Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 20 apr 2024 00:01


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 25 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 28 okt 2016 17:20 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jul 2009 17:31
Indlæg: 37
Hej der ude.

Jeg har været noget deprisiv i en længer periode (ca 6 mådner)
Tiderliger i livet slos jeg meget med depression, og tror den på vej tilbage.
Er lidt ensom til tider, savner kærligheden, og har det lidt svært med mennesker.
Jeg drikker en del for tiden, har ikke meget overskud, og selvtiliden er væk. Passer arbejd og sport, så lidt overskud er der.
Jeg får hjælp, og skal så småt starte i behandling. Så der bliver taget hånd om mig.

Tidliger tog jeg psykedeliske stoffet (3-4 gange om året) og syntes de gav et god syn på livet.
Kunne se tingene på en anden/ny måde. Det åbnet op for nogle ting, og syntes jeg blev mere bevist om nogle ting om mig selv

Jeg har en pose svampe i køleskabet. Har groet for ca 2 år siden.
Jeg har tænkt lidt fram og tilbage om det ville være en god, eller dårlig ide at tage på et trip.
Har aldrig gjort det mens jeg har været trist. Og vil gerne høre andres erfaringer.

Så har du selv prøvet et trippe på en dårlig dag, i en dårlig periode, eller kender noget til det, høre jeg gerne.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 okt 2016 19:06 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2016 22:30
Indlæg: 109
Har altid hørt at det forstærker den sindstilstand du er i. Så hvis du ikke er glad og oven på ville jeg nok ikke begive mig ud i det med svampe.. Bare min egen mening:)

_________________
Everything will be okay in the end.
If it´s not okay, it´s not the end.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 okt 2016 05:55 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jul 2009 17:31
Indlæg: 37
Jeg har også på fornemmelsen at det er en rigtig dårlig ide.
Men er blevet nysgerrig efter jeg fik tanken, og vil gerne høre folks erfaringer på et trist trip.
Kan det overhovedet bruges. Er der noget at lære.
Eller er det en desperat udvej. Som ikke føre noget godt med sig.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 okt 2016 10:52 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2009 11:55
Indlæg: 2306
Geografisk sted: Casa Tranquila
Jeg tror ikke svampe er en god løsning på depression, medmindre man har en dygtig teraupeut til stede. Du kan være heldig at det virker, men der er samtidig en risiko for at det forværre din situation. Som minimum skal du have en en rigtig god ven tilstede, som er æddru og ved hvad det vil sige at trippe. Men du skal mærke efter inden i dig selv, om du tror du kan håndtere at behandle problemerne. Hvis det skal hjælpe at trippe, skal du nok gå imod problemerne med åbne arme og snakke med din tripsitter om hvad der er galt, og hvordan det kan blive bedre.

Jeg har selv prøvet at kurere nogen kærestesorger med psykedelika. Det virkede ikke rigtigt, måske fordi jeg samtidig havde et andet formål med mit trip. Nemlig at have det sjovt med mine venner. Desuden var de her kærestesorger ikke særlig voldsomme længere. Det jeg prøver at sige er:

Lad være med at gøre det, hvis du føler det ikke vil virke.

Hvis du gør det alligevel så skal du allerhelst anskaffe dig en psykedelisk terapeaut eller en rigtig god ven (som ved hvad det vil sige at trippe). I begge tilfælde skal i snakke om hvad meningen er med trippet inden.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 okt 2016 08:33 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jul 2009 17:31
Indlæg: 37
Det bliver nok heller ikke til noget som det ser ud nu.
Jeg svinger for meget for tiden. Kan pluslig blive rat så ked af det på bare 2 sek. Så jeg ved ikke rigtig hvor jeg har mig.
Jeg skal som sagt også starte i behandling. Det tager bare altid så lang tid sådan noget, og er ved at være træt af at skulle i gemmen møllen en gang til.
Men der er nok ikke meget andet a gøre, end at prøve at holde hovedet højt. Rejse mig når jeg falder, og banke hovedet ind i muren.

