Jeg er blevet diagnostiseret med svær depression. Jeg er fuldstændig afskåret fra mine instinkter og følelser. Jeg har mistet alt interesse i det, jeg normalt beskæftiger mig med. Normalt er jeg aktiv og nysgerrig af natur, men jeg mærker ikke længere tilfredshedsfølelsen ved helt basale ting som at spise eller at grine. Jeg mærker heller ikke sorg eller empati i samme grad mere. Hver gang, jeg burde have en følelse, tager min logiske hjerne over og dekonstruerer følelsen til noget meningsløst. Det er som at befinde sig på et højere meta-bevidsthedslag, hvor jeg iagttager mig selv, i stedet for at være mig selv. I dette lag kan jeg ufiltreret forstå mine og andres motivationer og følelser, men de mister samtidig deres værdi. Når jeg har det værst, ender jeg med at sidde og stirre ind i væggen, ude af stand til at foretage et simpelt valg eller en basal handling, for jeg har ingen preferencer, ingen holdninger, ingen "sjæl".
Jeg har researchet en del og er nu næsten overbevidst om at det er et svampetrip, der skal til, for at få mig selv tilbage. Det bygger jeg bl.a. på David Erritzøes research.
Jeg har ikke så meget som røget en joint i hele mit liv, og jeg kender ingen, der har beskæftiget sig med dette. Nogen, der kan hjælpe?
|