Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Bad trip - jeg vil vide, hvad det er! https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=2&t=50649 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | bobfirkant [ 12 okt 2015 16:39 ] |
Titel: | Bad trip - jeg vil vide, hvad det er! |
Hej alle. Jeg har haft et par gode men meget milde trips på trøfler i løbet af det sidste års tid og er blevet meget nysgerrig på, hvad svampene ellers har at tilbyde. Jeg har haft godt med held i sprøjten i det igangværende efterår og har samlet 25-30 gram tørrede spids nøgenhat - rigeligt til mig og min kammerat i det kommende år! Min ven er fyr og flamme, mens jeg er den mere forsigtige og eftertænksomme type. Jeg tænker utroligt meget over mange ting, og jeg har brug for at have styr på tingene - ellers spinner mit hovede afsted med mig. Jeg har læst samtlige trip rapporter efterhånden, og de fleste giver jo appetit på selv at gå ud og give den gas ![]() Inden da vil jeg gerne forsøge at forstå, hvad et bad trip egentlig er, da det dels vil hjælpe mig med nerverne forud for selve trippet samt selvfølgelig/forhåbentlig hjælpe mig igennem, hvis jeg selv skulle ende i et bad trip! Så derfor: Hvad ER et bad trip overhovedet??? Flere beskriver det som en tur i helvede og tilbage igen, men det er jo ikke specielt konkret... Er det forbundet med tristhed, er det "tunge tanker", er det angst, er det svimmelhed som i en kæmpe brandert...??! Nogen beskriver også et bad trip som en positiv eller konstruktiv oplevelse, hvor man kan arbejde med sine følelser. Det forstår jeg ikke helt?? Kan man have kontrol i et bad trip? I så fald kan det ikke være som et angst anfald - eller tager jeg fejl? Angst er nok det, jeg har allermest respekt for og nødigst vil opleve !!! Kort sagt - vil I ikke dele Jeres dårlige trips med mig og samtidig forsøge i så mange detaljer at forklare, hvad det helt konkret er, der kendetegnede oplevelsen. Og lige så vigtigt - hvordan kom I ud af det? Jeg vil ikke tage andre midler så som benzo´er for at kompensere for et bad trip, hvis jeg skulle være så uheldig at ende i et! Jeg har som sagt pløjet Psychedelia og andre gode fora igennem, men det står altså stadig meget uklart for mig, hvad det er, I andre har oplevet under Jeres bad trips.... Takker for tålmodigheden!!! Vh Bobfirkant ps. Voldsom angst er nok - som nævnt - den følelse, jeg er mest bekymret for. |
Forfatter: | Leah [ 12 okt 2015 17:31 ] |
Titel: | Re: Bad trip - jeg vil vide, hvad det er! |
Hvis det er voldsom angst, du er mest bange for, så ville et bad trip for dig nok være: voldsom angst. Ikke dermed sagt, at det kun er hvad du kan opleve. Det kan være alt mellem himmel og jord, også ting du ikke ved du "har i dig". Jeg blev ekstremt paranoid over, om jeg egentlig kunne kommunikere med/stole på mine venner, hvilket førte til jeg følte mig alene, som trak mig ned i en spiral af angst for om jeg var blevet sindssyg. Jeg havde før dette aldrig været bange for at være sindssyg eller været mistroisk over for disse venner. Og havde for den sags skyld heller ikke nogen grund til at være det. Bad trips er meget forskellige, det kommer an på hvad der kommer op til overfladen, men det er jo noget man ikke bryder sig om, ellers ville det ikke være et bad trip. ![]() |
Forfatter: | c109 [ 12 okt 2015 19:00 ] |
Titel: | Re: Bad trip - jeg vil vide, hvad det er! |
Det er slet ikke så mystisk. Det er bare forskellige følelser som kan blive forstærket af svampene. Tag svampene når du er i godt humør, og du er sikker på at du vil. Ellers er du ikke klar til det. |