Tak for svar


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 okt 2016 11:43 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2016 22:30
Indlæg: 109
Kapsel skrev:
Det bliver nok heller ikke til noget som det ser ud nu.
Jeg svinger for meget for tiden. Kan pluslig blive rat så ked af det på bare 2 sek. Så jeg ved ikke rigtig hvor jeg har mig.
Jeg skal som sagt også starte i behandling. Det tager bare altid så lang tid sådan noget, og er ved at være træt af at skulle i gemmen møllen en gang til.
Men der er nok ikke meget andet a gøre, end at prøve at holde hovedet højt. Rejse mig når jeg falder, og banke hovedet ind i muren.

Tak for svar



Hvis du ikke er meget for anti depressive midler, som de fleste nu engang ikke er ..

Så syntes jeg du skulle prøve perikon.. Har os gået med depression , har stadigvæk en der lure, samt angst.

Perikon er "grønne lykkepiller" fordi det natur medicin . Kan vær de giver dig et løft. Bare et forslag .
Har selv gået til psykolog os, for angst og depression. Stoppet hurtigt igen da han ikke var min kop the, skal have fat i en ny.

Bare husk du er ikke alene, der andre som har det som dig.

Hopper du rejser dig stærk og kommer oven på igen hurtigst som muligt..
Du må meget gerne skrive videre herinde hvordan det går og står til...

:nus:

_________________
Everything will be okay in the end.
If it´s not okay, it´s not the end.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 okt 2016 15:09 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jul 2009 17:31
Indlæg: 37
:tnx:

Ved ikke om jeg skal have piller inu eller hvordan. Men er heller ikke meget for piller.
Nu må jeg se.
Jeg har fået en akutteam på mig, som skal finder ud af hvilken behandling jeg skal have.
Det er bare trættende. Jeg har haft en depression siden jeg var 13. Jeg kom af med den da jeg var 25. Den er så kommet og gået årene efter. Er 30 idag.
Nu føler jer bare at den er kommet for at blive. Er ked af jeg er blevet trist igen, og føler den holder ved.
Var ellers lige blevet glad og syntes det gik godt med mig selv. Var glad og havede en god tro på framtiden.
Nu er jeg så nede og kysse asfalten, og det er så svært at rejse mig igen.
Har en god dag i ny og næ, hvor jeg ligge kan få ryttet op i de tomme dåser, måske få taget opvasken. Eller støvsuget.
Så er der også de skøre kontraster. Er så trist. Men kommer stadigvæk på arbejd. Ingen ved jeg har det af helvet til. Har bare min maske på.
Det samme med sporten. Mange på mit hold syntes jeg gør det rigtig godt, og syntes jeg skal gå vider med det, og blive halv professionel.
Jeg er der bare fordi jeg kan lige dem allesammen, har det så godt med dem, og så for at løbe for mine problemer. Fuck sporten. Jeg er bare ensom.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 okt 2016 15:47 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2016 22:30
Indlæg: 109
Nej piller skal man helst os holde sig fra, medmindre de virkeliger hjælper en og er eneste udvej.

Perikon er naturlæge middel uden de bivirkninger, som der er hos syntetiske medicinindustri piller.

Jeg syntes du skal tale med nogle af dine gode venner fra sporten af. Dem som står dig tættest, og du måske os ser ude fra sportens tid. Noget god familie eller rigtig nære venner.
Åbne dig for dem du følger du kan med, det kan være en stor lettelse for dig, løft låget af den kogende gryde. Fortæl dem hvordan du har det og føler, selvom jeg ved det kan være noget af det sværeste for os mennesker, næsten lettere at bestige et bjerg;D. Det kan hjælpe dig min ven, kan være de kan sætte sig en i det, snakke med dig om det, dele historier og hvad der nu kan komme ud af det..

Det altid svært at skulle prikke hul på bylen, men når det så er gjort plejer det at være en lettelse.

Skriv endelig hvis du har mere på hjertet. Kender udmærket din situation og den følelse du har:)

_________________
Everything will be okay in the end.
If it´s not okay, it´s not the end.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 okt 2016 17:01 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jul 2009 17:31
Indlæg: 37
Ja det er sku pisse svært at tale om problemerne. Føler også det ville være godt at få det ud.
Det virker bare så upassende, og som at smide en bumbe mit i det hele, sådan at tale om det til træning.
Aner ikke hvordan jeg skal starte.
Virket underligt at tale om.

Mig: Hvordan gik din weekend tilfældige-medlem-i-klubben?
Medlem svar: fint var med konen og børnene ude at se på en muserum.
Medlem: Hvad med dig?
Mig: Jeg drak bajer fredag lørdag søndag alene. Lå på gulvet og grad. Råbte og skreg og var helt ude af den. Og forrasten så kommer mine sår på armen heller ikke fra arbejdet. Det var mig selv der lavet dem, fordi jeg ikke kunne holde ud at være i min krop. Ellers har jeg ikke laver så meget i weekenden anden end at spise fryse pizza.

Vil gerne snakker med folk om mine problemer. Jeg ved bare ikke om jeg er klar til at tale om problemerne.
Er træt af at kun tale med behandler.
Men jeg ved ikke hvem jeg ellers skal tale med.

Ses ikke så ofte med mine venner mere, og taler ikke meget med min familie.
Det er nok også det jeg er blavet så trist over, og så savner jeg nok også en at komme hjem til.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 okt 2016 18:27 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2008 01:42
Indlæg: 361
Kapsel skrev:
Ja det er sku pisse svært at tale om problemerne. Føler også det ville være godt at få det ud.
Det virker bare så upassende, og som at smide en bumbe mit i det hele, sådan at tale om det til træning.
Aner ikke hvordan jeg skal starte.
Virket underligt at tale om.

Mig: Hvordan gik din weekend tilfældige-medlem-i-klubben?
Medlem svar: fint var med konen og børnene ude at se på en muserum.
Medlem: Hvad med dig?
Mig: Jeg drak bajer fredag lørdag søndag alene. Lå på gulvet og grad. Råbte og skreg og var helt ude af den. Og forrasten så kommer mine sår på armen heller ikke fra arbejdet. Det var mig selv der lavet dem, fordi jeg ikke kunne holde ud at være i min krop. Ellers har jeg ikke laver så meget i weekenden anden end at spise fryse pizza.

Vil gerne snakker med folk om mine problemer. Jeg ved bare ikke om jeg er klar til at tale om problemerne.
Er træt af at kun tale med behandler.
Men jeg ved ikke hvem jeg ellers skal tale med.

Ses ikke så ofte med mine venner mere, og taler ikke meget med min familie.
Det er nok også det jeg er blavet så trist over, og så savner jeg nok også en at komme hjem til.



Jeg kan godt forstå at du syntes at ikke er passende at tale om det til træning. Det er for tungt et emne at tage op og tit så er timingen virkelig ikke optimal.

Måske er det underligt for dig at tale om det, fordi du ikke føler at du kan åbne op. Det kan også være at det er de personer som der er i dit liv er uforstående, fordømmende eller blot ikke ved hvad de skulle stille op eller sige hvis du fortalte dem som det var. Det kunne også være at det ville være en virkelig stor lettelse hvis du åbnede dig op :)

Hvad er det der forhindre dig i ses med dine venner og ses noget mere med din familie? Jeg går ud fra at de ikke ved hvordan du virkeligheden har det, hvad det er det værste der kunne ske hvis du fortalte dem det?

Hvad gør at du er i tvivl om du er klar til at tale om dine problemer? Jeg tror at du har alle de ressourcer der skal til, men at du er et ressourcefattig sted i dit liv lige nu.

Jeg har aldrig været til en behandler udover en psykiater, men jeg kan godt forstille mig at det ikke er specielt fedt.

