Benzodiazepiner er gode til at ligge en dæmper på trippet. Noget beroligende antipsykotisk medicin (Seroquel evt.?) tror jeg også kan bruges.

Jeg tror ikke antipsykotisk er at foretrække. Har selv haft et topic kørende om antipsykotisk som tripkiller, hvor i kan løse hvorfor http://psychedelia.dk/forum/viewtopic.p ... 25#p483025

lidt off topic. men kan antipsykotisk heller ikke bruges til at dæmpe stimulanser?

Jeg har generelt ikke lyst til at være firkantet, for jeg ved godt oplevelsen kan være forskellig fra person til person men følgende mener jeg gør sig gældende:

1. Hvis du begynder at komme ud i frygt eller angst, så er det muligvis fordi du ikke har forberedt dig ordentlig. Sæt dig ind i hvad der kommer til at ske. Hvor længe det kan vare og afklar med dig selv at du kommer til at åbne nogle døre som måske har været lukket i lang tid, men at det er ok de bliver åbnet nu.

2. Gå afslappet og med ro i sindet ind i trippet. Slap af... flyd med... åben dig op.... hold intet tilbage. Accepter alt det fører med sig.... for i sidste ende så skal du nok komme tilbage til "verden" uanset hvor meget du har taget.

3. Det er ikke et party drug. Hav et formål med at tage dem... selv udvikling er den helt åbenlyse måde at gå ind i det på. Det kan også være du søger inspiration til det du arbejde med eller din hobby. Har efterhånden læst nogle tråde hvor man fx kan se en kunst malers udvikling fra før til under til lang tid efter... udviklingen er slående.

4. Hvis du er usikker... så hav en pålidelig trip sitter første gang eller de første par gange. Hjælp vedkommende ved at sætte ham eller hende ind i hvad de kan forvente og hvordan de skal reagere / ikke reagere. Det gør du bedst ved selv at sætte dig ind i det først og det kan tage tid.
Min makker har aldrig prøvet noget vildere end at ryge fed og var ret nervøs ved mit første trip. Men han klarede det til UG... var aldrig på renden til at flippe ud, og han forsøgte heller ikke at fucke med mig ved at lave ansigter eller gemme sig og sådan noget barnligt pjat. Derimod så opfordrede han mig på en forholdsvis neutral måde at bevæge mig længere ind når jeg selv var i tvivl...

5. Det der med at synge skulle være en god metode... jeg havde helt ubevist puttet den engelske udgave af Puf Den Magiske Drage ind i min playliste. Det tror jeg altså gjorde en forskel for mig, fordi det var en sang vi sang meget i folkeskolen da jeg var lille.
Terrence McKenna sagde selv når han var begyndt at drive hen imod The Meatlocker at han ville synge, for det kunne dreje hans trip en anden retning.

Det er vigtigt at vide at trippet ikke bare lige pludselig bliver bad og så er det sådan det er... det handler udelukkende om din egen indstilling. Du kan godt dreje fra igen og søge væk fra det der skræmmer, men for at være helt ærlig, så tror jeg det er mere sundt for dig enten at gå det i møde eller lade det opsluge dig.
Størstedelen af de rapporter jeg har læst hvor folk har accepteret det uhyggelige og IKKE flygtet fra det, så bestod det kun i en kort periode og så blev det opløst igen, fordi det var en måde at bearbejde det på der lå begravet i din underbevisthed.

Så som sådan så findes der ikke bad trips... kun "nemme" og "hårde" trips. Du får noget ud af dem alle... forhåbentlig positivt, hvis du lytter og reagerer på det du har oplevet efterfølgende. Det er ikke en mirakelkur. Man kan sige at svampe svarer til at koge 10-15 psykolog timer ned til 4 timer.

Men når det er sagt... nyd det, bare nyd det... læg dig helt afslappet og flyd med. Det er en fantastisk verden du har derinde i dit personlige univers!

Når først jeg er i 'the bardo' ville ikke ti vilde barndomssange eller alle tænkelige benzo-præparater kunne slå mig ned. Det skal simpelthen gennemleves i den rette setting og så ved man næste gang man "hænger der" at det passérer. Du må have nogle psyko-spirituelle teknikker parat til at håndtere kriser.