Forfatter: | Soft parade [ 12 okt 2015 19:08 ] |
Titel: | Re: Bad trip - jeg vil vide, hvad det er! |
Jeg har også oplevet at være bange for at blive sindsyg. Det skyldtes dog elendig setting (København centrum lørdag nat). Jeg blev konstant bombarderet med kraftige indtryk og tanker om en masse ting i mit liv. Dog holdte jeg hovedet koldt, og blev ved med at minde mig selv om at det snart var slut, så det gik nu ikke så galt. Ellers har jeg aldrig haft negative oplevelser på trips. Det lyder til du respektere stoffet hvilket i min verden er rigtig vigtigt og i har valgt en fornuftig dosis, så jeg kan ikke se noget problem. God fornøjelse ![]() |
Forfatter: | bobfirkant [ 12 okt 2015 20:32 ] |
Titel: | Re: Bad trip - jeg vil vide, hvad det er! |
Tak for svar foreløbig - byd gerne ind med flere! Det er nok mangelen på kontrol, jeg er lidt bange for. Jeg blev dybt mystificeret og positivt overrasket over oplevelsen de gange, jeg har prøvet trøfler. Jeg oplevede ikke skyggen af angst eller ubehag! MEN - Spids Nøgenhat er jo "en anden slags te", og jeg ved fra mine "studier", at påvirkningen er i en helt anden liga. Det er selvfølgelig også helt bevidst, at vi starter ud med 0,75 gram. Jeg tænker, at et eventuelt bad trip ikke kan være helt "til Helvede" med så beskeden en dosis? Vh Bobfirkant |
Forfatter: | Hector Salamanca [ 12 okt 2015 23:13 ] |
Titel: | Re: Bad trip - jeg vil vide, hvad det er! |
bobfirkant skrev: Tak for svar foreløbig - byd gerne ind med flere! Det er nok mangelen på kontrol, jeg er lidt bange for. Jeg blev dybt mystificeret og positivt overrasket over oplevelsen de gange, jeg har prøvet trøfler. Jeg oplevede ikke skyggen af angst eller ubehag! MEN - Spids Nøgenhat er jo "en anden slags te", og jeg ved fra mine "studier", at påvirkningen er i en helt anden liga. Det er selvfølgelig også helt bevidst, at vi starter ud med 0,75 gram. Jeg tænker, at et eventuelt bad trip ikke kan være helt "til Helvede" med så beskeden en dosis? Vh Bobfirkant Jeg tror også det er en rigtig fornuftig start dosis. Nu plejer jeg selv bare at tælle svampene, og der har jeg startet ud med 20 SN, har så avanceret til 30-40 stykker. Når jeg har taget 30, har jeg trippet, men aldrig mistet grebet om virkeligheden helt. Som nogen af de andre er inde på, så lyder det til at du har den rigtige tilgang. Når du har læst så mange triprapporter, ved du bedre end så mange andre, hvad der kan gå galt. Når man ved hvad der kan gå galt, er det også nemmere at rette op på. På svampe og andre psykedeliske substanser, er set og setting pisse vigtigt. For mig personligt fungere det pisse godt at være ude i naturen sammen med en god ven. Hvis i skal have en tripsitter, så sørg for at det er en der ikke har andre planer og gerne vil prøve at flyde med i jeres tanker. Jeg har nemlig prøvet at have en tripsitter der gerne ville have os over at mødes med en anden ven, selvom vi lige nød flotte traces i græsset, og generelt bare ikke flød med i vores underlige verden. Det vil jeg næsten påstå var mere ødelæggende for trippet, end vigtigheden af en tripsitter. Så vælg din tripsitter med omhu, hvis i skal have sådan en! |
Forfatter: | GizzaR [ 12 okt 2015 23:54 ] |
Titel: | Re: Bad trip - jeg vil vide, hvad det er! |
