Jeg prøver, at byde lidt ind på nogle af dine påstande her. Den første er snak om hvad forskning i kvantemekanik siger. Her er det relativt simpelt; når vi snakker biologi, siger kvantemekanik intet, absolut ikke et ord. Det er en helt anden verden, som endnu ikke er meningsfuldt forbundet med den vi befinder os i.
Det næste problem er det store fokus på sammenligninger. Jeg har opsummeret et par, fra dine indlæg, som eksempler.
1) Ligheder mellem cellestrukturen i hhv. svampe og menneske.
Hvilken lighed kigger vi på her? Er det cellekernen og div. organeller involverede i post-translationelle modifikationer? Så er alle eukrayote celler, fra amøber til elefanter, ganske ens. Ser vi på, hvilke proteiner de kan lave, er der ret store og relevante forskelle. Ser man på, hvilke overflade proteiner der udtrykkes, eller hvilke typer stofskifte der finder sted, er der en helt enorm forskel.
Det er lidt som at sige, at alle huse er huse, uafhængigt af om det er bindingsværk, højhus, lagerhal eller lufthavn... Fire vægge og et tag er mindre sigende, end den specifikke funktion af strukturen.
2) Mycelium ligner iris som ligner neuroner.
Tre biologiske strukturer, som ligner hinanden. Men, som vil vise sig gældende her som før, er morfologi (udseende) en meget dårlig guide til funktionel enshed. Mycelium er tynde tråde som består af mange celler, der sidder som perler på en snor. Disse celler kan sanse omgivelser, indtage føde osv. Det er en levende organisme af tynde tråde. Trådene i pupillerne derimod er blot muskelfibre, der kan ses. Det er altå også celler, men ikke celler som perler på en snor (som myceliet). cellerne i musklerne er derimod meget lange celler, som ikke har nær samme autonome muligheder som fx. cellerne i myceliet. Muskelcellerne kan kun leve i en krop og er dybt afhængige af, at blive serviceret af kroppen. Neuroner er, som muskelceller, meget lange individuelle celler (nogle over 1 meter lange) og er, som muskel celler, helt afhængige af en krop til at støtte dem. Specielt i en hjerne, som vi kender den fra højere dyr, er neuroner faktisk så afhængige af kroppen, at der er et væld af celler, kaldet Glia celler, som er helt essentielle for funktionaliteten af neuroner.
Med andre ord, det at noget ligner noget andet, betyder at der er en lighed. Der kan dog stadig sagtens være tusinder af forskelle, some alle er mere relevante en den ene lighed. I dette tilfælde er funktionaliteten det relevante, og ikke udseendet.
3) Pinealkirtel
Vi kalder det "koglekirtlen", men faktisk stammer ligheden fra frøene fra kogler, ikke selve koglen. Kirtlen ligner lidt en pinjekerne. Ikke en grankogle.
Selvom du skriver, at dit indlæg i høj grad er spekulativt og bygger på dine egne holdninger, vil jeg alligevel også påpege, at den forståelse af biologi, som du udlægger her, er aldeles ude af trit med "den etablerede forståelse". Det betyder selvfølgelig ikke, at den er forkert, men jeg ville nok revurdere den en ekstra gang.
Mht spørgsmålet om, hvordan svampe indtager O2 og udsender CO2, så er det en process der i høj grad er drevet af diffusion. Ved at tillade relativt fri passage af O2 / CO2, kan svampen holde koncentrationen af O2 oppe, som det forbruges, og koncentrationen af CO2 lav, som det dannes. Dette skyldes, at der i luften er ca 20% O2 og kun ca 0,004% CO2 (jf hukommelse).
Mennesker (og alle andre højere dyr) bruger lunger, da dette er en mere effektiv måde at optage O2 på og udskille CO2. Vi har for lidt overflade area i forhold til masse til, at diffusion alene er tilstrækkeligt på vores ydre overflade. Det løser lunger, ved at have en enorm stor overflade, hvor diffusion kan finde sted. Svampen derimod er primært lavet af tynde tråde: Perfekt til diffusion med lav masse i forhold til overflade areal.
Insekter har noget der kaldes "trachea", som er små luft-gange der går ind i deres krop, hvorfra ilt og CO2 kan diffundere hhvs. til og fra cellerne i insektet.
Jeg håber, at denne meget forsimplede forklaring afdækker det - jeg vil helst ikke skrive mere, end nogen også gider læse det.