Hvis du er tvivl omkring du er klar til et svampe trip. Så vil varmt anbefale mikrodosering af svampe. 0,2 - 0,5 g. Jeg mener personligt at 0,5 var lige i overkanten så har været mest glad for 0,2.

Det ændrer min tankestrøm og fjerner uhensigtsmæssige tanker. Tanker som godt kan beskrives som støj. Så man bliver klar i hovedet. Det skulle være specielt godt når man er deprimeret.

Det skulle være effektivt mod angst og depression, og der er mange der har fulgt et program/kur på 30 dage. Det vil se sådan ud:

Dag 1: Mikrodosering
Dag 4: Mikrodosering
Dag 7: Mikrodosering

Her er mere om det: http://thethirdwave.co/blog/microdosingmushrooms
osv

Jeg håber det kan hjælpe lidt :)

_________________
“I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 okt 2016 19:38 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jul 2009 17:31
Indlæg: 37
Jeg ved ikke hvor meget der forhindre min i at se familie eller venner ud over mig selv.
De sidste 5-6 år har jeg ikke rigtig opsøgt venner. Jeg har tildens til at isolere mig, og det er svært at bryde.
Får en masse negative tanker når jeg tænker på at kontakte nogle. Tænker ikke at nogle gider mig. Og hvad skulle jeg også snakke om.

Føler det er på samme måde at skulle fortælle venner, eller familie om hvordan jeg har det. Som med klubben.
Nogle af mine venner ved godt hvordan jeg har det, nogen lunde. Ikke at jeg har sagt meget. Men de fik set mine sår på armen en dag, og spurgte ind til det. Jeg svaret at jeg selv havde lavet dem. Men lukke helt i bag efter.
Kunne ikke sige mere. Lukket helt sammen og blev afvisende. Følte ikke rigtig jeg salv kunne styre mig. Kørte bare på instingt.
Har altid været noget lukket, men det også blevet beder.
De sage jeg bare skulle ringe hvis jeg havde brug for en snak eller besøg. Jeg kan bare ikke finde ud af det.
Jeg fik vist ikke nævnt det. Men jeg har også skizofreni at slos med.

Men hensyn til svampe tænker jeg ikke at jeg er klad på det lige nu. Kan være at jeg læser det program en anden dag når jeg har overskud.
God ide med de små doser. 1,5-2 g er nok i overkanten. men er det jeg har trippet på tidliger.

Tak for svar


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 nov 2016 01:19 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 27 feb 2009 19:21
Indlæg: 1379
Jeg synes du skal følge din mavefornemmelse her, det er også udfra mine egne erfaringer med at være der psykisk, at et solotrip ikke vil være godt for dig lige nu. Hvis du derimod kan finde en tripsitter der kan få dig til at føle tryghed nok til at kunne beholde overblikket, så måske, men det skal være en der er rigtig dygtig til det, for der er mange faldgruber både som sitter og tripper. Vil dog ikke helt udelukke at microdosing er en god idé, og der er jeg enig med MrPlanter i at 0.5g er for meget, det er snarere 0.1-0.2 til at starte med. Det kan give en ekstra kreativitet til at se muligheder i hverdagen, men det kan også være skidt hvis du har det med at ryge i et "hul", men igen, hvis du kan tackle det, kan det være positivt.

Må også bakke op om de andres råd med at få snakket om det her, også selvom det er svært, bare en lille bid af gangen, kan gøre mere for den indre process end man er klar over, og pludselig begynder det at løsne sig og gå op, men det kan tage lang tid at gå igennem.

Tro mig, jeg forstår godt overordnet hvordan du har det, jeg har selv været der og er det på sin vis stadig, og det er et helvede. Du kunne måske starte med at kalde ind til familiemøde, eller andre af dine nærmeste og gøre dem klar over hvad i skal snakke om, og så bare åbne munden, måske går det lidt trægt i starten, men pludselig har man fået en masse ud, hvis de andre formår at gribe bolden, og så vil det være lidt nemmere næste gang. Eller hvis selvværdet driller for meget, så et telefon opkald til en ven om aftenen feks, eller invitere en over, og gøre det lidt hyggeligt. Hvis de på den anden side ikke vil kunne forstå dig, fordi de ikke selv kender til at have det sådan, så er det bedre at gå til en terapeut eller finde nye bekendtskaber imo (mener ikke at droppe de gamle), men hvor du kan snakke om sådan noget her, for mennesker der ikke selv kender det, kan godt bare ende med at vildlede en, selvom de ønsker en det bedste.

Det vigtigste er at du får sat et eller andet igang og det her er et godt skridt, og måske det allerede startede ved at de opdagede dine sår/ar? Så kommer næste træk lidt af sig selv, og sådan frem. Håber du finder bedring, og ikke lader de umiddelbare nederlag få dig ned med nakken for længe af gangen! :)

_________________
Tilgiv Tilbliv


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 nov 2016 22:56 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jul 2009 17:31
Indlæg: 37
Det kan godt være det er en i den med en lille dose. Men skal nok være lidt mere oven på en jeg er nu. Ikke så fedt at trippe når hjemmet roder og der er mange opgaver/pligter der skal gøres.
Har engang trippet hvor jeg havde en opvask stånde. ikke fordi trippet gik af helvet til. men kunne bare mærke at det irrteret mig.
Men det må jeg lige se på når jeg har en god periode.

Var til træning tidliger i dag. men fik ikke sagt noget. Det var sku svært.
Jeg bliver også så glad når jeg er til træning. Der er en super god ånd, og rigtig god stæmning.
Virkligheden skifter helt når jeg er der.
Har før gået der hen med bøjet nakke, været små angst og været rigtig trist. Hvor hele livet bare syntes lige meget.
Men lige så snart jeg er kommet ind af døren og den første siger hej, skifter hele verden form.
Energien smitter med det samme, og jeg får det som rel rigtig godt med det samme, ander gange går der lige 5-10 min men så er alt også godt.
Mit humør er højt, og jeg er glad. Virkeligt svært at tale og sige jeg er deprimert, drikker hver dag, og har skåret i mig selv. Hvem skulle tro det, når jeg er i så godt humør.
Men ville gerne snakke om mine problemer, er sku bare rigtig svært.

Jeg har ikke meget familie, og ved min mor ikke er så god til at håntere at jeg har det svært. Hun for skyldfølse og så bliver hun også trist. Det hjælper mig ikke meget. Rasten af familien bor langt væk og jeg har aldrig rigtig snakket med dem.
Venner ser jeg heller ikke så meget. Men jeg har kendt det rigtig længe. Måske jeg skal prøve at åbne mere op over for dem. Jeg er bare ikke rigtig tæt med nogle mennsker i mit liv.
Det i klubben ser jeg oftest, men er også bare svært. Vi kender jo ikke rigtig hinanden på den måde. Der har vi bare sporten til følles.
Men jeg er enig. Åbenhed gør stært. Det er også min erfaring, har været i gruippe terpi før, og syntes det hjal rigtig godt.
Jeg er bare så træt at psykiske problemer. Har haft det svært i rigtig mange år, de sidste 2-3 år har jeg ikke været deprimeret, men svingende mellem glad og trist. Nu syntes det bare som om at deprisionen er ved at vende til bare. Føler at jeg klap nok fik rejst mig før jeg fladt igen. Jeg orker ikke tirsthed mere, og tanken om at det tager så forbandet maget tid at komme af med gør moig trist.
Men der er ingen hurtig udvej desværrer

Glad for ar skive lidt


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 nov 2016 23:38 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2008 01:42
Indlæg: 361
Kapsel skrev:
Det kan godt være det er en i den med en lille dose. Men skal nok være lidt mere oven på en jeg er nu. Ikke så fedt at trippe når hjemmet roder og der er mange opgaver/pligter der skal gøres.
Har engang trippet hvor jeg havde en opvask stånde. ikke fordi trippet gik af helvet til. men kunne bare mærke at det irrteret mig.
Men det må jeg lige se på når jeg har en god periode.