Har efterhånden prøvet svampe en 10-12 gange over de sidste mange år, i år har jeg taget 1,6g tørret nøgenhat der har været smæk på hvergang med syge halluer faver osv osv har dog ikke mistet grebet og har altid ku kalde mig tilbage (være seriøst/normal) men kun i en meget kort periode, dette er mest på comeup og peaket, har ingeb problemer med andre mennesker når man er ved at "lande igen" altså det aftager... Naturen er super vigtig for mig og giver klart mest sammen med noget musik! Aldrig rigtig haft bad trip, dog for en uge siden fik jeg nogle underlige tanker i 5 min hvor jeg bildte mig selv ind jeg nok havde taget for meget 1,6 til at starte med og 0,3 45 min efter.. havde dog et dejligt trip! Og var nok mest fordi jeg havde en ven med der tog lidt mindre, og ikke var så erfaren |
Forfatter: | Randomname [ 13 okt 2015 13:22 ] |
Titel: | Re: Bad trip - jeg vil vide, hvad det er! |
Et "bad trip" er typisk et selvforstærkende negativt tankemønster, som regel omhandlende sundhedsmæssige eller sociale aspekter. Problemet opstår, fordi man ikke altid tænker lige logisk under påvirkning af fx svampe. Et eksempel på pointen: Good trip: "Jeg har det varmt" -> Åbner vindue / tager tøj af. Bad trip: "Jeg har det varmt" -> "Man kan overophede på nogle stoffer" -> "Åh nej, nu stiger min puls også", "Jeg føler mig også lidt svimmel" -> Får det endnu varmere, højere puls, mere panik. Good trip: "Min ven ser på mig, han virker underlig" -> "OK, vi er også på svampe!" Bad trip: "Min ven ser på mig, han virker underlig" -> "Hvorfor har han noget imod mig?" -> "Hvad vil han mig?" -> "Jeg føler mig ikke velkommen, hvorfor er han sur på mig?" etc. etc. Jeg håber at mønstret et tydeligt. Man må acceptere, at en af præmisserne for den psykedeliske oplevelse er, at man afgiver kontrol over turen, og dermed også, at man ikke nødvendigvis kan tvinge oplevelsen i nogen specifik retning. Det hjælper dog at være bevidst om, at svampe rent fysiologisk er ret harmløse (sundhedsmæssige aspekt), og at minde sig om, at man er på svampe, når man forsøger at tolke på socialeaspekter. ![]() |
Forfatter: | GizzaR [ 13 okt 2015 13:36 ] |
Titel: | Re: Bad trip - jeg vil vide, hvad det er! |
Giver randomname meget ret! Som regl fucked up tanke mønster som udvikler sig til dårlige tanker som kan udløse panik mm, der man skal tage dybe indåndinger prøve at slappe af og komme ned igen.. |
Forfatter: | bobfirkant [ 13 okt 2015 16:12 ] |
Titel: | Re: Bad trip - jeg vil vide, hvad det er! |
Tak igen, alle mand ![]() Nogen af Jer nævner eksempler, som minder ret meget om nogen af de dårlige oplevelser, jeg har haft med hash. For meget røg har et par gange givet mig nogen trælse paranoia-agtige oplevelser, hvor jeg pludselig er blevet helt vildt mistroisk overfor min bedste ven - eller pludselig kommer i tvivl om, hvorvidt jeg måske selv er kommet til at sige noget rigtigt dumt, som bare totalt har fucked en ellers god stemning op. Så kører tankerne bare i en uendelig nedadgående spiral... Vi må se, hvordan det går. Jeg gi´r en melding, når vi er landet på den anden side! Vh Bobfirkant |
Forfatter: | snergodthaha [ 08 nov 2015 08:23 ] |
Titel: | Re: Bad trip - jeg vil vide, hvad det er! |
Man kan også sige at det du går ind med er det du får ud af det. Den gode gamle... Hvis jeg beder dig om ikke at tænke på en lyserød elefant, hvad tænker du så på? Det bedste du kan gøre er at rydde op i sindet inden dagen og så hold fokus på de positive ting. ie: du kan ikke vælge ikke at tænke på noget, du kan kun vælge at tænke på noget andet. Det er en form af "the secret", hvor du får hvad du tænker på uanset hvilket fortegn du anvender. Hvilket også giver meget god mening, du kan jo heller ikke fokusere på at være glad ved at du tænke på at du ikke må være sur. Din hjerne er ligeglad med den del hvor du tænker "må ikke"... den registrerer kun ordene "sur" eller "glad" og giver dig tilsvarende tilbage. |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |