man kan finde enkelte eksemplarer af spids nøgenhat allerede om sommeren i
perioder med fugtigt vejr, og i fugtige perioder i august-september kan det
være lønsomt at samle den. Men i perioder med lidt lunere vejr efter den
første, lette nattefrost skyder den frem i stor mængde: I Danmark sker det
gerne i begyndelsen af oktober, i Norge 1-2 måneder tidligere. I milde
vintre, og længere sydpå i Europa, kan den plukkes ved juletid. Svampen
er lille og svær at få øje på, især er det svært at finde den første. Når du
er et sted, hvor du mener den kunne gro, så stop hele tiden op og se dig
omkring. Hvis der vokser andre små marksvampe, f.eks. glanshatte, er det et
godt tegn. Men hvis marken for nylig har været pløjet op, er det ikke så godt.

Amerikanerne kalder svampen Liberty Cap, hvilket kunne oversættes til
"frihedens svamp", og passer fint med virkningen: Uanset undertrykkelse og
forbudspolitik kan "de" ikke tage svampen fra mig. Oversættelsen kan dog
kritiseres, Liberty Cap var navnet på de spidse huer fra tiden omkring den
Franske revolution, der har facon som hatten af spids nøgenhat.
Det er en ualmindelig dejlig og kraftig hallucinogen svamp, og når først man
har fundet det rigtige sted kan den plukkes i stor mængde. Den tåler at blive
tørret ved stuetemperatur eller over en radiator, og kan så holde sig et års
tid, ved knastør opbevaring kan den holde sig betydeligt længere. Dosering:








Ved almindelig tør (ikke knastør) opbevaring


Svampen er undersøgt kemisk. Den indeholder ca. 0,1% psilocybin i forhold til
frisk vægt, 1% i forhold til tør vægt, se side qq. Ved en anden undersøgelse
blev der fundet o,36% psilocybin og o,12% baeocystin, så det vil sige: Den er
rig på psilocybin, men indeholder desværre også en del baeocystin.
Psilocinindholdet er lille, men ikke 0. Ved nok en anden undersøgelse blev hat
og stok analyseret hver for sig. Det viste sig, at i det gamle
herbariemateriale, der blev brugt til analysen, var psilocybinkoncentrationen
i hattene dobbelt så stor som i stokkene.