Det er vigtigt at pointere at der ikke er tale om et trip når man taler om mikrodosering af svampe. Det ville været evt. 0,2 g eller som Fritzie skriver 0,1. Når man mikrodoserer så kan man tage på arbejde/skole og lave hverdags ting. Virkningen er subtil og svag. Specielt i den svage ende af doseringerne inden for mikrodosering

Jeg kender godt følelsen af at hvis man skal trippe så vil man gerne have styr på tingene eller ja, som du skriver, styr på hjemmet.

Nu ved jeg ikke hvilke træning der er tale om, men det lyder som noget holdspil af en art, derfor ved jeg at du får udløst nogle endorfiner hvilket er vigtigt for din velbefindende. Det lyder som at fællesskabet og sammenholdet gør dig glad.

Har du overvejet at melde dig som frivillig i en eller anden forbindelse? Inden for hvad, ved jeg ikke præcist, men det er ikke så vigtigt. jeg forestiller mig at fællesskabet og sammenholdet ville gøre dig glad :) Det er sikkert også et bedre forum at kunne tale om ikke-sport-relateret eller smalltalk emner, og du ville få et større netværk.
Jeg er sikker på at du taler godt med nogle fra træning. Har du overvejet at ses med nogle fra træning uden for træning, drikke en kop kaffe eller noget i den stil? Jeg skal ikke kunne sige det med sikkerhed, men i forhold til mine egne erfaringer så virker til træning et rimelig dårligt sted at tale om sine problemer. Måske skulle du løsrive dig fra den idé. Selvom det lyder som lige til højre benet.

Hvis dem fra klubben er dem du ser mest, så er det også mest naturligt at det er dem du åbner dig over for, men ja som sagt højst sandsynligt ikke et godt forum.
Jeg er selv en person der gerne vil ligge ører til mine medmennesker problemer, mere end de nok aner. Hvis jeg kendte én til træning og så dem nogle gange om ugen, så ville jeg egentlig gerne have de åbnede sig op og fortalte hvordan de havde havde, så jeg kunne lytte og evt. hjælpe dem :)

_________________
“I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 nov 2016 20:30 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jul 2009 17:31
Indlæg: 37
Overskuet er ikke lige til noget nyt. Så som frivillig arbejde, det har jeg for meget angst til. Jeg kan ikke gå ind i en f.eks tøjbutik og købe en trøje, da jeg er bange for at ekspedienten vil tale med mig. Andre ting kan jeg sagtens, men har mine områder hvor angsten slår ind. Nye mennesker er en af dem. Men rigtig god ide. Der er også mange mennesker med hjertet det rigtig sted, til sådan noget frivilligt arbejde. Det er bare for meget som det er nu.

Jeg taler ikke sådan rigtig godt med nogle fra tærningen, holder min meget i baggrunden når træningen er slut, og vi pakker sammen. Kan sagtens være der når vi træner og fokus er på det. ingen problemer. Men når træningen er slut, bliver der talt om alt muligt anden, så jeg pakker somrel sammen for mig selv og skrider. Andre gange får jeg snakket lidt. Men det er kun hvis der er nogle som henvender sig. Så har ikke rigtig nogle jeg snakker mest med.
Hvis der f.eks skal vælges partner. Er jeg somrel også den sidste som får en, da jeg ikke tør henvenden mig til nogle og spørger, om folk gider mig.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 nov 2016 11:56 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2008 01:42
Indlæg: 361
Jeg kan sagtens sætte mig ind i at du ikke overskuer noget nyt. Når det er sagt så er behovet for forandring i livet når overskuet er mindst. Det behøves nu heller ikke at være frivilligt arbejde.

Jeg kan forstår at angsten i dit liv virkelig for alvor har negative konsekvenser for din velbefindende. Angsten den forhindrer dig i at gøre de ting der gør dig glad og efter min opfattelse spiller det en kæmpe rolle i det der gør er deprimeret, det er en smerte og den smerte den dulmer du med alkohol.

Jeg har to kammerater der lider af angst. Den ene ryger ind og og ud af et massivt hashforbrug (jeg har aldrig mødt nogle der kunne ryge så meget som ham og samtidig har en ADHD). Den anden haft et blandings misbrug af benzoer, krudt, coke og alkohol. Med begge to har jeg overtalt til at prøve mikrodosing af svampe (200mg). Det havde tydelige effekter af dem begge og specielt i sociale sammenhæng og for eks. en tur i Fields, hvor den første omtalte kammerat plejer at virke meget urolig og utilpas.

Hvis du altid gør hvad du altid har gjort, vil du altid få som få som altid har fået.

Jeg ser ingen udvej end at du arbejder på din angst og selvværd. Jeg er nærmest stensikker på at mikrodosering af svampe kan ændre din tankestrøm, have positiv effekt på angsten og forbedre dit selvværd.

_________________
“I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 nov 2016 23:13 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jul 2009 17:31
Indlæg: 37
Måske det er en ide med de svampe. Også når vi ikke taler om et trip.
Spændene at se om det vil have en effekt på tankerne, og jeg kan se mere lyst på det.
Men der bliver som sagt også taget hånd om mig, og noget samtale er ved at blive sat i gang. Tror på det nok skal blive godt i sidste ende. Jeg er bare ved at blive så træt at psykiske problemer. Træt af at være trist. Træt af at kæmpe. Træt af angsten, og træt af skizofrenien. Træt af at tænke på at det hele ikke går over på et par dage. Men det kræver så lang tid.

I dag har været ok, og har ikke rigtig været trist. Der har også været noget at lave hele dagen, så ingen tid til at tænke trist.
Men som du siger, så er angesten nok noget af det som trykker. Jeg er ikke hårdt ramt af angst, kan mange ting. Men har bare mine områder hvor angsten trykker, og syntes at det er nogle rigtig triste områder. Det er meget socialt. Men vi allesammen syntes jo nok at vores problemer rammer hvor det er værst. Ellers var de vel heller ikke problemer.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 nov 2016 23:43 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2008 01:42
Indlæg: 361
Jeg er personligt blevet glad for mikrodosering af svampe også LSD. Jeg forstår godt at det er trættende. Det skal nok blive godt :)

Til det sidste du skriver så giver det rigtig god mening. Du må meget gerne holde os opdateret med hvordan det går :)

_________________
“I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 nov 2016 11:18 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jul 2009 17:31
Indlæg: 37
Det er ikke fordi der er sket meget i weekenden, har enlig været rat meget alene.
Men har haft det fint. Der har været nogle små ture, hvor jeg havde det trist. Men det blev hurtigt vendt.
Har fået rodet lidt op , og taget min opvask. Været nede med flasker, og skrald.

Det har været meget rat med et lille puste rum. Har ikke drukket siden torsdags. Håber det holder, men tør ikke håbe noget. Det har det med at vende på et split sekundt, og så jeg tilbage igen i det triste. Nyder det bare mens jeg kan.
God dag til jeg alle sammen


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 nov 2016 20:55 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 jul 2009 17:31
Indlæg: 37
Jeg prøvet at tage lidt svampe tidligere i dag. Jeg tog 0,15g
Havde det fint. Var glad, fik tegnet lidt og spist en masse frugt.
Jeg tænke lidt på tilvendelsen, men syntes ikke jeg havde andre briller på, men hensyn til det. Så nød bare tilværelsen, og var ude og gå en god tur.
Blev dog lidt trist da det var ved at være overstået. Havde ikke rigtig mere energi, og tilstanden føltes bare underlig. Drak lidt. Men det hjalp ikke. Prøvet at hvile mig. Men det hjalp heller ikke. Havde lidt ubehag i noget tid, og viste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.
Men alt i alt var det en fin tur.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 25 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 66 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team